Neurocenter Børn og Unge Sengeafsnit 6 - RHN
Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Fysioterapeut til barselsvikariat på Børn og Unge Sengeafsnit 6, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Har du lyst til et helt særligt speciale, med fokus på familiecentreret rehabilitering? Kan du se dig selv arbejde med en kreativ tilgang til patienterne, samtidig med at du er monofagligt struktureret? Er du klar på en arbejdsdag, med humor og grin? Så må du hellere læse med her!
Om stillingen
På Børn og unge sengeafsnit 6 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter, søger vi en fysioterapeut til et 6 måneders barselsvikariat med mulighed for forlængelse, med start d.1.1.2026.
Vi garanterer en hverdag som aldrig er ens, et højt fagligt niveau og skønne kolleger. Stillingen er på 37 timer med vagtfordelingen dag- og aftenvagter samt weekendvagter, ca. 3 weekender fordelt over 12 uger. Vi planlægger ud fra ønskeplan så der er mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan.
Vi søger en fagligt nysgerrig og engageret fysioterapeut, der brænder for neurorehabilitering i en kreativ hverdag med børn og unge.
Du har fokus på at være struktureret i din tilgang til både udredning, undersøgelser og behandling, samt kort og præcis i din dokumentation. Du arbejder ud fra ICF som referenceramme, og skal være indstillet på, at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor fysioterapien trækkes ind i både lege-, aktivitets- og plejebaserede situationer.
Det er afgørende for at lykkedes med rehabilitering at der skabes mulighed for udvikling gennem alderssvarende aktiviteter og leg, så det udfordrer barnet/den unge i forhold til nærmeste udviklingszone.
Vi tilbyder dig:
- Introduktion til specialet, både mono- og tværfagligt. Du tildeles en monofaglig mentor, som sammen med dig tager ansvar for, at du bliver introduceret til specialet
- Hyppig refleksion og supervision af patientforløb
- En spændende og udfordrende hverdag, med fokus på høj faglig kvalitet og udvikling.
- Et godt og anerkendende arbejdsmiljø hvor vi tager hånd om hinanden
- Et godt læringsmiljø, med fokus på udvikling i praksis, i samspil med kompetente kolleger
Vi lægger vægt på at du har:
- Erfaring med neurorehabilitering inden for børneområdet
- Har en kreativ tilgang i dit arbejde og at du ser dig selv som en fagligt velfunderet medspiller ind i det tværfaglige samarbejde, for at skabe de gode patientforløb, hvor det er vigtigt at bringe sin egen og andres mono faglige kompetencer godt i spil.
- Interesse og lyst til at samarbejde med forældre og familier i krise
- Gode relationelle kompetencer, samt tager ansvar og bidrager ind i det gode arbejdsmiljø.
- Interesse for ergonomi, forflytninger og hjælpemidler
Om Børn og Unge Sengeafsnit 6
På afsnittet varetager vi rehabilitering af børn og unge med erhvervet hjerneskade, der kræver højspecialiseret neurorehabilitering. Vi modtager patienter med komplekse problemstillinger direkte fra akut sygehuset, og i nogle tilfælde fra eget hjem, hvorefter den rehabiliterende indsats påbegyndes.
Patientgruppen er børn og unge i alderen 0-23 år. Som fysioterapeut skal du brænde for det relationelle arbejde med forældre, søskende og familier i krise, da forældrene ofte er medindlagt og indgår som en vigtig del i samarbejdet omkring barnet/den unge. Vi har derfor fokus på familiecentreret rehabilitering, da hele familien påvirkes, når et barn/ung er indlagt på S6.
Patientgruppen rummer ofte meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger. Derfor er der behov for højt specialiseret viden i forhold til behandling og en kreativ tilgang til barnets/den unges neurorehabilitering.
Vi har i perioder voksne patienter på afdelingen, som har behov for samme relationelle og højt specialiseret tilgang, som vores primære målgruppe. Derfor forventes det også, at man kan ”være fleksibel/jonglere” imellem at have øje for både børn/unge, samt voksne og de forskellige behov og livsvilkår der er på spil i den enkeltes rehabiliteringsforløb.
Vi er en stor engageret personalegruppe på ca. 45 medarbejdere, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, ergoterapeuter, pædagoger, læger og serviceassistenter. Vi har dagligt et tæt samarbejde med logopæd, neuropsykolog, socialrådgiver, diætist og farmaceut som alle er tilknyttet afsnittet.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Nina Overgaard Jensen på tlf. 7841 9239 eller til specialeansvarlig fysioterapeut William Zeuthen Schjødtz på tlf. 7841 9350.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 17. november 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter -
Kontaktperson
Nina Overgaard Jensen
ninoverg@rm.dk
+4578419239 - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62718 - Quick-nr.
483205 - Indrykningsdato
30-10-2025 -
Ansøgningsfrist
14-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Nina Overgaard Jensen
ninoverg@rm.dk
+4578419239 - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62718 - Quick-nr.
483205 - Indrykningsdato
30-10-2025 -
Ansøgningsfrist
14-11-2025