Region Hovedstaden
Nordstjernevej, 2600 Glostrup
Erfaren socialrådgiver med talent for at bygge bro på tværs af sektorer
Har du lyst til at anvende din socialfaglighed og erfaring med kommunalt myndighedsarbejde, til at sikre gode tværsektorielle overgange for spæd- og småbørn, samt deres familier tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center?
Har du interesse for at varetage opgaver i at rådgive og vejlede sårbare familier indenfor den sociale lovgivning. Kan du opspore og videreformidle risiko- og beskyttende faktorer som påvirker barnet og familien, mundtligt og skriftligt?
Så er det dig, vi mangler!
Ambulatorium B290 og B291
Vi har lige nu en ledig stilling som socialrådgiver på vores ambulatorier for spæd- og småbørn B290 og B291.
Begge afsnit befinder sig geografisk på vores matrikel i Glostrup.
Ambulatorium for spæd- og småbørn B290, har regionsfunktion og specialiseret i at varetage opgaver i forhold til psykiatrisk udredning og behandling af børn i alderen nul til tre år.
Desuden varetager afsnittet en forebyggende indsats i relation til kommende forældre med psykisk sygdom og raske børn i alderen nul til tre år.
Ambulatoriet har desuden et dagafsnit med plads til seks familier, der har behov for et intensivt udrednings- og behandlingsforløb.
Ambulatorium for småbørn B291, er et stort ambulatorium, samt et dagafsnit med plads til 4 børn. Vi undersøger og behandler børn i alderen 4-8 år med et bredt spektrum af børnepsykiatriske vanskeligheder. Vi har regions- og højt specialiseret funktion indenfor børn med komplicerede neuropsykiatriske tilstande, samt psykofarmakologisk behandling af børn under 6 år.
Samarbejdet med forældrene er en vigtig del af udredningen og behandlingen, og i forlængelse af dette også samarbejdet med kommunerne.
Jobbet
Du kommer til at fungere som specialist i det tværsektorielle samarbejde. Du bidrager med din viden om sociallovgivning i konferencer og ved daglig sparring og undervisning af dine kollegaer.
Dine nærmeste kollegaer bliver de tværfaglige kollegaer i afsnittene samt en anden socialrådgiver på begge afsnit.
Monofagligt kommer du til at indgå i fagligt og socialt fællesskab med centerets erfarne, dygtige og engagerede socialrådgivergruppe på i alt 37 socialrådgivere.
Dine arbejdsopgaver
- Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR samt andre institutioner herunder i døgninstitutioner/anbringelsessteder, hvis patienten er anbragt.
 - Administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
 - Vejledning af forældre og patienter i socialfaglige spørgsmål.
 - Varetage forældregruppe i samarbejde med andre faggrupper
 - Afholde netværksmøde alene og i samarbejde med andre faggrupper
 
Du vil komme til at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som vil stille krav til dine evner til at veksle mellem tæt tværfagligt samarbejde og selvstændigt monofagligt arbejde.
I løbet af en dag vil du kunne opleve at skulle bidrage med det socialfaglige perspektiv ved en tværfaglig konference, være mødeleder og referent ved et netværksmøde, tale med kommunale sagsbehandlere mhp. at koordinere indsatser, udarbejde en underretning og vejlede en forælder i samarbejdet med kommunen/ den sociale lovgivning.
Uanset arbejdsopgavens art vil du komme til at trække på din viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde samt den viden, du opbygger om børne- og ungdomspsykiatri.
Vi tilbyder
Et spændende speciale hvor du har en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen. En af dine kommende socialrådgiverkollegaer fortæller:
Udover et udfordrende, lærerigt og meningsfuldt arbejde så tilbyder vi faglig sparring og supervision med centerets øvrige socialrådgivere. Vi tilbyder desuden tæt monofaglig sparring i introduktionsperioden og siden hen ad hoc.
Vi forventer
- Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler (ufravigeligt krav).
 - Praksiserfaring som socialrådgiver på myndighedsområdet med børn/unge.
 - Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer, vores tværsektorielle samarbejdspartnere og familierne.
 - Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.
 
Du skal være selvstændig og have en god portion faglig selvtillid. Du skal være lydhør ift. familiernes og afsnittets behov samtidig med, du også selv skal være opsøgende ift., hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.
Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel.
Løn og vilkår
Vi ønsker stillingen besat d. 01-02-26 eller efter aftale. Stillingen er en 37 timers stilling og fordelt således, at du vil arbejde 3 dage på ambulatoriet for småbørn, 291 og to dage om ugen på ambulatoriet for spæd- og småbørn, afsnit B290. Begge er lokaliseret på samme matrikel. 
Der er ikke aften eller weekendarbejde.
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.
Ambulatorierne har pt. åben mandag til fredag i dagtimerne, din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.
Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Bettina Skovmand på 23 47 86 77 eller socialfaglig koordinator Mette Mertz på 51 71 08 24.
Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 01.12.25.
Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver din motivation for arbejdet som socialrådgiver i BUC, og hvorfor lige netop du, er den socialrådgiver, vi mangler.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 12.12.25.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger - Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn - fordelt på flere matrikler i regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC’s hjemmeside www.buc-regionh.dk
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - 
                        Kontaktperson
Mette Kathrine Mertz
mette.kathrine.mertz@regionh.dk - Adresse
Nordstjernevej, 2600 Glostrup - Stillingstype
Socialrådgiver - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
265168 - Quick-nr.
483417 - Indrykningsdato
04-11-2025 - 
                        Ansøgningsfrist
01-12-2025 
- 
                            
Dit næste skridt...
 - Søg jobbet
 - Føj til favoritter
 - Del jobbet
 - Læs om regionen
 
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Nordstjernevej, 2600 Glostrup - 
                        Kontaktperson
Mette Kathrine Mertz
mette.kathrine.mertz@regionh.dk - Stillingstype
Socialrådgiver - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
265168 - Quick-nr.
483417 - Indrykningsdato
04-11-2025 - 
                        Ansøgningsfrist
01-12-2025 
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
- 
                            
                                    
Er du klar til næste skridt i din socialrådgiverkarriere – og har du interesse for psykiatri? Bliv socialrådgiver på Psykiatrisk Center Glostrup
Psykiatrisk Center Glostrup | nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
SocialrådgiverOpslået
31-10-2025Ansøgningsfrist
13-11-2025 - 
                            
                                    
Socialpædagog i Frederikssund
Den Sociale Virksomhed | Åbjergvej 32, 3600 Frederikssund
SocialrådgiverOpslået
31-10-2025Ansøgningsfrist
14-11-2025