Region Nordjylland

Billeddiagnostik: Læger

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Introduktionsstilling i Radiologi

Interesserer du dig for specialet radiologi og drømmer du om en fremtid som radiolog? Vi opslår nu en introduktionsstilling ved Regionshospital Nordjylland, Billeddiagnostisk Afdeling Hjørring, med ansættelse fra d. 5. januar 2026 eller efter aftale, og ét år frem.
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med formaliseret uddannelsesprogram

Du bliver en del af vores fantastiske lægegruppe, der består af både overlæger, afdelings-/intro- og hoveduddannelseslæger. Vi arbejder målrettet med nedbringelse af ventetider, patientsikkerhed og kvalitetssikring, fokus på opfyldelse af afsnittets kerneydelse samt udvikling og uddannelse af alle personalegrupper.
Vores afsnit er kendetegnet ved høj faglighed og et godt tværfagligt samarbejde internt såvel som eksternt. Uddannelse og supervision prioriteres i høj grad. Der er et fladt hierarki og et godt arbejdsmiljø med plads til godt humør i hverdagen.
Der vil være mulighed for vagtdeltagelse som forvagt efterhånden som kompetencerne opnås.

Dine kompetencer:
Du skal ved ansættelsesstart have bestået din kliniske basisuddannelse (KBU) for at komme i betragtning. Stillingen kan søges af kandidater med mellem 0-2 års erfaring inden for det radiologiske speciale.

Vi vægter høj faglig standard inden for radiologi, og hvis du vil være med til at:
  • Bidrage til udviklingen i afdelingen, herunder inden for forskning
  • Levere høj faglig kvalitet i patientforløbene
  • Styrke vores gode arbejdsmiljø
ser vi gerne en ansøgning fra dig.
 
Vi kan tilbyde dig:
  • Mange forskellige faglige arbejdsområder og du får rig mulighed for at arbejde med kompetencemål jf. Målbeskrivelsen.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse under hensyntagen til arbejdspladsen og dine ønsker.
  • Et godt arbejdsklima.
  • Gode kolleger.
  • Individuelt udarbejdet uddannelsesplan.
  • Tid til supervision, løbende undervisning og feedback.
  • Godkendt uddannelsesprogram foreligger. Vi henviser i øvrigt til Målbeskrivelsen for Introduktionsuddannelsen i Radiologi på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og til Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside.

Hvem er vi?
Billeddiagnostisk Afsnit har en samlet årsaktivitet på ca. 100.000 undersøgelser.
Afsnittet er fuldt digitaliseret med regionsdækkende RIS/PACS-system. Vi disponerer over 2 MR-skannere, 3 CT-skannere, 3 ultralydsskannere samt 3 fuldt digitale DR-rum. CT-området er i hastig udvikling, udover almindelige CT-undersøgelser udfører vi CT-KAG samt en del Dual Energy undersøgelser. På UL området udfører vi almindelige UL undersøgelser samt interventions- og pædiatriske undersøgelser. På MR-området varetager vi aktuelt primært muskuloskeletale og neuroradiologiske problemstillinger. Vi har særlig ekspertise i MR-artrografier.

Der vil blive indhentet børneattest som forudsætning for ansættelse.

Din ansøgning
Ansøgningen fremsendes elektronisk via linket. Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring, skal være os i hænde senest d. 17. november 2025 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 24. november 20205

Yderligere oplysninger om stillingen eller et besøg på afdelingen kan fås ved henvendelse til:
Ledende overradiograf Christina Hounsgaard e-mail: csh@rn.dk
Uddannelsesansvarlig overlæge Sune Kjems Skuldbøl e-mail: suks@rn.dk.
                
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Du kan læse mere om vores sygehus på:
http://www.rhnordjylland.rn.dk/
 

----------------------------------------------------------------------------------
 
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Christina Hounsgaard
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8003-02-66-i-03
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21806
  • Quick-nr.
    483392
  • Indrykningsdato
    03-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Christina Hounsgaard
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8003-02-66-i-03
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    21806
  • Quick-nr.
    483392
  • Indrykningsdato
    03-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    17-11-2025
På baggrund af dette job