Neurocenter Sengeafsnit 10 - RHN
Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Sygeplejerske og vagtplanlægger til Sengeafsnit 10, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Sygeplejersker til vagtplanlægning og specialiseret rehabilitering. Er du sygeplejerske og har du flair for både vagtplanlægning og specialiseret neuro-rehabillitering, så læs gerne videre her:
Vi søger en sygeplejerske til ansættelse på Sengeafsnit 10 (S10) pr. 01.01.2026. Stillingen er på fuld tid i skiftende vagter. Sammen med afsnitsledelsen får du ansvaret for at lave vagtplaner til ca. 40 tværfaglige kollegaer og samtidig indgår du i den tværfaglige rehabilitering af afsnittets patienter.
Afsnit S10
S10 er et sengeafsnit med plads til 13 voksne patienter med erhvervet hjerneskade med fysiske og kognitive problemstillinger i forskellige grader og kompleksitet. Patienterne er i gennemsnit indlagt ca. 30 dage hos os, hvilket giver mulighed for at danne en tæt relation til både patient og pårørende.
Vi brænder for at lave gode patientforløb med høj faglighed og patient og pårørende som vigtigste samarbejdspartnere. Rehabiliteringen foregår i høj grad som hverdagsrehabilitering, både gruppebaseret og individuelt.
Personalegruppen består af både nyuddannede og meget erfarne kollegaer, som indgår i et tæt tværfagligt samarbejde. Vi har en tillidsfuld atmosfære og en lærende tilgang. Vi hjælper hinanden så meget vi kan og værner om vores fælles gode arbejdsmiljø.
Vagtplanlægning
Vagtplanlægningen foregår elektronisk i PDC-Vagtplan og vi arbejder med ønskeplan for alle medarbejdere. Herudover har vi et fast weekendrul og en god struktur for vagtplanlægning over året - også helligdage, sommerferie og juleferie.
Vi sætter en ære i at lave vagtplaner, der tilgodeser, at de rette kompetencer er til stede, så vi kan lykkes med at lave gode patientforløb og samtidig imødekomme medarbejdernes individuelle ønsker.
Vi tror på, at en god vagtplan i høj grad bidrager til det gode arbejdsmiljø og søger derfor en sygeplejerske, der allerede har erfaring med at lave vagtplaner og som er godt hjemme i overenskomster og arbejdstidsregler.
Sygepleje i et tværfagligt samarbejde
Udover at udarbejde vagtplaner vil du som neuro-rehabiliterende sygeplejerske indgå i et tæt tværfagligt samarbejde omkring patienterne. Du er som sygeplejerske en vigtig aktør i hele patientens rehabiliteringsforløb og dine opgaver vil spænde vidt fra basal- til højtspecialiseret sygepleje, medicinadministration, stuegang, udarbejdelse af rehabiliteringsplaner og plejeforløbsplaner, koordinering og mødeaktivitet. Herudover har vi et stort fokus på det sammenhængende patientforløb, hvorfor udskrivelse og et godt samarbejde med primær sektor vægtes højt, så overgangen bliver så tryg som muligt for patienten.
Vi søger en sygeplejerske der:
- Har flair for at lave vagtplaner – allerhelst dig, der allerede har erfaring med vagtplanlægning og PDC-vagtplan
- Har evne til at balancere og fleksibelt prioritere både vagtplanlægningsopgaver og klinisk arbejde
- Har et godt overblik og kan tage klinisk lederskab i patientforløbene
- Har erfaring – eller lyst til at tilegne sig erfaring - inden for neuro-rehabilitering
- Arbejder helhedsorienteret med udgangspunkt i patientens behov og ønsker
- Er skarp i dokumentation og ser vigtigheden i dette
- Har gode samarbejdsevner og brænder for tværfagligt samarbejde
- Bidrager til det gode arbejdsmiljø og har stabilt fremmøde
- Har lyst til at lære og trives på en arbejdsplads, hvor der løbende sker udvikling
Vi tilbyder dig:
- Introduktion til vagtplanlægning, afsnittet og det neurologiske speciale, herunder introduktionsdage i vores uddannelsesafdeling
- Et tæt samarbejde med afsnitsledelsen i forhold til udarbejdelse af vagtplaner og prioriteringen af disse
- En mentor i de første måneder og en masse hjælpsomme kollegaer
- Høj faglighed i patientforløbene i en organisation med en stærk faglig profil
- Et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø
- Indflydelse på egen arbejdsplan
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så kontakt os endelig og/eller send en ansøgning.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mieke Stoumann Hoeks på tlf. 61150285.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 20. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 24. november 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter -
Kontaktperson
Mieke Stoumann Hoeks
Mieke.Hoeks@midt.rm.dk
+4561150285 - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62764 - Quick-nr.
483349 - Indrykningsdato
03-11-2025 -
Ansøgningsfrist
20-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Hammel Neurocenter - Adresse
Voldbyvej 15, 8450 Hammel -
Kontaktperson
Mieke Stoumann Hoeks
Mieke.Hoeks@midt.rm.dk
+4561150285 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
62764 - Quick-nr.
483349 - Indrykningsdato
03-11-2025 -
Ansøgningsfrist
20-11-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til Akut Voksenmodtagelse, Aarhus Universitets Hospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
31-10-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Plastik- og Brystkirurgisk Operationsafsnit Øst 2, Bedøvelse og Operation Nord, AUH søger sygeplejerske (operation) til fast stilling.
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
28-10-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Sygeplejersker til Intensiv, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
21-10-2025Ansøgningsfrist
10-11-2025 -
Klinisk Vejleder til Opvågningen på Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
29-10-2025Ansøgningsfrist
13-11-2025 -
Sygeplejerske eller jordemoder til Barselsafsnittet, Kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
28-10-2025Ansøgningsfrist
17-11-2025