Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Bioanalytiker søges til fast stilling på Klinisk Biokemisk Afsnit, Esbjerg Sygehus

Vi søger dig, der brænder for laboratoriearbejde, patientsikkerhed og et godt kollegialt fællesskab.

Om stillingen:
Er du bioanalytiker?
Har du lyst til at være med til at skabe verdens bedste arbejdsplads?
På Klinisk Biokemisk Afsnit (KBA) har vi brug for en ny kollega til en fast stilling pr. 1. februar 2026 eller efter aftale.

Stillingen indebærer blandede vagter fordelt over hele døgnet, herunder dagvagter fra kl. 7.00 til 14.24.

Om os:
Klinisk Diagnostisk Afdeling (KDA):

KDA er en unik og spændende afdeling, som omfatter specialerne Klinisk Biokemi, Klinisk Immunologi, Patologisk Anatomi, Klinisk Mikrobiologi, Molekylærbiologisk Laboratorium samt Infektionshygiejne.  KDA har desuden et aktivt forskningsmiljø. Afdelingen betjener Esbjerg og Grindsted Sygehus samt primærsektoren i det sydvestjyske optageområde fra matriklerne i henholdsvis Esbjerg, Grindsted og Varde samt psykiatrien. Der er i alt ca. 200 medarbejdere i KDA , bestående af læger, bioanalytikere/laboranter, akademiske medarbejdere, lægesekretærer og kapelbetjente.
I KDA har vi et sæt fælles værdier og leveregler. Levereglerne skaber en fælles og kendt ramme for måden, vi arbejder på, og måden vi er sammen på i KDA.

De beskriver vores fælles kultur og adfærd, og de viser retningen for, hvordan vi omsætter vores værdier til levet praksis.

Introvideo til KDA .

Jobbeskrivelse:
Du vil blive en del af enten ”Team A”, hvor bioanalytikerne dagligt har ansvar for det biokemiske analyseapparatur Alinity, Snibe, ABL samt andre mindre apparaturer. Derudover har ”Team A” også det daglige ansvar for båndløsningen, der transporterer prøverør rundt i laboratoriet samt modtagelse/forsendelse af prøver.

Eller ”Team B”, hvor bioanalytikernes daglige ansvar er hæmatologi på Sysmex og Cellavision, Koagulation på CS5100 samt andet apparatur som f.eks. Tosoh, Capillarys, Optilite og Hydrasys, hvor det er mere manuelt laboratoriearbejde.

Uanset hvilket team du bliver en del af, vil prøvetagning og måling af EKG’er i ambulatoriet og på afdelinger være en del af opgaverne – i tæt samarbejde med Immunologisk Afdeling.

Du skal trives med at arbejde i et team, hvor forandringer er en naturlig del af hverdagen, og hvor en god dag er kendetegnet ved, at udfordringer er blevet løst i tæt samarbejde med dine kollegaer.

Vi tilbyder:
Hos os på KBA vil du opleve en arbejdsplads i udvikling med stor fokus på det sociale samspil, hvor alle tager del i de daglige opgaver. Du vil blive mødt af en god og hjælpsom omgangstone, stor fokus på oplæring, og en ledelse hvor der altid er åben dør og plads til nye idéer.

Vi har en stærk kultur præget af ansvarsfølelse, respekt, fleksibilitet og bevidsthed om den vigtige rolle, vi har på KBA. Fleksibilitet er noget, vi prioriterer højt – blandt andet gennem vores Ønskeplan, hvor du har medbestemmelse i forhold til, hvilke vagter du ønsker, og hvornår du vil holde fri, også i forbindelse med helligdage. Der er desuden mulighed for at ønske 4-dages arbejdsuger i planlægningen, og vi gør os umage for at give plads til det, der også er vigtigt uden for arbejdet, hvad enten det er en frisørtid, en dyrlægetid eller noget helt tredje. For os er en god work-life balance ikke bare noget, vi taler om – det er noget, vi praktiserer.

Til ferieplanlægningen bruger vi et prioriteringssystem, så alles ønsker bliver set og vurderet med størst mulig retfærdighed og gennemsigtighed.

I fællesskab ønsker vi at skabe verdens bedste arbejdsplads med verdens bedste kollegaer.

Hvis dette lyder som noget for dig, vil vi rigtig gerne i din ansøgning høre om:

  • Hvordan håndterer du situationer, hvor der ikke er en klar løsning, og hvordan bidrager du til at finde nye veje i samarbejde med andre?
  • Hvordan bevarer du overblikket, og sikrer kvaliteten i dit arbejde, når der sker forandringer eller opstår uforudsete udfordringer?
  • Hvad gør du for at skabe god stemning og trivsel i en travl hverdag – både for dig selv og dine kollegaer?

Vi er nysgerrige på både dine erfaringer og din tilgang til samarbejde og forandringer. Du behøver ikke svare på alle spørgsmålene, men vælg gerne dem, der passer bedst til dig

Vil du vide mere:
Alikka Kaalund, overbioanalytiker, 79183331

Bine Rhe Skibelund, overbioanalytiker, 79183440

Esbjerg og Grindsted Sygehus – en del af Syddansk Universitetshospital:
Hos os møder du et universitetshospital i bevægelse. Vi er akutsygehus for det sydvestjyske område, hvor 220.000 borgere hver dag sætter deres lid til vores professionalisme og trygge behandling. Med ca. 3.000 medarbejdere, 340 sengepladser, årligt omkring 33.000 indlæggelser og cirka 390.000 ambulante besøg er vi et sygehus med stor aktivitet – men også et sted, hvor samarbejde og fællesskab er drivkraften. Vi tror på, at kvalitet skabes i mødet mellem mennesker. Derfor arbejder vi på tværs af fagligheder og hierarkier med fokus på patienterne – og med åbenhed over for både pårørende og samarbejdspartnere. Med sundhedsreformen har vi en central rolle i at udvikle mere borgernære sundhedstilbud, og hvor også psykiatrien bliver en integreret del af sygehuset. Det er en opgave, vi løfter med ambition og nysgerrighed, understøttet af et stærkt fællesskab. Vores strategi tager afsæt i at skabe et stærkere og mere nært sundhedsvæsen. Den understøttes af vores leveregler, hvor vi lytter for at forstå, er åbne når vi tvivler eller fejler, og vi bidrager til grin og smil – for det binder os sammen. Så bliv en del af et sygehus i stor udvikling og vær med til at forme fremtidens sundhedsvæsen.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11. december 2025

Ansættelsessamtaler: Uge 50, 2025

Der indhentes børneattest forud for ansættelse.

Send os din ansøgning – vi ser frem til at lære dig at kende.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Alikka Kaalund
    alikka.kaalund@rsyd.dk
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    234147
  • Quick-nr.
    483732
  • Indrykningsdato
    10-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Alikka Kaalund
    alikka.kaalund@rsyd.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    234147
  • Quick-nr.
    483732
  • Indrykningsdato
    10-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    11-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Bioanalytikere med høj faglighed og let til smil søges til Blodprøver og EKG

Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus  |  Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Bioanalytiker

Opslået
24-10-2025

Ansøgningsfrist
11-11-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Bioanalytiker til Klinisk Biokemi Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus Grindsted  |  Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Bioanalytiker

Opslået
27-10-2025

Ansøgningsfrist
17-11-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Friske bioanalytikere søges til faste stillinger og vikariater i Blodprøver og Biokemi, OUH Odense

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  J.B Winsløwsvej 4, Indgang 18 Penthouse, 5000 Odense C
Bioanalytiker

Opslået
21-10-2025

Ansøgningsfrist
10-11-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Bioanalytiker til molekylærbiologi i Afdeling for Klinisk Patologi, OUH

OUH Odense Universitetshospital, Odense  |  Winsløwparken 15, 2. sal, indgang 240, 5000 Odense C
Bioanalytiker

Opslået
23-10-2025

Ansøgningsfrist
16-11-2025

Jobbet ligger i Region Syddanmark

Akutholdet for Blodprøvetagning og EKG hos BBI, Sygehus Sønderjylland mangler DIG

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa  |  Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Bioanalytiker

Opslået
29-10-2025

Ansøgningsfrist
19-11-2025