Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Overlæge søges til Fodsektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland

 

Overlæge søges til Ortopædkirurgisk afdeling, Sygehus Sønderjylland, Sønderborg. Stillingen ønskes besat med en overlæge i ortopædi med funktion i Fodsektoren og Sårambulatoriet i Sønderborg.

Den ortopædkirurgiske afdeling på Sygehus Sønderjylland er fordelt på to matrikler: Aabenraa, der varetager al akut kirurgi og traumemodtagelse, og Sønderborg, hvor øvrige sektorer varetager elektiv kirurgi inden for hånd, fod, skulder-knæ-idræt og alloplastik.

Hovedarbejdssted vil være Sygehus Sønderjylland, Sønderborg med funktion i Fodsektoren og Sårambulatoriet.

Afdelingen har tilknyttet en professor og en forskningsansvarlig overlæge, så der er mange muligheder for at opstarte eller fortsætte påbegyndte forskningsprojekter. Både afdelingen og Sygehus Sønderjylland prioriterer dette meget højt.

Ansøgeren vil indgå i fodsektoren og vil primært varetage undersøgelse, vurdering og behandling af patienter med fodlidelser og kroniske ben- og fodsår. Ansøgeren forventes at medvirke til at sikre en ensartet og evidensbaseret behandling.

Ansøgeren forventes at kunne bidrage positivt til udvikling, ikke mindst inden for sygehusets indsatsområder faglig kvalitet og patientsikkerhed. Lægen forventes at deltage i undervisningen af læger i introduktions- og hoveduddannelsesforløb. Vi forventer, at lægen aktivt vil være en del af sektoren, du vil have en travl, spændende og fagligt udfordrende hverdag sammen med et kompetent team af entusiastiske kollegaer. Endelig lægges vægt på gode samarbejdsevner.

Løn og ansættelsesvilkår iht. aftale mellem Danske Regioner og FAS.

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026, eller efter nærmere aftale.

Sidste ansøgningsfrist er den 21. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. november 2025.

Yderligere oplysninger fås hos: Jens Eggers, cheflæge, tlf. 79 97 18 10 eller Christian Kynde, ledende overlæge, tlf. 79 97 72 19.

Der indhentes børneattest i forbindelse med ansættelse på Sygehus Sønderjylland.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Kontaktperson
    Jens Eggers
    jens.eggers@rsyd.dk
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Overlæge, Reservelæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    234078
  • Quick-nr.
    483368
  • Indrykningsdato
    03-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Sønderborg
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Jens Eggers
    jens.eggers@rsyd.dk
  • Stillingstype
    Overlæge & Reservelæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    234078
  • Quick-nr.
    483368
  • Indrykningsdato
    03-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2025
På baggrund af dette job