Neurologi: Læger
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg
Neuropsykolog til 3-årig uddannelsesstilling ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Ved Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, er en 3-årig fuldtidsstilling som neuropsykolog ledig til besættelse pr. 01.01.2026 eller snarest derefter. Ansættelse forudsætter autorisation/at man er psykolog med praksisuddannelse (ny autorisationsordning).Neuropsykologen indgår fagligt og organisatorisk i et team på i alt otte neuropsykologer ved Aalborg Universitetshospital. Ansættelsen omfatter funktion inden for to områder af det neuropsykologiske speciale: Neurologi og neurorehabilitering.
I halvdelen af ansættelsestiden har man funktion på Neurologisk afdeling, Aalborg Universitetshospital med ambulante diagnostiske udredninger samt undersøgelse af indlagte patienter med henblik på planlægning af genoptræningsbehov efter neurologiske sygdomme.
I den anden halvdel af ansættelsen har man funktion på Neuroenhed Nord, Brønderslev, som yder genoptræning under indlæggelse på Regionsfunktionsniveau til patienter med behov for neurorehabilitering, herunder stroke- og traumepatienter. Her indgår neuropsykologen sammen med den fastansatte neuropsykolog i de tværfaglige teams og får ansvaret for den neuropsykologiske funktion i to af fire grupper.
Uddannelsesstillingen er oprettet for at fremme uddannelse og fastholdelse af specialister i neuropsykologi i Region Nordjylland.
Intern og ekstern supervision svarende til de tre års ansættelseserfaring samt en vis mulighed for at deltage i kvalificerende kurser er knyttet til stillingen. Det forventes, at den ansatte vil deltage i og bidrage til udviklingsarbejde og den tværfaglige undervisning i Brønderslev og i Aalborg.
Vi tilbyder:
- Et engageret arbejdsmiljø
- Gode tværfaglige og monofaglige samarbejdsforhold.
- Et læringsorienteret arbejdsmiljø.
- Supervision og sparring på begge arbejdsområder.
- Mulighed for at opnå en bred erfaring indenfor det neurologiske felt.
Neuropsykologens arbejdsområder:
- Undersøgelse af indlagte og ambulante patienter.
- Planlægning og udførelse af behandling og rehabilitering.
- Tilrettelæggelse og deltagelse i tværfaglig rehabilitering.
- Planlægning og afvikling af relevant undervisning af pårørende og patienter.
- Rådgivning og terapeutiske samtaler med patienter og pårørende.
- Vejledning og undervisning af personale, der arbejder med patienter med erhvervet hjerneskade.
- Deltagelse i forsknings- og udviklingsarbejde.
Vi ønsker en psykolog, som:
- Stillingen forudsætter, at man er autoriseret/ psykolog med praksisuddannelse (ny autorisationsordning).
- Er i gang med specialistuddannelsen i klinisk neuropsykologi.
- Har erfaring med neuropsykologiske undersøgelser, samt mundtlig og skriftlig formidling af resultater.
- Har erfaring med patienter med erhvervet hjerneskade og gerne med terapeutisk arbejde.
- Har erfaring med rådgivningsarbejde over for patienter, pårørende og evt. også behandlere og myndigheder.
- Evner at kommunikere og indgå i et ligeværdigt tværfagligt samarbejde.
- Er selvstændig i opsøgende og formidlende arbejde.
- Er opsøgende med henblik på egen faglig udvikling.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. november 2025
Tjenestested Nord til delt tjenestested Syd/Hospitalsbyen
Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Nord-matriklen på adressen Reberbansgade, 9000 Aalborg samt Neuroenhed Nord Brønderslev på adressen Nørregade 77, 9700 Brønderslev til og med d. 28.02.2026. Fra den 01.03.2026 vil du have delt tjenestested på Nord-matriklen på adressen Reberbansgade, 9000 Aalborg, Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg, Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup samt Neuroenhed Nord Brønderslev på adressen Nørregade 77, 9700 Brønderslev.
----------------------------------------------------------------------------------
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Trine Okkerstrøm Ryttersgaard
51821269 - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
21818 - Quick-nr.
483457 - Indrykningsdato
04-11-2025 -
Ansøgningsfrist
16-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Reberbansgade 15, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Trine Okkerstrøm Ryttersgaard
51821269 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
21818 - Quick-nr.
483457 - Indrykningsdato
04-11-2025 -
Ansøgningsfrist
16-11-2025