Region Hovedstaden
Helsevej 3, 3700 Rønne
Ergoterapeut med interesse for psykiatri søges til nyoprettet stilling på Bornholm
Har du lyst til at arbejde med et spændende speciale i stadig udvikling?
Vil du være en del af et sted, hvor du – i tæt samarbejde med dine kollegaer – kan gøre en forskel for mennesker med psykiske lidelser?
Og vil du arbejde på et afsnit, hvor du ser hele mennesket, og hvor tværfagligheden er central?
Så er det dig, vi mangler!
Lige nu søger vi en ergoterapeut til en nyoprettet stilling på vores døgnafsnit, hvor du fordeler din tid mellem et intensivt og et åbent døgnafsnit.
Hvem er vi?
Døgnafsnittet på Psykiatrisk Center Bornholm består af et intensivt afsnit normeret til 5 patienter og et åbent afsnit normeret til 12 patienter. Vi arbejder aktivt på at skabe et struktureret og forudsigeligt miljø, fordi det er vigtigt for os, at afsnittet er et trygt og rart sted at være indlagt og være ansat.
Du bliver en del af en velfungerende personalegruppe, der både erfarings- og aldersmæssigt spænder vidt. Vi har stor fokus på at arbejde sammen om og med patienten på tværs af fagligheder og hos os kan du altid gå til en kollega og spørge til råds eller få sparring.
Personalegruppen på afsnittet består af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, læger, socialrådgiver, serviceassistenter og recoverymentorer.
1. maj 2025 fusionerede vi med Psykiatrisk Center København og i foråret 2026 forventer vi at indvie en nyetableret psykiatrisk akutmodtagelse.
Din hverdag hos os
Om afsnittet:
På afsnittet vil du få et godt kendskab til den enkelte patient, ligesom du får mulighed for at arbejde med mange forskellige diagnostiske problemstillinger.
Som ergoterapeut bidrager du til at gøre patienterne i stand til at leve et meningsfuldt liv. Du får medansvar for patientens forløb og bidrager med din ergoterapeutiske faglighed i tæt samarbejde med både patienten og det tværfaglige team. Du kommer til at bruge kognitive, miljøterapeutiske og ergoterapeutiske behandlingsprincipper og du vil spille en aktiv rolle i anvendelse af metoder til nedbringelse af tvang.
Dine opgaver:
Som ergoterapeut hos os vil du blandt andet:
- Arbejde med sansemodulation og sanseprofiler som en del af den terapeutiske indsats – og bidrage til at integrere dem i den daglige behandling.
- Anvende og videreudvikle vores sanserum som et redskab til at støtte patienternes evne til selvregulering, stresshåndtering og skabe ro.
- Tilrettelægge og facilitere meningsfulde hverdagsaktiviteter, både individuelt og i grupper, med fokus på at styrke patienternes funktionsevne og mestring af sanseindtryk.
- Varetage individuel behandling, herunder udarbejdelse af ergoterapeutiske behandlingsplaner, AMPS-testning samt træning af sociale og kognitive færdigheder.
- Indgå i tværfagligt samarbejde omkring behandlingsforløb og rehabilitering, og bidrage med ergoterapeutisk perspektiv i udviklingen af afsnittets recovery-orienterede tilgang.
Hvem er du?
Du er uddannet ergoterapeut, gerne med erfaring fra psykiatrien, men det er ikke noget krav. Du fungerer godt i teams og er samtidig i stand til at tage selvstændigt ansvar og initiativ. Du bidrager aktivt til et godt samarbejde og arbejdsmiljø. Derudover kan du se dig selv i følgende:
- Du ønsker at dygtiggøre dig indenfor det psykiatrisk speciale. Du har lyst og interesse i at arbejde med mennesker med psykiske lidelser og lyst til at tilegne dig ny viden indenfor dette speciale.
- Du kan tilpasse dig en uforudsigelig hverdag. Vi ved ikke, hvornår vores patienter ankommer, eller hvor komplekse deres patientforløb er. Det er derfor af og til nødvendigt at skifte arbejdstempo i løbet af kort tid.
- Du er god til at skabe relationer. Kerneopgaven er relationsarbejde. Flere af vores patienter er gengangere, og her er der mulighed for at skabe en dybere relation. Du skal kunne kommunikere respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov i et behandlingsforløb.
Vi tilbyder
Vi lægger vægt på, at du trives både fagligt og socialt – og vi har fokus på at skabe et arbejdsmiljø med plads til udvikling, refleksion og fællesskab.
Her er et udpluk af hvad vi tilbyder:
- Plads til at være ny. Du får en mentor, som er klar til at tage imod dig og støtte dig gennem de første 6 måneder på afsnittet. I de første tre uger, vil der være sammensat et introduktionsprogram, der passer til dine behov.
- Fokus på din kompetenceudvikling. Hvis du er ny i psykiatrien, får du: kursus i ”Forebyggelse og håndtering af konflikter”, kurset ”Godt på vej i psykiatrien” og uddannelse i kognitiv miljøterapi. Disse kurser er med til at øge dine kompetencer i forhold til det at være ny i psykiatrien. Der vil i forbindelse med disse kurser være rejser til Sjælland.
- Tværfaglighed og plads til reflektion. Du bliver en del af en personalegruppe, der vægter tid til refleksion højt og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder. Der er fastlagte tidspunkter for supervision af ekstern supervisor og årlige tværfaglige teamdage, hvor vi mødes på tværs af vagtlag og faggrupper.
Vi lægger vægt på, at du trives både fagligt og socialt – og vi har fokus på at skabe et arbejdsmiljø med plads til udvikling, refleksion og fællesskab.
Kontakt og ansøgning
Nysgerrig? Giv et kald eller kom og besøg os!
Har du spørgsmål eller har du lyst til at møde dine måske kommende kolleger og få en rundvisning på afsnittet, så byder vi meget gerne på en kop kaffe. Kontakt oversygeplejerske René Jacobsen på 38 64 40 22 eller rene.jacobsen@regionh.dk.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse den 1. februar 2026.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Ergoterapeutforeningen.
Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale i overenskomsten.
Søg stillingen via linket på siden senest søndag den 30. november 2025.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis via linket på siden.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i uge 49.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads her:"Job i Psykiatrien".
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri -
Kontaktperson
René Jacobsen
Rene.Jacobsen@regionh.dk - Adresse
Helsevej 3, 3700 Rønne - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
265316 - Quick-nr.
483736 - Indrykningsdato
10-11-2025 -
Ansøgningsfrist
30-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Region Hovedstadens Psykiatri - Adresse
Helsevej 3, 3700 Rønne -
Kontaktperson
René Jacobsen
Rene.Jacobsen@regionh.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
265316 - Quick-nr.
483736 - Indrykningsdato
10-11-2025 -
Ansøgningsfrist
30-11-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Ergoterapeut til Psykiatrisk Ambulatorium på Lygten, KBH NV
Region Hovedstadens Psykiatri | Lygten 37, 2400 København nv
ErgoterapeutOpslået
06-11-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Ergoterapeut med børnetække og stærk faglighed
Den Sociale Virksomhed | Kongevejen 252, 2830 Virum
ErgoterapeutOpslået
07-11-2025Ansøgningsfrist
30-11-2025 -
Pædagog, ergoterapeut eller sygeplejerske til åbent psykiatrisk døgnafsnit for unge B206
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Norstjernevej 13, 2600 Glostrup
ErgoterapeutOpslået
04-11-2025Ansøgningsfrist
17-11-2025 -
Assisterende afsnitsleder til retspsykiatrisk afsnit B1, Psykiatrisk Center Sct. Hans
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
ErgoterapeutOpslået
07-11-2025Ansøgningsfrist
24-11-2025