Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Læge i psykiatri til ECT-behandling

Vi søger en engageret og fagligt velfunderet læge i psykiatri med interesse for og erfaring med elektrokonvulsiv terapi (ECT) til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.

Den primære opgave vil være at varetage ECT-behandlinger på mandage, onsdage og fredage, samt deltage i akutte ECT-behandlinger efter behov.

Stillingen er en central del af vores indsats for at styrke og videreudvikle ECT-behandlingen i afdelingen, med fokus på høj kvalitet, patientsikkerhed og tværfagligt samarbejde.
 

Som læge med erfaring i ECT vil du få en varieret og meningsfuld hverdag med følgende hovedopgaver

  • Planlægning og gennemførelse af ECT-behandlinger for både indlagte og ambulante patienter
  • Samarbejde med afdelingens ambulatorielæger og oversygeplejersker omkring vedligeholdelses-ECT
  • Vedligeholdelse og kvalitetssikring af ECT-behandling i overensstemmelse med gældende nationale og lokale retningslinjer
  • Tværfagligt samarbejde med afdelingens læger, sygeplejersker og narkosepersonale
  • Bidrag til løbende udvikling af behandlingsområdet og implementering af nye retningslinjer og behandlingsprincipper
     

Vi søger en kollega, der

  • Har interesse for eller erfaring med ECT-behandling
  • Besidder gode samarbejds- og kommunikationsevner på tværs af faggrupper
  • Har lyst til at arbejde med en sårbar patientgruppe, hvor håb, empati og faglighed går hånd i hånd
  • Trives i et miljø, hvor faglig kvalitet, engagement og godt kollegaskab vægtes højt
     

Du bliver en del af et engageret og erfarent team, der arbejder tæt sammen om at skabe de bedste behandlingsforløb for patienterne.

Vi lægger vægt på et positivt og støttende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden i hverdagen og har en let omgangstone med plads til humor og omsorg.

Hos os bliver du en vigtig medspiller i patienternes liv — ofte i en periode, hvor de har allermest brug for vores støtte. Vores arbejde er både meningsfuldt og udfordrende, og vi møder patienterne med både faglighed, engagement og menneskelighed.
 

Faglig bedømmelse
Din faglige bedømmelse vil blive baseret på de 7 kompetenceområder. Vi opfordrer derfor til, at du i ansøgningen forholder dig til disse områder og i videst muligt omfang dokumenterer dine kvalifikationer inden for dem.

 

Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM, Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.

I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der Ældrepsykiatrisk Ambulatorium, Oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
 

Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl. 16 og herefter vagt uden for tjenestested. Der er fælles forvagtsfunktion med børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit i aften-/nattevagt.
 

Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.


Du kan orientere dig om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa på hjemmesiden: http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm509753
 

Yderligere information:

Stillingen ønskes besat pr. 1. marts eller efter aftale.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte cheflæge Klaus Müller-Nielsen på telefon 9944 5402 eller kmn@rsyd.dk
 

Praktisk information
Ansættelse er efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 18. december.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Klaus Müller-Nielsen
    Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
    2899 4640
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234131
  • Quick-nr.
    483658
  • Indrykningsdato
    07-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Klaus Müller-Nielsen
    Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
    2899 4640
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    234131
  • Quick-nr.
    483658
  • Indrykningsdato
    07-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2025
På baggrund af dette job