ADA Sengeafsnit 4
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Afdelingslæge til Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, Skejby
Afdeling for Depression og Angst søger pr. 1. februar 2026 eller efter nærmere aftale en afdelingslæge til Sengeafsnit 4. Der er tale om en fast fuldtidsstilling med vagter.
Afdeling for Depression og Angst er en af fire afdelinger, der til sammen udgør AUH Psykiatrien. Medarbejderstaben omfatter ca. 600 fuldtidsstillinger fordelt på fire sengeafsnit, Psykiatriens Hus og fem klinikker. Hver enhed har sin egen funktionsledelse. Vi værdsætter et godt tværfagligt og kollegialt arbejdsmiljø og har fokus på inddragelse af medarbejdere, patienter og pårørende.
I Afdeling for Depression og Angst er vi optagede af at videreudvikle vores uddannelsesmiljø for både læger i uddannelsesforløb og for fastansatte læger, således at vi i afdelingen har de kompetencer, der må forventes af et universitetshospital. Vi har en meget aktiv forskningsenhed ledet af vores professor.
Sengeafsnit 4
Sengeafsnit 4 er et skærmet affektivt afsnit med plads til 24 patienter. Sengeafsnittet behandler primært patienter med bipolar sygdom eller unipolar depression samt patienter med skizoaffektiv psykose og organiske lidelser. Desuden behandler vi gravide med affektive lidelser og kvinder med fødselsdepression.
Afdelingslægen vil, sammen med afsnittets to oversygeplejersker, bidrage til at tegne afdelingens faglige profil samt medvirke til at implementere nye behandlingstiltag og styrke samarbejdet med afdelingens ambulatorier, AUH og de kommunale samarbejdspartnere.
En stor del af behandlingen centrerer sig om relationsbehandling. Afdelingslægen vil selvstændigt skulle forestå en del af denne behandling. Der vil derfor også være gode muligheder for efteruddannelse inden for psykoterapi.
Afdelingslægens arbejdsopgaver
- Har lægefagligt ansvar for diagnostik og behandling af patienter i afsnittet.
- Forestår og deltager i teamsamarbejdet om patienterne
- Er medansvarlig for at bestemmelserne i psykiatriloven overholdes og medvirker aktivt til nedbringelse af tvang.
- Deltager i behandlingskonferencer i sengeafsnittet.
- Superviserer yngre læger i afsnittet
- Deltager i bagvagtslaget på tværs af AUH Psykiatrien
- Understøtter afdelingens aktive uddannelseskultur og varetager selvstændigt undervisning, supervision og vejledning af yngre læger og andre faggrupper som led i ansættelsen.
- Indgår i lægegruppen og forventes aktivt at være med til at præge den faglige og organisatoriske udvikling i afdeling.
Ønskede faglige kvalifikationer
- Speciallæge i psykiatri med bred almenpsykiatrisk viden og erfaring.
- Interesse for og erfaring med patienter med personlighedsforstyrrelser, selvskade og andre affektive sygdomme.
- Erfaring med/interesse for undervisning, psykoterapi, klinisk psykiatrisk forskning og kvalitetsudvikling.
- Evner og vilje til tværsektorielt og tværfagligt samarbejde.
Ønskede personlige kvalifikationer
- Positivt menneske med klare holdninger.
- Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere.
- Evne til at formidle faglig identitet og holdninger til personalegruppen, specielt yngre læger.
Vi tilbyder
- Et fagligt meningsfuldt og udfordrende job i universitetshospitalsregi med fokus på udredning og behandling af patienter inden for det affektive spektrum.
- Et godt kollegialt samarbejde på tværs af afsnit og klinikker såvel som tværfagligt.
- Et stærkt tværfagligt og lægefagligt miljø, sidstnævnte i form af en forholdsvis stor lægegruppe med fine muligheder for faglig sparring og et godt kollegialt fællesskab.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor vi som beskrevet sætter ekstra kræfter ind på at profilere os fagligt og være en dynamisk samarbejdspartner med de somatiske afdelinger på AUH.
Ansøgning
Ansøgning udformet med udgangspunkt i de syv lægeroller fremsendes senest d. 30. november 2025.
Samtaler forventes afholdt d. 03. december 2025.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cheflæge Farahna Harees pr. mail pehare@rm.dk eller telefon 23258288.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
- Fakta
- Arbejdssted
 Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
- 
                        Kontaktperson
 Aya Kais
 AYAKAI@rm.dk
 +4551846977
- Adresse
 Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
- Stillingstype
 Afdelingslæge
- Speciale
 Psykiatri
- Ansættelsesform
 Fast ansættelse
- Ugentlig arbejdstid
 Fuld tid
- Ansættelsens start
 Snarest muligt
- Regionens jobnr.
 62737
- Quick-nr.
 483261
- Indrykningsdato
 31-10-2025
- 
                        Ansøgningsfrist
 30-11-2025
- 
                            Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
- Fakta
- Arbejdssted
 Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
- Adresse
 Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
- 
                        Kontaktperson
 Aya Kais
 AYAKAI@rm.dk
 +4551846977
- Stillingstype
 Afdelingslæge
- Speciale
 Psykiatri
- Ansættelsesform
 Fast ansættelse
- Ugentlig arbejdstid
 Fuld tid
- Ansættelsens start
 Snarest muligt
- Regionens jobnr.
 62737
- Quick-nr.
 483261
- Indrykningsdato
 31-10-2025
- 
                        Ansøgningsfrist
 30-11-2025