Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Speciallæge i psykiatri søges til tværfagligt behandlingsteam
Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med psykisk sygdom – og drømmer du om at arbejde et sted, hvor faglighed, fællesskab og fleksibilitet går hånd i hånd? Så er du måske den speciallæge i psykiatri, vi leder efter til Psykiatrisk Afdeling Aabenraa.
Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid og ønskes besat 1. marts eller efter aftale.
Om stillingen:
Vi søger en speciallæge, som i samarbejde med sengepsykiatri, socialpsykiatri, bosteder, misbrugscenter og jobcenter bidrager til en sammenhængende og helhedsorienterende behandlingsforløb for den psykiatriske patient.
Speciallægen vil stå for blandt andet udredning, herunder psykopatologiske vurderinger, samt farmakologisk- og efter aftale terapeutisk behandling. Derudover godkendelse af behandlingsplaner, faglig korrespondance med primær sektor og psykiatrisk tilsyn på SHS. Som en del af lægeteamet vil du stå for faglige konferencer sammen med tværfaglige personale.
Vi søger en speciallæge med følgende kvalifikationer:
- Speciallæge i psykiatri
- Bred almenpsykiatrisk og distriktspsykiatrisk erfaring samt psykoterapeutisk uddannelse og/eller erfaring er en fordel, men vi er også klar til at hjælpe helt unge speciallæger, som søger udfordringer
- Visionær ift. at skabe sammenhængende og helhedsorienterede behandlingsforløb for den psykiatriske patient
- Lyst og evne til at bidrage til udviklingen af den samlede psykiatri
- Har lyst til at arbejde med psykiatriske patienter som også kan have rusmiddelproblematikker og som gerne har erfaring med dette
Vi tilbyder
- Godt lægefagligt arbejdsmiljø og personale med erfaring
- Teamsamarbejde med erfaren og kompetent funktionsleder
- Mentorordning med sparringsmøder
- Vejledning og supervision
- Mulighed for forskningssamarbejde
- Et overskueligt praksisområde hvor vi kender hinanden og vores samarbejdspartnere
- En afdeling hvor faglighed og etik er nøgleord
Om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa:
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa består af en fælles akut modtagelse (FAM = Psykiatrisk Skadestue), der modtager patienter på døgnbasis. Derudover er der 95 sengepladser fordelt på 4 almenpsykiatriske sengeafsnit, ældrepsykiatriske sengeafsnit og psykoterapeutisk sengeafsnit med tilhørende ambulatorium.
I Haderslev, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligger afdelingens ambulante enheder. Endvidere er der ældrepsykiatrisk ambulatorium, oligofreniteam, OPUS samt klinik for selvmordsforebyggelse.
Psykiatrisk Afdeling Aabenraa har to vagtlag, et forvagtslag med tilstedeværelsesvagt og et bagvagtslag med tilstedeværsvagt til kl 16 og herefter vagt uden for tjenestested.
Afdelingen arbejder med afsæt i Psykiatrisygehusets udviklingsplan og den Syddanske forbedringsmodel, hvor tavlemøder og datadrevet ledelse indgår. Vi arbejder ihærdigt med at få skabt en fælles behandlingskultur, få et målrettet fagligt løft samt med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere.
Du kan orientere dig om Psykiatrisk Afdeling Aabenraa på hjemmesiden: http://psykiatrienisyddanmark.dk/wm509753
Faglig bedømmelse
Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder. Ansøgere bør derfor i ansøgningen forholde sig til de 7 kompetenceområder og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
Yderligere information:
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Cheflæge Klaus Müller-Nielsen på telefon 9944 5402 eller kmn@rsyd.dk
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået imellem den faglige organisation og danske regioner
Ansøgningsfrist:
Fristen for at søge stillingen er den 1. december.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt den 8. december.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa -
Kontaktperson
Klaus Müller-Nielsen
Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
2899 4640 - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234135 - Quick-nr.
483666 - Indrykningsdato
07-11-2025 -
Ansøgningsfrist
01-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Klaus Müller-Nielsen
Klaus.Muller-Nielsen@rsyd.dk
2899 4640 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234135 - Quick-nr.
483666 - Indrykningsdato
07-11-2025 -
Ansøgningsfrist
01-12-2025