Region Sjælland
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Intro- og uklassificerede postintro-stillinger i gynækologi og obstetrik på Sjællands Universitetshospital
Introlæger og postintrolæger søges til Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Roskilde og Nykøbing Falster.
Er du interesseret i gynækologi og obstetrik? Er du på udkig efter en introduktionsstilling, eller har du afsluttet en introduktionsstilling og ønsker at få yderligere erfaring i specialet? Ønsker du at blive en del af en afdeling med høj faglighed, stærkt kollegialt samarbejde og brede kliniske udfordringer? Så er en stilling ved Gynækologisk/Obstetrisk afdeling på Sjællands Universitetshospital måske noget for dig!
Hos os bliver du præsenteret for både det specialiserede og bredden i specialet
Du vil som yngre læge i afdelingen få bred erfaring indenfor specialet. Indenfor obstetrikken vil du have funktion som forvagt på fødegangen, behandle akutte og indlagte patienter på svangre, og gå barselsstuegang. Gynækologisk vil du få erfaring med ambulant udredning og behandling indenfor almen- og urogynækologi, gå stuegang på vores sengeafsnit og se akutte gynækologiske patienter. Du vil blive oplært i relevante procedurer, herunder obstetriske og gynækologiske operationer.
Vi forventer, at du er nysgerrig og gør dig umage. Vi vægter gode samarbejds- og kommunikationsevner samt evnen til at bevare overblikket i akutte situationer og en professionel tilgang til patienterne.
Vores ambition er at drift og uddannelse går hånd i hånd
Afdelingen er kendetegnet ved, at vi hjælper hinanden på tværs af subspecialer, faggrænser, viden og erfaringsgrundlag. Det bidrager til den gode stemning og høje grad af kollegialitet, som man oplever i afdelingen.
Som universitetsafdeling varetager vi undervisning af medicinstuderende, hvilket du som yngre læge i specialet også bidrager til. Vi varetager alle dele af speciallægeuddannelsen indenfor gynækologi og obstetrik samt uddannelse af vores kolleger i almen medicin.
Vi tror på, at læring opstår i det dynamiske samspil mellem fagprofessionelle og i mødet med patienten. Vi vægter supervision i den kliniske hverdag højt og prioriterer mulighed for deltagelse i kurser. Færdighedstræning og case-baseret undervisning er en integreret del af klinikken. Vi arbejder med defusing og debriefing for at understøtte den psykologiske tryghed, ligesom vi har fokus på at styrke løbende kvalitetssikring bl.a. gennem audits, konferencer og undervisning. Uanset stillingskategori, vil du blive knyttet til en hovedvejleder samt en buddy, der vil sikre, at du får en god start i afdelingen. Vi har et individuelt blik på alle vores læger, hvorfor vi karrierevejleder læger i uklassificerede stillinger og prøver, under hensyntagen til den øvrige drift, at efterkomme behov og ønsker til udvikling.
Fakta om afdelingen
Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde, Køge, Nykøbing varetager en bred palette af obstetriske og gynækologiske udredninger og behandlinger.
Vi har samlet ca. 3200 fødsler, hvoraf ca. 750 foregår i Nykøbing. Vi varetager bl.a. fødsler fra uge 28, prænatal diagnostik, gravide der venter monochoriotiske gemelli og gravide med insulinkrævende gestationel diabetes.
Afdelingen har en betydende almen gynækologisk aktivitet, højtspecialiseret funktion indenfor behandling af livmoderkræft, regionsfunktion indenfor urogynækologi og varetager behandling af ufrivillig barnløshed på fertilitetsklinikken i Køge.
Vi har adgang til seks operationsstuer om ugen på den centrale operationsgang og seks operationsstuer om ugen på dagkirurgisk afsnit på Roskilde-matriklen. Vi råder over en robot flere dage om ugen, primært til operation af livmoderkræft. Afdelingen har et 7-døgns gynækologisk sengeafsnit med 6-8 sengepladser og en betydelig ambulant funktion. I Nykøbing Falster har vi fire og et halvt operationsleje om ugen, en behandlerstue i gynækologi og flere obstetriske og gynækologiske ambulatorier. Blandt andet udføres alle ukomplicerede sectii i Nykøbing med god ro omkring oplæringen.
De fleste læger er ansat med hovedfunktion i Roskilde og med gennemsnitligt 2-3 funktioner/måned i Nykøbing. Der kører en bus fra enten Vesterport eller Køge Nord lige til døren i Nykøbing.
Gynækologisk/Obstetrisk afdeling er beliggende i Roskilde og Nykøbing Falster, mens Fertilitetsklinikken ligger i Køge. Afdelingen samles på matriklen i Køge, når vi flytter ind i Fremtidens Sjællands Universitetshospital, forventeligt i 2027. Vi er for nuværende samlet ca. 300 ansatte, heraf ca. 60 læger, idet vi varetager uddannelse på alle niveauer af hoveduddannelsen i Gyn/Obs samt af vores kolleger i Almen Medicin.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Forpligtelse til at varetage 10-12 skiftet bunden vagt som forvagt med 2 bagvagter i tilstedeværelsesvagt i Roskilde og en bagvagt i tilstedeværelsesvagt i Nykøbing, hvor vagten enten er 16- eller 24 timer alt efter præference og muligheder.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ledende overlæge i obstetrisk uddannelse, Anne Gjesing Høj Eggers. Tlf. 47324160. E-mail: agol@regionsjaelland.dk og/eller ledende overlæge i gynækologisk uddannelse, Jesper Rydberg. Tlf. 47324030. E-mail: jesry@regionsjaelland.dk
Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist fredag den 30. november 2025. Samtaler forventes afholdt den 11. december 2025.
Ansættelse i intro pr. 1. februar og 1. april samt et antal uklassificerede postintrostillinger i løbet af vinteren og foråret efter aftale.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing F. Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Anne Eggers
agol@regionsjaelland.dk
21283194 - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Introduktionsstilling, Reservelæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
046868 - Quick-nr.
483109 - Indrykningsdato
28-10-2025 -
Ansøgningsfrist
30-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nykøbing F. Sygehus & Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 10, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Anne Eggers
agol@regionsjaelland.dk
21283194 - Stillingstype
Læge & Introduktionsstilling & Reservelæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
046868 - Quick-nr.
483109 - Indrykningsdato
28-10-2025 -
Ansøgningsfrist
30-11-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Speciallæge / overlæge til vores gynækologiske team, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
29-10-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Speciallæge / overlæge til det obstetriske team på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling i Slagelse
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge | Gynækologi og obstetrikOpslået
29-10-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Ledende overlæge til gynækologien på Slagelse Sygehus
Slagelse Sygehus | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Læge | Gynækologi og obstetrikOpslået
06-10-2025Ansøgningsfrist
04-11-2025 -
Bliv en del af vores stærke team - Overlæge/speciallæge søges til Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital, Køge
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 14, 4600 Køge
Læge | Gynækologi og obstetrikOpslået
17-10-2025Ansøgningsfrist
17-11-2025