Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Årsvikariat som koordinerende jordemoder til jordemoderkonsultationerne på Herlev og Gentofte Hospital

Vi søger en jordemoder til et årsvikariat, som koordinerende jordemoder for konsultationerne.

Vi er interesseret i en erfaren jordemoder med interesse for forebyggelse og sundhedsfremme til et års vikariat som koordinerende jordemoder for konsultationsområdet pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen, og er en blanding af koordinerende opgaver, faglig udvikling af området og klinisk arbejde primært i jordemoderkonsultationerne. Du skal medvirke til at implementere nye tiltag samt optimere arbejdsgange i konsultationerne.

Som koordinerende jordemoder indgår du i tæt samarbejde med de jordemødre, som varetager konsultationer og fødselsforberedelse. Foruden samarbejdet med jordemoderkollegaer kommer du til at arbejde med såvel tværfaglige, som tværsektorielle samarbejdspartnere i tæt dialog med vicechefjordemoderen for konsultationsområdet.

Vi ønsker at vores gravide og deres partner/familier føler sig godt behandlet. Med udgangspunkt i den gravide og hendes partner, arbejder vi med individuelle graviditetsforløb, herunder forberedelse til fødslen og familiedannelse.

Du skal håndtere mange forskellige arbejdsopgaver, fx daglig koordinering i forhold til bemanding, løbende ressourceoptimering, faglig sparring og supervisering af kolleger. Du medvirker til planlægning af faglig undervisning, konsultationsmøder og introduktion af nye kollegaer.

Funktionen indeholder udarbejdelse og vedligeholdelse af vejledninger samt nye tiltag ift. fødeplanen.  Desuden vil der være administrative og driftsmæssige opgaver knyttet til konsultationerne, patientrelateret arbejde, som besvarelse af spørgsmål fra gravide i MinSP og telefonsamtaler. Du vil skulle afløse i konsultationerne, special-konsultationerne og undervise i fødselsforberedelse ved behov. 

Vi ønsker, at du

  • har dansk autorisation som jordemoder
  • har minimum 5 års klinisk erfaring, og erfaring med konsultationsarbejde
  • har projekterfaring, relevant efter- og/eller videreuddannelse
  • er visionær og arbejder ud fra et helhedsorienteret syn på graviditet, fødsel og familiedannelse med stort fokus på patientinddragelse
  • kan medvirke til at udvikle og fastholde en høj faglig ekspertise i jordemoderkonsultationerne.
  • er god til at samarbejde og motiveret for at bidrage til et positivt arbejdsmiljø
  • har gode pædagogiske evner, er tydelig i din kommunikation, empatisk i din tilgang og struktureret i din arbejdsform.

   Vi kan tilbyde 

  • Et spændende og varierende arbejde
  • Fokus på det gode og tætte samarbejde, såvel tværfagligt som tværsektorielt
  • En afdeling, der er optaget af at skabe sammenhæng og nærvær igennem hele graviditeten
  • En afdeling med højt fagligt fokus og dygtige, engagerede medarbejdere 
  • En dynamisk arbejdsplads med en god kollegial kultur 
  • Mulighed for at bidrage til kompetenceudvikling af jordemødre og uddannelse af dygtige studerende. 

Vi er selvfølgelig interesserede i at høre, hvilke tanker og overvejelser du kan bidrage med.

Om afdelingen

Vi varetager graviditet-, fødsels- og barselsforløb for ca. 5000 kvinder og deres familier om året. Vi har jordemoderkonsultationer mandag til torsdag på to lokationer; en på Herlev Hospitals matrikel og en på Gentofte Hospitals matrikel og fra januar etablerer vi ude-konsultation på Frederiksberg.

Vi har forskellige typer af konsultationer; basis-konsultationer, special-konsultationer for gravide med psykosociale problemer og konsultation for gravide, der venter tvillinger.

Familierne kommer fra Herlev, Ballerup, Gentofte, Gladsaxe og Rødovre samt Københavnsområdet, herunder Bispebjerg, NV, Brønshøj, Husum og Vanløse samt Frederiksberg. Vi har et tæt samarbejde med de tilhørende kommuner for at sikre et sammenhængende og kontinuerligt forløb for de gravide og deres familier.

Vores ambition er at skabe de bedste forudsætninger for et trygt og sammenhængende graviditetsforløb præget af høj faglighed, kontinuitet, nærvær og inddragelse.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingen er på 37 timer om ugen, primært hverdage. Undervisning i fødsels- og forældreforberedelse eftermiddage/aften.

Arbejdstiden er primært i dagstid på hverdage mandag til torsdag. Stillingen indebærer desuden tilknytning til Fælles om vagten, hvor du forventes at indgå i vagtfunktion på fødegang, fødeklinik, gravid- og fødemodtagelse hver 4. weekend. Dette giver bred indsigt i obstetriske forløb og styrker dine kliniske færdigheder samt forståelse af det samlede forløb.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til anciennitet og gældende overenskomst.

Proces for ansættelse

Ansøgningsfrist tirsdag den 25. november kl. 12.00

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler:
fredag den 28. november 2025, kl. 10-13:30

Har du spørgsmål 

Du er meget velkommen til at kontakte:

  • Vicechefjordemoder Karina Blom, telefon 38 68 91 31/ 20 44 84 49 og
  • Koordinerende jordemoder Mette Radmer Kahl, telefon 40 12 56 40 

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Karina Fischer Blom
    karina.fischer.blom@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265259
  • Quick-nr.
    483617
  • Indrykningsdato
    06-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Karina Fischer Blom
    karina.fischer.blom@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    265259
  • Quick-nr.
    483617
  • Indrykningsdato
    06-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    25-11-2025
På baggrund af dette job