Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV

SMAG PÅ ”SPIS”. Speciallæge til Ambulatorium for spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg

Da mange ikke får erfaring med spiseforstyrrelser i uddannelsesforløbet, tilbydes en speciallægestilling med fokus på udredning og behandling af spiseforstyrrelse og på terapeutisk arbejde, både familieterapi og individuel terapi. 
Ønsker du en stilling med fokus på behandling og terapi? 

Vil du arbejde i et højt specialiseret team, hvor du får tid, støtte og oplæring til at fordybe dig i terapi – og gøre en reel forskel for børn, unge og familier?

Hos os får du mulighed for at kombinere psykiatri og terapi i et miljø med høj faglighed, god stemning, tæt kollegial sparring og tydelig og erfaren ledelse. 

Specialambulatorium for spiseforstyrrelser B132
Vi varetager behandling af børn og unge med spiseforstyrrelser i aldersgruppen 4-17 år bosiddende i Hovedstadsområdet og på Bornholm​. Ambulatoriet har højt specialiseret funktion for børn og unge med spiseforstyrrelser. Der er tæt samarbejde mellem ambulatoriet og dagafsnit og døgnafsnit for børn og unge med spiseforstyrrelser - i daglig tale kaldet ”Spisesøjlen”.

I alle enheder er familien direkte og aktivt involveret i behandlingen. Der er fokus på at udvikle og udvide det lægelige samarbejde på tværs af Spisesøjlen så der skabes sammenhæng i patientforløbene.

Du vil blive tilknyttet ambulatoriet og referere til afsnitsledelsen i ambulatoriet. Afhængig af dine tidligere erfaringer og kompetencer vil du blive grundigt oplært.

I ambulatoriet vil det daglige arbejde overvejende bestå af familieterapi efter metoden Familiebaseret Terapi (FBT), som tilbydes alle familier der starter i ambulatoriet. Du vil blive oplært i FBT, dels ved sidemandsoplæring, dels ved et 12 timer introkursus. Herudover vil du kunne varetage manualiserede og superviserede individuelle KAT forløb for angst og depression. Der er mulighed for oplæring i Emotionsfokuseret Færdighedstræning for Forældre og deltagelse i forældregruppe for ARFID-patienter.

Ambulatoriet har stort fokus på supervision både for at dygtiggøre os samt for at støtte hinanden i arbejdet med familierne. Derudover har vi egen kursusvirksomhed hvor vi jævnligt har workshops med danske og udenlandske eksperter på spiseforstyrrelsesområdet.

Til de somatiske problemstillinger er der et veletableret samarbejde med socialpædiatrisk afdeling på Herlev Hospital. Der er desuden kvartalsvise møder for at sikre et godt samarbejde.

Som universitetshospital har vi forpligtelse til at uddanne medicinstuderende. Vi har desuden en forpligtelse til at uddanne de yngre læger for at sikre den lægefaglige videreuddannelse. Dermed har vi en forventning om, at du vil indgå i den løbende supervision og bedside-undervisning af de yngre læger.

Ambulatoriet er fysisk placeret på centrets matrikel på Bispebjerg. Ambulatoriet ledes af afsnitsledende overlæge og oversygeplejerske i fællesskab.

Vi tilbyder

  • Mulighed for at arbejde med udredning og behandling af spiseforstyrrelser og tilhørende komorbiditet på et højt specialiseret niveau.
  • Fokus på faglig udvikling i form af regelmæssig undervisnings- og kursusaktivitet og regelmæssig supervision.
  • Tværfagligt samarbejde med varierende arbejdsopgaver.
  • Grundig oplæring i FBT (Familie Baseret Terapi) samt mulighed for at dygtiggøre sig i psykoterapeutisk behandling for komorbide tilstande (KAT, DAT, systemisk narrativ terapi).
  • Mulighed for at deltage i andre behandlingstiltag som f.eks. Emotionsfokuseret færdighedstræning til forældre.
  • Engagerede – og sjove - kollegaer i et godt kollegialt arbejdsmiljø, med tæt lægefaglig sparring og fællesskab.
  • Ansættelse i et velstruktureret afsnit, der vægter faglig udvikling og forskning.

Vi forventer

  • Du er speciallæge i Børne- og ungdomspsykiatri, eventuelt speciallæge i pædiatri, psykiatri eller almen medicin.
  • Du er en læge, der er engageret og ønsker at gøre en forskel for de unge og deres familier.
  • Du kan lide at have varierende arbejdsopgaver og at samarbejde på tværs af faggrupperne i ambulatoriet.
  • Du har gerne både erfaring med undervisning, supervision og kvalitetsudvikling.

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer med opstart 1. marts 2026 eller efter aftale.

Alt efter dine kvalifikationer kan stillingen besættes som enten speciallæge- eller overlæge og du vil derfor blive ansat i henhold til overenskomst for enten underordnede læger eller overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.

Der er på nuværende tidspunkt etableret ”frivillig” bagvagtsordning bestående af speciallæger på tværs af de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger i Region Hovedstadens Psykiatri. Der er hele tiden behov for at en del af centrets speciallæger er indstillet på at indgå i bagvagtsordningen.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til afsnitsledende overlæge Ulla Moslet på ulla.moslet@regionh.dk eller 38 64 10 75 eller 24483147.

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i psykiatrien.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og speciallægeanerkendelse via linket senest 04.12.2025. Der vil blive holdt ansættelsessamtaler i uge 50.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center 
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Ulla Moslet
    ulla.moslet@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Stillingstype
    Læge, Overlæge, Afdelingslæge, Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265253
  • Quick-nr.
    483637
  • Indrykningsdato
    07-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Ulla Moslet
    ulla.moslet@regionh.dk
  • Stillingstype
    Læge & Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri & Pædiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265253
  • Quick-nr.
    483637
  • Indrykningsdato
    07-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    04-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge til Ambulatorium for spæd- og småbørn B290, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Region Hovedstadens Psykiatri  |  Nordstjernevej 15, 2600 Glostrup
Afdelingslæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri

Opslået
17-10-2025

Ansøgningsfrist
14-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge søges til ADHD og autisme team i Psykoterapeutisk ambulatorium, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Læge & Afdelingslæge & Reservelæge  |  Psykiatri

Opslået
23-10-2025

Ansøgningsfrist
15-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge til Ungdomspsykiatrisk Ambulatorium B395, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Hillerød

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Afdelingslæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri

Opslået
20-10-2025

Ansøgningsfrist
09-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæger og/ eller speciallæger søges til Psykiatrisk Ambulatorium Frederiksberg, beliggende i Nimbusparken til ældreteamet og teamet for bipolare patienter

Psykiatrisk Center København  |  Nimbusparken 24, 2000 Frederiksberg
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
06-11-2025

Ansøgningsfrist
24-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Speciallæge til nyoprettet ambulatorium med regionsfunktion og højt specialiseret funktion for skizofreni hos børn og unge

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
Overlæge & Afdelingslæge & Speciallæge  |  Børne- og ungdomspsykiatri & Psykiatri

Opslået
05-11-2025

Ansøgningsfrist
27-11-2025