Regionspsykiatrien Gødstrup Sengeafsnit 3 for Affektive Lidelser
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Fysioterapeut søges til sengeafsnittet for affektive lidelser – Sengeafsnit 3 – Regionspsykiatrien Gødstrup
Er du fysioterapeut og har du lyst til at arbejde i psykiatrien og brænder du for et job, hvor relation er et nøgleord? Er du fleksibel og omstillingsparat, og har du lysten til at arbejde med psykiatrisk tilgang. Så kan du være den kollega, vi søger til vores tværfaglige team.
Vi søger en fysioterapeut med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Rollen som fysioterapeut er en alsidig funktion med både specialiserede og tværfaglige opgaver. Du indgår i arbejdet som kontaktperson og deltager i dag og aftenvagter samt – hver tredje weekend.
Regionspsykiatrien Gødstrup varetager den almenpsykiatriske funktion i den vestlige del af Region Midtjylland. Vi arbejder ud fra visionen “Bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser”, og vi lægger stor vægt på aktiv inddragelse af både patienter og pårørende.
Sengeafsnit 3 har i dag fokus på stabiliserende patientforløb, hvor vi arbejder målrettet med behandling, støtte og forberedelse til udskrivelse. Fra maj 2026 udvides afsnittets funktion, så vi også varetager akutte patientforløb samt modtagelse af patienter til vurdering og behandling. Vores tilgang bygger på miljøterapeutiske og psykodynamiske principper, og arbejdet er præget af relationsbehandling, mestringsstrategier og konflikthåndtering.
Tværfaglighed er et centralt element i vores arbejde – både i de akutte situationer og i det langsigtede samarbejde med patienterne, deres pårørende og eksterne samarbejdspartnere.
Sengeafsnit 3 er et specialiseret døgnafsnit med ansvar for behandling af affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser. Afsnittet rummer 28 senge og varetager desuden TMS- og ECT-behandling samt både farmakologiske og non-farmakologiske behandlingsmetoder.
Vi er en afdeling med både erfarne og nyere medarbejdere, som deler et fælles engagement i at gøre en forskel for vores patienter. Vi er stolte af vores faglighed og af den kvalitet, vi skaber sammen, men vi vægter lige så højt, at vi trives med hinanden og har en god arbejdsdag. Vi er åbne for nye ideer og arbejder kontinuerligt med udvikling og forbedringer.
Hos os finder du et arbejdsmiljø præget af anerkendelse, tillid og respekt – både i mødet med patienter og pårørende og i samarbejdet mellem kollegaer. Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper bidrager med deres kompetencer og sammen sikrer den bedst mulige behandling for vores patienter.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads i konstant udvikling
- Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og godt samarbejde
- En mulighed for at du kan bruge din faglighed i et tæt samarbejde med andre fysioterapeuter og andre faggrupper for at sikre gode patientforløb
- En grundig introduktion og mentorordning
- Supervision og løbende læringsaktiviteter
- Gode rammer for anvendelse af fysisk aktivitet i det daglige arbejde
Vi ønsker ansøgere der:
- Er autoriseret fysioterapeut
- Har interesse for og/eller erfaring inden for det psykiatriske speciale
- Kan bidrage med fysioterapeutisk faglighed i det tværfaglige samarbejde omkring behandlingen
- Kan tilrettelægge, udføre og evaluere fysioterapeutisk behandling, individuelt og i grupper, med fokus på alt fra lindrende og deeskalerende her-og-nu behandling til mere langsigtede mål
- Som en del af det daglige arbejde kan indgå som kontaktperson
- Kan medvirke til at give patienterne forståelse for kropslige symptomer, der er knyttet til psykisk sygdom
- Har en rolig og anerkendende tilgang til andre mennesker
Yderligere information:
Du kan læse mere om jobbet i stillingsbeskrivelsen her.
Du kan læse mere om Sengeafsnit 3 som arbejdsplads her.
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Kim Andersen på tlf. 51262051 eller funktionsleder Birgit Bech Pedersen på tlf. 3052 1519.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 5. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 50.
Lidt mere om os
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.
Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.
Vi er nemme at komme frem til
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren.
Læs mere om os
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup -
Kontaktperson
Birgit Bech Pedersen
bibepe@rm.dk
3052 1519 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
62863 - Quick-nr.
483748 - Indrykningsdato
10-11-2025 -
Ansøgningsfrist
05-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionspsykiatrien Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Birgit Bech Pedersen
bibepe@rm.dk
3052 1519 - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
62863 - Quick-nr.
483748 - Indrykningsdato
10-11-2025 -
Ansøgningsfrist
05-12-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Fysioterapeut i sensomotorisk klinik, Sengeafsnit 10, Regionshospitalet Hammel Neurocenter ved Hospitalsenhed Midt.
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
31-10-2025Ansøgningsfrist
14-11-2025 -
Psykiatrisk fysioterapeut søges til tværfagligt team for patienter med dobbeltdiagnose
Regionspsykiatrien Midt | Kompagnigade 11B, 7800 Skive
Fysioterapeut & Fysioterapeut med specialfunktionOpslået
08-10-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025 -
Fysioterapeut til kirurgisk/intensiv team hos Akutafdelingens terapeuter, Regionshospitalet Viborg
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle, 8800 Viborg
FysioterapeutOpslået
31-10-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025 -
Fysioterapeuter til Sengeafsnit 5, Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Regionshospitalet Hammel Neurocenter | Voldbyvej 15, 8450 Hammel
FysioterapeutOpslået
30-10-2025Ansøgningsfrist
21-11-2025 -
Er du fysioterapeut - og vil du være med til at tegne udviklingen monofagligt og tværfagligt på VCR?
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
FysioterapeutOpslået
30-10-2025Ansøgningsfrist
16-11-2025