Region Sjælland
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
Klinisk Jordemodersupervisor i Holbæk - fast stilling
Jordemoder til Holbæk Sygehus i stilling primært som klinisk jordemodersupervisor - KJS
På Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi to jordemødre, der ønsker ansættelse i en fast stilling primært som klinisk jordemodersupervisor (KJS) og med enkelte vagter som basisjordemoder. Stillingerne er faste stillinger på 37 timer/uge til besættelse 1. januar 2026 eller evt. tidligere. Der er mulighed for normreduktion året rundt i henhold til vores lokalaftale, hvor arbejdstiden så vil være 33 timer/uge og afspadsering fast indlagt i dit skema.
Om os:
På Holbæk Sygehus brænder vi for at skabe kvalitet, kontinuitet og nærvær for de ca. 1500 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel. Her varetager jordemødre hele omsorgen for familierne fra 1. trimester scanning og til 1 uge post partum i samarbejde med social- og sundhedsassistenter og læger.
Vores gode fysiske rammer er med til at understøtte både nærhed og sammenhæng i forløbene. Vi har et samlet føde-, svangre- og barselsafsnit med barselsambulatorie, og der er derfor god mulighed for at arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde, hvis du ønsker det.
Vi vægter at være en afdeling, hvor man kan følge op på sine forløb, er på fornavn med alle sine kollegaer og kan drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. Derfor afholder vi systematisk tværfaglig teamtræning, workshops og årlig temadag for hele afdelingen.
Vi søger nu to jordemødre med følgende kompetencer;
-
Er fagligt velfunderet og har klinisk erfaring fra specialafdeling
-
Har faglige og pædagogiske evner til at være faglig sparringspartner for både jordemødre og vores uddannelseslæger
-
Formår at holde overblik på tværs af afsnit og funktioner, samt prioritere og uddelegere opgaver
-
Evner at navigere med professionalisme i såvel travle som rolige vagter
Du vil indgå i en fagligt kompetent og stabil gruppe af KJS'er, hvor flere har været i funktionen siden opstarten i 2017. Vi søger derfor to kollegaer, der kan se sig selv i funktionen som faglig sparringspartner for såvel nyuddannede som erfarne kollegaer, samtidigt med at du stadig finder glæde ved at varetage andre funktioner end KJS. KJS-gruppen er også spydspids i implementering af nye retningslinjer og tiltag i afdelingen og går derfor på alle måder foran menneskeligt og fagligt i afdelingen.
Arbejdstilrettelæggelsen
Vores afdeling har kliniske jordemodersupervisorer døgnet rundt. Du kan forvente som KJS at blive planlagt med mødetid enten kl. 7.00-19.30 eller 19.00 - 7.30. Det kliniske arbejde uden for KJS-funktionen vil blive planlagt efter dine kompetencer og præferencer og afdelingens behov. Vi har mulighed for at tilbyde jordemoderarbejde i jordemoderkonsultation, specialkonsultation og på både føde-, svangre, og barselsafsnit. I funktionen som basisjordemoder er der en lang række af mulige mødetider primært i enten 8- eller 12-timers-vagter og evt. døgnvagt hjemmefra, hvis du bor i rimelig afstand til Holbæk.
Der er mulighed for at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend.
De faste arbejdsopgaver i KJS-funktionen er en kombination af koordination og faglig sparring, ved behov deltager KJS også i det ambulante kliniske arbejde. Herudover vil der være mulighed for at få ansvar for særlige interesseområder. I funktionen planlægges der med relevant kompetenceudvikling, regelmæssige møder og indflydelse på vagtskema og ferieplanlægning. Ledelsesmæssigt refererer de kliniske jordemodersupervisorer til vicechefjordemoderen på enten føde- eller svangre-/barselsafsnittet.
De faste arbejdsopgaver i basisjordemoder-funktionen kan planlægges primært på føde- eller barselsafsnittet efter dine præferencer. Der er også mulighed for at have jordemoderkonsultation, evt. for sårbare gravide.
Har du ikke for nyligt arbejdet her hos os, kan du forvente, at de første måneders ansættelse vil indeholde en grundig introduktion til hele afdelingen, så du efter 2-3 måneder er klar til at varetage funktionen som KJS.
Vi glæder os til at høre fra dig
Ansøgningsfrist: søndag d. 23. november 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 48.
Du er velkommen til at kontakte vicechefjordemoder for gravidmodtagelse og fødeafsnit Camilla Møller på tlf. 40249180 eller vicechefjordemoder for svangre- og barselsafsnit Signe Dueholm på tlf. 24922237, hvis du har spørgsmål eller har lyst til at komme forbi Holbæk til kaffe, rundvisning og en uforpligtende snak.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus -
Kontaktperson
Camilla Møller
cakrn@regionsjaelland.dk
40249180 - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
046977 - Quick-nr.
483365 - Indrykningsdato
03-11-2025 -
Ansøgningsfrist
23-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Camilla Møller
cakrn@regionsjaelland.dk
40249180 - Stillingstyper
Jordemoder - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
046977 - Quick-nr.
483365 - Indrykningsdato
03-11-2025 -
Ansøgningsfrist
23-11-2025
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Jordemoder i Holbæk
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
JordemoderOpslået
03-11-2025Ansøgningsfrist
23-11-2025 -
Sonografer til Gynækologisk/obstetrisk afdeling, føtalmedicinsk afsnit på SUH Roskilde og Nykøbing Falster
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
JordemoderOpslået
01-09-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Bliv en del af det stærke hold -SUH Roskilde søger jordemødre der vil være med til at realisere Region Sjællands flotte fødeplan
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
JordemoderOpslået
10-10-2025Ansøgningsfrist
30-11-2025 -
Klinisk jordemoderspecialist til Sjællands Universitetshospital med kompetencer inden for svangre og eller barsel
Sjællands Universitetshospital, Roskilde | Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
Jordemoder & Jordemoder med specialfunktionOpslået
07-10-2025Ansøgningsfrist
18-11-2025 -
Jordemoder til Føde-/ barselafsnittet, SUH Nykøbing Falster
Nykøbing F. Sygehus | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
JordemoderOpslået
30-05-2025Ansøgningsfrist
06-11-2025