Region Midtjylland

Ortopædkirurgi, læger

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

En stilling som overlæge i sektor for idrætstraumatologi, Ortopædkirurgi, Regionhospitalet Viborg.

Om stilling
Stillingen ønskes besat med en speciallæge i Ortopædkirurgi med særlig interesse for idrætsskader og patello femorale lidelser. Ansøgere forventes at have erfaring med operationer af knælidelser, herunder korsbåndsrekonstruktion. Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. 

Vagtforhold
Det forventes at overlægen indgår i afdelingens bagvagt sammen med afdelingens øvrige speciallæger og 1. reservelæger.

Der kan rekvireres en stillings- og funktionsbeskrivelse her Overlæge for idrætstraumatologi 

Afdelingsledelsen
Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefsygeplejerske, desuden er den ledende sekretær, oversygeplejersken samt den ledende terapeut en del af ledelsesteamet.
Ledelsen er kendetegnet ved et tæt samarbejde med medarbejderinvolvering ud fra Regionens værdier: dialog, dygtighed og dristighed. Afdelingens vision er, at vi vil levere høj behandlingskvalitet i sammenhængende ortopædkirurgiske forløb, hvor patient og pårørende er i fokus.

Om afdelingen 
Ortopædkirurgi, Regionshospitalet Viborg har akut optag fra Viborg, Skive og Silkeborg Kommuner med i alt ca. 225.000 indbyggere. Afdelingens sengeafsnit har plads til i alt 27 indlagte patienter, derudover har afdelingen en klinik med ca. 25.000 ambulante besøg årligt. Afdelingen behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.
Afdelingen har undervisningsforpligtigelse for læger i basis- og hoveduddannelse samt for medicinske studenter inden for ortopædisk kirurgi.
Der er stor fokus på uddannelse og læring, og vi forventer at du deltager i både teoretisk og praktisk undervisning af afdelingens læger, studenter og øvrige personale. Vi forventer også interesse for deltagelse i videnskabelige undersøgelser og kvalitetsmonitorering.

Vi tilbyder:

  • En stilling med gode muligheder for faglig udvikling
  • Alle speciallæger har egen uddannelseskonto
  • En afdeling med højt til loftet, god kollegialitet og humoristisk omgangstone
  • En nærværende cheflæge, for hvem både faglighed og værdier vægtes højt.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her 
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt,  Ortopædkirurgisk afdeling.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Steen Olesen på tlf. 7844 6501.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse, undervisningserfaring og videnskabelig indsats. Desuden skal der vedlægges kvalifikationer inden for "speciallægens 7 roller". Eventuelle referencepersoner bedes anført i ansøgningen og skal være os i hænde elektronisk senest den 24. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 49/50, 2025.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Steen Olesen
    Steen.Olesen@viborg.rm.dk
    +4578446501
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    62812
  • Quick-nr.
    483554
  • Indrykningsdato
    05-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Steen Olesen
    Steen.Olesen@viborg.rm.dk
    +4578446501
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    62812
  • Quick-nr.
    483554
  • Indrykningsdato
    05-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    24-11-2025
På baggrund af dette job