Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

nordstjernevej 41, 2600 Glostrup

Socialrådgiver med særlig funktion som børne- og familiekoordinator til Psykiatrisk Center Glostrup

Vil du være med til at styrke indsatsen for børn og familier i psykiatrien? Så har vi en nyoprettet stilling til dig i vores socialrådgiverenhed. Vi søger dig, som er socialrådgiver med erfaring fra arbejdet med børn som pårørende.

Hos Psykiatrisk Center Glostrup søger vi en engageret børne- og familiekoordinator, der vil være med til at udvikle vores arbejde med inddragelse af pårørende.


Om stillingen

Som børne- og familiekoordinator bliver du en central ressourceperson, der understøtter medarbejdere og patienter i arbejdet med inddragelse af pårørende i patientbehandlingen – med et særligt fokus på børn og familier. Du får en bred og meningsfuld rolle, hvor du både arbejder tæt på den kliniske praksis og samtidig bidrager til at koordinere og udvikle indsatser på tværs af afsnit og enheder.

Du bliver organisatorisk forankret i Socialrådgiverenheden, hvor du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling.

Dine primære opgaver:

  • Understøtte den kliniske praksis ved at være en nærværende ressourceperson for medarbejdere og patienter, herunder koordinere og afholde familiesamtaler samt vejlede og undervise kolleger i opsporing og støtte til børn og familier som pårørende.
     
  • Bidrage til sammenhæng og udvikling ved at bygge bro mellem akutte og stationære afsnit og ambulatorier, etablere samarbejder med NGO’er, forskningsprojekter og kommunale indsatser, samt udvikle og afprøve aktiviteter, der styrker indsatsen for børn og familier.
     
  • Styrke fagligheden ved at udvikle lokale procedurer og systematikker, deltage i faglig sparring og uddanne nye nøglepersoner og børnekursusledere. Du bliver desuden tovholder for de faglige fællesskaber, der understøtter kvalitet og medarbejderfastholdelse. Du vil også være med til at indsamle og bearbejde data til løbende evaluering af arbejdet.
     
  • Formidle og dele viden gennem planlægning og facilitering af børnekurser, afholdelse af forældrestøttegrupper og pårørendecaféer, samt deltagelse og bidrag på konferencer og temadage, oplæg for videns indsamling, vidensdeling og synliggørelse af indsatsen.


Du vil desuden varetage en hotlinefunktion, hvor medarbejdere kan få rådgivning om støtte til børn og familier.


Hvem er du?

Du er uddannet socialrådgiver, og vi forestiller os, at du har erfaring fra psykiatrien eller fra arbejdet med udsatte borgere. Derudover søger vi dig, der;

  • Trives i en rolle, hvor du både koordinerer, underviser og arbejder tæt på praksis
  • Er selvstændig, struktureret og god til at skabe relationer på tværs af faggrupper
  • Er engageret, har et godt humør - og vil være en god kollega


3 gode grunde til at blive vores kollega

  • Hos os har vi et godt sammenhold, og vi værdsætter vores gode kollegaskab.
     
  • Du får både monofaglige socialrådgivermøder med teamets andre socialrådgivere og tværfaglige møder, hvor vi lægger stor vægt på samspillet i vores arbejde.
     
  • Du kommer til at arbejde alsidigt og tværfagligt og får indsigt i både ambulante enheder, åbne og intensive døgnafsnit på to af centerets fem matrikler.
     

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Marlene Johannessen på tlf.: 24 62 79 83.


Løn -og ansættelsesvilkår

Stillingen er til besættelse 1. januar 2026 eller efter aftale.

Ved spørgsmål om løn og ansættelsesvilkår er du meget velkommen til at tage kontakt til TR Pernille Dam Ljørring 21 19 07 32

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
 

Er du vores nye kollega?

Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket senest den 20.november 2025.

Vi forventer at holde samtaler i start december.


Psykiatrisk Center Glostrup er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital.   

Psykiatrisk Center Glostrup varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver fordelt på 5 matrikler. Centret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue og har i alt ca. 200 senge beliggende på Nordstjernevej og Brøndbyøstervej samt 16 ambulatorier fordelt på 5 matrikler.  

Psykiatrisk Center Glostrup har således tilknyttet tre psykiatriske ambulatorier. Desuden tre OPUS-teams, et ADHD/autismeambulatorium, et stort psykoterapeutisk ambulatorium og en række regions- og højt specialiserede funktioner, blandt andet indenfor skizofreni, oligofreni, gerontopsykiatri, behandling af patienter med selvskade, ADHD/autismer og retspsykiatri.  

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Kontaktperson
    Marlene Schøtt Johannessen
    marlene.schoett.johannessen@regionh.dk
  • Adresse
    nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265247
  • Quick-nr.
    483601
  • Indrykningsdato
    31-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Glostrup
  • Adresse
    nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Marlene Schøtt Johannessen
    marlene.schoett.johannessen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Socialrådgiver
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265247
  • Quick-nr.
    483601
  • Indrykningsdato
    31-10-2025
  • Ansøgningsfrist
    20-11-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren socialrådgiver med talent for at bygge bro på tværs af sektorer

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Nordstjernevej, 2600 Glostrup
Socialrådgiver

Opslået
04-11-2025

Ansøgningsfrist
01-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du klar til næste skridt i din socialrådgiverkarriere – og har du interesse for psykiatri? Bliv socialrådgiver på Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  nordstjernevej 29, 2600 Glostrup
Socialrådgiver

Opslået
31-10-2025

Ansøgningsfrist
13-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Tværfagligt samarbejde, komplekse patientforløb og faglig udvikling – er du vores nye socialrådgiver? Bliv en del af et stærkt socialrådgiverteam på Bispebjerg

Psykiatrisk Center København  |  Esther Ammundsens Vej 36, 2400 København NV
Socialrådgiver

Opslået
05-11-2025

Ansøgningsfrist
23-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Socialpædagog i Frederikssund

Den Sociale Virksomhed  |  Åbjergvej 32, 3600 Frederikssund
Socialrådgiver

Opslået
31-10-2025

Ansøgningsfrist
14-11-2025