Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 17, 2750 Ballerup

Vær med til at udvikle og styrke det faglige fællesskab på afsnit 6 som sygeplejerske, Psykiatrisk Center Ballerup

Vi har 13 sengepladser og vi modtager patienter fra 18-65 år. Fælles for patienterne er det, at de står et sted i deres sygdomsforløb, hvor de har akut brug for hjælp i en kortere eller længere periode i lukkede rammer.

Vi arbejder med et bredt spektrum af psykiatriske diagnoser i en recovery-orienteret og tværfaglig ramme, hvor udgangspunktet altid er den enkelte patients behov. Vi har desuden et subspeciale inden for spiseforstyrrelser.


Lidt om os

Vi prioriterer at have god tid til at skabe relationer med patienter og deres pårørende. Det er vigtigt for os at skabe et miljø, der giver patienten ro og mulighed for at samle sig og komme videre i sit forløb. Ved behov iværksætter vi en videre plan for behandling og eventuel udredning, så patienten får den bedst mulige støtte.

Vi har et arbejdsmiljø, hvor vi dagligt sparrer med hinanden om klinisk praksis og drager nytte af hinandens forskellige erfaringer og viden. Der afholdes flere daglige konferencer, og i hvert vagtlag er der afsat tid til faglig sparring. Derudover har vi temadage med undervisning og supervision, hvor vi arbejder målrettet med trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Vi anvender evidensbaserede metoder og har fokus på løbende faglig udvikling. Vores arbejde bygger på miljøterapeutiske principper og en recovery-orienteret tilgang, hvor vi tilstræber størst mulig inddragelse af patienter, pårørende og eventuelle bosteder. Som kontaktperson har man mulighed for at få indflydelse på og planlægge et behandlingsforløb i samarbejde med behandlere, patienten og familien – samtidig med at der altid er mulighed for at hente viden og støtte hos kollegaer.

Vi arbejder ud fra mindstemiddelprincippet og tilstræber at undgå tvangssituationer. Hvis tvang alligevel bliver nødvendigt, udføres det med fokus på omsorg, værdighed og etik for patienten. Derudover har vi vedligeholdelsestræning, hvor vi træner psykofysiske greb og kommunikation med henblik på at styrke deeskalerende principper i praksis.

Vi tilpasser dit vagtrul, så det passer til dig. Der er både mulighed for blandede vagter (dag- og aften), fortrinsvis aften eller fortrinsvis nat.

I dag- og aftentimerne er du primær kontaktperson for et antal patienter og fokus er, at støtte og motivere patienterne til at deltage i aktiviteter.

I nattetimerne er fokus på at støtte og vejlede til optimal søvnhygiejne samt skabe trygge rammer om natten ved tilsyn og støttende samtaler i det omfang det kræves, for at patienterne kan få en rolig nat.

 

Vi tilbyder

Med fokus på arbejdsmiljø og din kompetenceudvikling tilbyder vi:

  • Et introduktionsprogram tilpasset din erfaring. Er du ny i psykiatrien får du fx:
    • 1-årig mentorordning
    • Kursus i ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”
    • Kurset ”Godt på vej i Psykiatrien”
  • Undervisning og uddannelse i kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi
  • Case baseret kognitiv supervision hver 14. dag
  • Træningsfaciliteter, personalerabatter, adgang til massage samt og en virkelig god kantine

Vi tilbyder derudover også:

  • Godt arbejdsmiljø og kollegaskab
  • Høj sikkerhed
  • God normering
  • En fleksible vagtplan

 

Om dig

Vi søger en sygeplejerske med interesse for psykiatrisk sygepleje. Psykiatriske erfaring er en fordel men ikke et krav.

Vi lægger dertil vægt på, at du:

  • Har pædagogiske evner og ønsker at arbejde miljøterapeutisk
  • Har en særlig interesse for at arbejde med psykiatriske patienter, der er i en akut fase af deres sygdomsforløbInteresserer dig for at arbejde med studerende og elever

Synes du, det lyder interessant, er du velkommen til at komme forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer og med tiltrædelse hurtigst muligt eller den 1. januar 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med fortrinsvis blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

 

Ansøgningsprocedure

Så send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er den 16. november 2025.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og indkalder løbende til samtale.

 

Yderligere oplysninger

Ønsker du at vide mere om stillingen og afsnittet er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bettina Bach Offendal på 2016 4283 / bettina.bach.offendal@regionh.dk.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside eller om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Bettina Bach Offendal
    bettina.bach.offendal@regionh.dk
  • Adresse
    Maglevænget 17, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265072
  • Quick-nr.
    483118
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 17, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Bettina Bach Offendal
    bettina.bach.offendal@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265072
  • Quick-nr.
    483118
  • Indrykningsdato
    28-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Engageret sygeplejerske til lukket psykiatrisk akutmodtagelse – afsnit 2121 på Psykiatrisk Center Nordsjælland

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
27-10-2025

Ansøgningsfrist
12-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Operationssygeplejerske i vagtfri stilling til Urologisk Operationsgang.

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
29-10-2025

Ansøgningsfrist
17-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykoterapeutisk Klinik Frederiksberg

Psykiatrisk Center København  |  Nordre fasanvej 57, 2000 København
Sygeplejerske

Opslået
17-10-2025

Ansøgningsfrist
14-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Nyresygdomme, sengeafsnit

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
13-10-2025

Ansøgningsfrist
09-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Juliane Maries Vej 6, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
20-10-2025

Ansøgningsfrist
16-11-2025