Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Sygeplejerske til Udgående Geriatrisk Team

 

Har du lyst til at være med til at give vores patienter en tryg og sikker overgang mellem hospitalet og hjemmet, og være med til at forebygge genindlæggelser, så er denne stilling måske noget for dig.

Vi er et dynamisk og stærkt tværfagligt team som søger en ny kollega til fortrinsvist at være i vores udgående geriatriske team. Lyder det som noget for dig, så læs endelig videre.

 

Om Udgående Geriatrisk team

Udgående Geriatrisk team er et tværfagligt team bestående af en læge, to sygeplejersker og en fysioterapeut. Teamet følger op på patienter i deres eget hjem efter udskrivelsen fra vores sengeafsnit eller vores Ældremodtagelse. Hovedparten af patienterne besøges kun af sygeplejersken, og enkelte af fysioterapeut og læge.

Som sygeplejerske i Udgående Team arbejder du derfor meget selvstændigt, og følger op på den plan, der er lagt inden hjemsendelse fra hospitalet. Der foretages en samlet geriatrisk vurdering af bl.a. patientens kliniske tilstand, hjemmesituation og evt. nyopståede problematikker med henblik på at identificere behovet for nye tiltag.

Derudover udføres mere instrumentelle opgaver som f.eks. blodprøvetagning og blærescanning, hvilket yderligere bidrager til, at der kan lægges både en sygeplejefaglig og en samlet tværfaglig plan inden afrunding af patientens forløb.

Alt dette i tæt samarbejde med teamlæge som følger op på sygeplejerskernes vurderinger.

Hovedparten af patienterne i teamet afsluttes efter et besøg.

 

Om Ældremodtagelsen
Vores udgående team er en del af vores Ældremodtagelse, og du vil derfor også have en ugentlig vagt her.

Ældremodtagelsen modtager patienter som er over 65 år, og som meldes med en akut geriatrisk problemstilling. Et af formålene med Ældremodtagelsen er at lave en geriatrisk helhedsvurdering i den akutte fase. Derudover ønsker vi at forebygge indlæggelser af den ældre medicinske patient, og vi har fokus på at indtænke muligheden for ambulant behandling opfølgende besøg af udgående team eller behandling i hjemmet. 

Vi arbejder også her i et meget tæt tværfagligt team med læger, sygeplejersker og fysioterapeuter, og som sygeplejerske har du den første kontakt med både akut indlagte men også sub akut indlagte patienter.

  

Hvem er du?

  • Du har erfaring inden for geriatrien/medicinske specialer eller hjemmesygeplejen, og har særlig interesse for den skrøbelige ældre patient
  • Du brænder for den komplekse og helhedsorienterede sygepleje
  • Du har kendskab til muligheder inden for både primær og sekundær sektor
  • Du har et godt overblik, engagement og gode samarbejdsevner
  • Du kan lide at arbejde i en koordinerende funktion med mange samarbejdspartnere og mange bolde i luften, men samtidig er du også glad for at arbejde selvstændigt
  • Du er udviklingsorienteret, og vil gerne være med til at sætte dit præg på sygeplejen i vores geriatriske team
  • I dit arbejde er patienten i centrum

 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et skræddersyet individuelt intro­program med mentor, vidensdeling og sparring med kolleger og samarbejdspartnere.
  • En alsidig stilling med mulighed for at bruge dine evner inden for bl.a. helhedsorienteret geriatrisk sygepleje, akutsygepleje, kommunikation samt det tværsektorielle samarbejde
  • At blive en del af et stærkt tværfagligt team. Vi har i afdelingen fokus på udvikling af kompetencer, og du vil løbende blive tilbudt relevante kurser og undervisning svarende til dit kompetenceniveau
  • Mulighed for indflydelse på egen arbejdstid
  • En personalegruppe med godt humør, fantastisk samarbejde og et rigtigt godt sammenhold

 

Dine ansættelsesvilkår

Vi søger en sygeplejerske 37 timer ugentligt pr. 1. januar 2026. Ældremodtagelsen har åbent alle hverdage fra kl. 8 til 19.30, og du vil have en lukkevagt fra 10-19.30 ugentligt. Du vil have indflydelse på din vagtplan, hvor der så vidt muligt tages højde for eventuelle ønsker, da det er vigtigt for os, at der er balance mellem dit privat- og arbejdsliv.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et af de to geriatriske sengeafsnit på Bispebjerg hospital, hvor du som udgangspunkt indgår i vagtarbejdet i weekender og på helligdage svarende til to vagter hver 6. uge.

Vil du vide mere, eller har du lyst til at komme forbi til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Kristina Due Munk på telefon: 20304299 eller mail: Kristina.Due.Munk@regionh.dk

eller assisterende oversygeplejerske Anna-Sofie Holze Rosholm på telefon: 20301223 eller mail: anna-sofie.holtze.rosholm.01@regionh.dk

 

Ansøgning fremsendes senest 21.11.25 kl. 12 via link på denne side. Ansættelsessamtaler afholdes løbende, og forventes afholdt senest d. 24. november.

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Kristina Due Munk
    kristina.due.munk@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265241
  • Quick-nr.
    483571
  • Indrykningsdato
    05-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Kristina Due Munk
    kristina.due.munk@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265241
  • Quick-nr.
    483571
  • Indrykningsdato
    05-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk sengeafsnit 1551 – vær med fra starten, når vi bliver uddannelsesafsnit

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
30-10-2025

Ansøgningsfrist
27-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske søges til nyt Hjertecenter Hovedstaden – invasiv kardiologi, korte kontakter, højt specialiseret og sygeplejen i fokus

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
04-11-2025

Ansøgningsfrist
04-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Center for Socialpædiatri, sengeafsnit 1, Børn og Unge, Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Sygeplejerske

Opslået
22-10-2025

Ansøgningsfrist
07-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til fagligt stærkt team i Psykiatrisk Akutmodtagelse, Hillerød

Psykiatrisk Center Nordsjælland  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Sygeplejerske

Opslået
30-10-2025

Ansøgningsfrist
13-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til åbent afsnit 176, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Nordstjernevej 41, 2600 glostrup
Sygeplejerske

Opslået
17-10-2025

Ansøgningsfrist
09-11-2025