Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Klinisk sygeplejespecialist til Ambulatoriet for Medicinsk Mave- og Tarmsygdomme, SUH Køge
Engageret og faglig velfunderet sygeplejerske, cand.cur., der trives med ansvar og lyst til udvikling, søges til nyoprettet stilling.
Har du lyst til at være en del af et udviklingsorienteret ambulatorium, hvor patientinddragelse, innovation og tværfagligt samarbejde er i centrum?
Så er det måske dig, vi søger til vores team i Ambulatoriet for Medicinsk Mave- og Tarmsygdomme.
Om stillingen
I denne stilling bliver du en central medspiller i afdelingens fortsatte udvikling.
I tæt samarbejde med afdelingsledelsen, den kliniske palliative udviklingssygeplejerske, professor i sygepleje, oversygeplejerskerne og kliniske sygeplejespecialister på tværs af afdelingen, skal du bidrage til at udvikle personalets kompetencer i mødet med de kommende udfordringer og behov.
Samtidig får du en vigtig rolle i at styrke og videreudvikle det nære og kollegiale fællesskab i Medicinsk Afdeling, hvor samarbejde, faglig sparring og trivsel går hånd i hånd med høj faglig kvalitet.
Et fagligt miljø med fokus på udvikling og læring
Hos os bliver du en del af et engageret sygeplejefagligt miljø med et stærkt fokus på faglig udvikling, refleksion og kvalitet i plejen.
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care som vores fælles begrebsramme for sygeplejen og har en tydelig ambition om løbende at udvikle praksis på tværs af afdelingen. Det gør vi gennem blandt andet Skills-træning, sygeplejesymposier, palliation og forskning – sidstnævnte ledet af vores sygeplejefaglige professor.
Udviklingen sker også i mindre, praksisnære projekter, f.eks. ”Bedre transition fra barn til voksen” og ”Hvordan tackler du at være ansvarshavende?”, hvor vi sammen undersøger og forbedrer hverdagens kliniske udfordringer.
Vi prioriterer kontinuerlig uddannelse og kompetenceudvikling – til glæde for sygeplejerskerne og til gavn for patienterne.
Om os
I ambulatoriet er vi i fuld gang med at udvikle Smart Clinic – et tværfagligt projekt for patienter med inflammatoriske tarmsygdomme (IBD).
Formålet med Smart Clinic er at nytænke det sundhedsfaglige møde med patienten og skabe fleksible, patientcentrerede løsninger. Vi arbejder blandt andet med:
- Clinic on demand
- Online konsultationer
- Patientuddannelse med fokus på at støtte patienter i at leve bedst muligt med deres tarmsygdom.
Derudover rummer ambulatoriet et leverteam, der varetager både Leverklinik og Hæmokromatoseklinik. Her arbejder sygeplejerskerne selvstændigt med konsultationer og har fokus på sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og pallierende sygepleje.
Vi er desuden i gang med at udvikle tværfaglige forløb for patienter med øvre tarmsygdomme, hvor samarbejdet mellem forskellige specialer skal sikre helhedsorienterede patientforløb.
Vi tilbyder
- En spændende hverdag med udvikling og innovation i fokus
- Et stærkt tværfagligt samarbejde med læger og sekretærer
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En arbejdsplads med høj grad af selvstændighed og ansvar
Vi søger dig, der
- Er autoriseret sygeplejerske, cand.cur. – gerne med erfaring fra medicinske specialer
- Har solid teoretisk og analytisk forståelse og som kan omsætte teori til praksis
- Trives i en afvekslende og udviklingsorienteret hverdag
- Har interesse for digital sundhed, patientuddannelse og klinisk innovation
- Værdsætter tværfagligt samarbejde og et godt kollegialt fællesskab
Arbejdstid og tilrettelæggelse
Stillingen er på 37 timer om ugen og er en fast ansættelse.
Der tilrettelægges en individuel arbejdsplan inden for ambulatoriets åbningstid, som er kl. 7.00–16.00.
Du får en fast ugentlig dag afsat til administration og udviklingsarbejde, mens de øvrige dage vil være med klinisk arbejde i ambulatoriet.
Stillingen indebærer desuden vagtdeling i sengeafdelingen, svarende til minimum 96 timer årligt, hvilket svarer til weekendvagt cirka hver 8. weekend.
Er du klar til at blive en del af vores engagerede team og til at være med til at forme fremtidens ambulatorium for medicinske mave- og tarmsygdomme?
Så glæder vi os til at høre fra dig!
Ansættelsessamtaler forløber d. 26/11 2025 fra kl. 13-16.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Henriette Kristensen
henrkr@regionsjaelland.dk
23345032 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
046905 - Quick-nr.
483192 - Indrykningsdato
30-10-2025 -
Ansøgningsfrist
24-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Henriette Kristensen
henrkr@regionsjaelland.dk
23345032 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
046905 - Quick-nr.
483192 - Indrykningsdato
30-10-2025 -
Ansøgningsfrist
24-11-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejerske til akut Geriatrisk sengeafsnit 03-4 Holbæk
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
28-10-2025Ansøgningsfrist
14-11-2025 -
Vi vil gerne tilbyde flere borgere behandling i eget hjem. Vil du være med?
eHospitalet | Ringstedgade 37, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
08-09-2025Ansøgningsfrist
07-11-2025 -
Sygeplejerske til to holdsskift til kirurgisk afdeling
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
28-09-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025 -
Sygeplejerske i fast stilling til Fertilitetsklinikken, Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital, Køge | Lykkebækvej 14, 4600 Køge
SygeplejerskeOpslået
16-10-2025Ansøgningsfrist
09-11-2025 -
Sygeplejersker til Øjenafdelingen – SUH Næstved
Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved
SygeplejerskeOpslået
19-10-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025