Region Midtjylland

Holmstrupgård Æblevangen

Abildgade 78, 8200 Aarhus N

Holmstrupgård, afd. Æblevangen søger engageret medarbejder til fleksjob-ansættelse på 12-15 timer pr. uge, med opstart snarest muligt.

Har du lyst til at arbejde med unge med psykiatriske vanskeligheder? Ser du værdien i at understøtte de unges hjem gennem praktiske gøremål? Så er det måske netop dig, vi søger.
På Holmstrupgård arbejder sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, ergoterapeuter, psykomotoriske terapeuter m.m. i et stærkt tværfagligt miljø, som vægtes højt for at kunne bidrage bedst muligt til det gode ungdomsliv.
 

Æblevangen
Æblevangen er en ekstern afdeling, som er beliggende i Aarhus N. Afdelingen er normeret til 8 normaltbegavede unge med spiseforstyrrelser og andre psykiatriske vanskeligheder, bl.a. angst, depression og selvskadende adfærd. Æblevangens personalegruppe er tværfagligt sammensat og består af pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter og psykomotoriske terapeuter. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling baseret på et psykodynamisk grundlag.

Jobbeskrivelse
Det kræver en stor faglig forståelse at arbejde med målgruppen, samt at du har drivkraften til at motivere og være udholdende, når de unge ikke selv kan det. Hverdagen består i at understøtte de unge i at opretholde en dagsstruktur samt medvirke til at skabe et trygt og positivt miljø.
Herudover vil du have en fast køkken dag, om mandagen, hvor du hjælper med madlavning, bestilling af vare og praktiske gøremål som hører sig til at sikre vores unges hjem. Du vil være en del af vores samlede team og vil i den øvrige arbejdstid deltage i det pædagogiske behandlingsarbejde, på lige vilkår som det øvrige personale.
Arbejdstid vil som udgangspunkt foreligge mandag og onsdag, vi kan være i dialog om dette.

Vi tilbyder

  • En tværfaglig og engageret personalegruppe med et godt sammenhold, der gerne vil udvikle sig
  • At du kan blive en del af et højt specialiseret og individuelt tilrettelagt behandlingsarbejde omkring en spændende og udfordrende målgruppe, der trives med struktur og autenticitet
  • At blive en del af en større organisation i spændende udvikling, hvor der er plads til og mulighed for at påvirke, tage ansvar for samt afprøve nye tiltag
  • En arbejdsplads som giver grobund for udvikling og et meningsfuldt arbejdsliv.
  • En ledelse, der er tæt på og tilgængelig

Vi ansætter dig, som

  • Er fagligt velfunderet og har en relevant uddannelse samt eventuelt erfaring med målgruppen
  • Ved, at psykisk robusthed skabes gennem et godt arbejdsmiljø, hvor kollegial supervision og kollektiv trivsel vægtes højt
  • Er afklaret omkring at skulle handle i situationer med højt følelsesmæssigt pres, som eksempelvis svær selvskade
  • Er loyal over for den aftalte struktur og praksis
  • Ser værdien i at understøtte afdelingens drift for at skabe et godt hjem
  • Er empatisk, rummelig og søger at forstå den unges perspektiv
  • Anser dokumentation som en vigtig del af det miljøterapeutiske arbejde
  • Helst har kørekort til personbil

Holmstrupgård er et højt specialiseret socialpsykiatrisk dag- og døgntilbud til unge i alderen 12-23 år med psykiatriske vanskeligheder som skizofreni, autismespektrumsforstyrrelser, opmærksomhedsforstyrrelser, depressive tilstande, spiseforstyrrelser og svær selvskade. Holmstrupgård består af 5 døgnafdelinger, intern skole og beskæftigelse, udslusning samt flere ambulante behandlingstilbud. Vi tilbyder en helhedsorienteret pædagogisk og miljøterapeutisk behandling på et psykodynamisk grundlag.
 

Du kan læse mere om Holmstrupgård på vores hjemmeside: www.holmstrupgaard.dk.


Eller hør vores podcast ”Gården” ved din vanlige udbyder.
 

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Æblevangen Casper S. Mikkelsen på mail: caspmi@rm.dk eller på tlf. 24 81 61 80 inden for almindelig arbejdstid.

Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Der stilles krav om tilfredsstillende børne- og/eller straffeattest.

Ansøgningsfrist er mandag d. 10. november 2025 kl. 23.59.
Samtaler afholdes torsdag d. 13. november 2025.
Stillingen er ledig pr. 1. december 2025 eller snarest efter.

 

 

 

 

 

 



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Casper Sidelmann Mikkelsen
    caspmi@rm.dk
    +4524816180
  • Adresse
    Abildgade 78, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    62752
  • Quick-nr.
    483299
  • Indrykningsdato
    31-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Abildgade 78, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Casper Sidelmann Mikkelsen
    caspmi@rm.dk
    +4524816180
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-12-2025
  • Regionens jobnr.
    62752
  • Quick-nr.
    483299
  • Indrykningsdato
    31-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2025
På baggrund af dette job