Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Dynamisk innovationsansvarlig overlæge med klinisk forankring i gastroradiologien søges til Billeddiagnostisk Afdeling NOH 01.02.2026 - eller snarest derefter.

Dynamisk innovationsansvarlig overlæge med klinisk forankring i gastroradiologien søges til Billeddiagnostisk Afdeling NOH 01.02.2026 - eller snarest derefter.

 

Hvis du kunne tænke dig at blive en del af en afdeling med fantastiske kolleger, et omsorgsfuldt fællesskab og et stærkt fagligt miljø, så læs videre.

 

Hvem er vi?

Billeddiagnostisk Afdeling er en arbejdsplads med knap 200 søde, dygtige, engagerede og sjove kolleger fra mange faggrupper fordelt på 2 specialer – Radiologi og Klinisk Fysiologi & Nuklearmedicin.

 

Vi udfører bred diagnostik og er inddelt i flere teams. Din forankring vil være i Torso-teamet, som dækker onkoradiologi, gastroradiologi, thoraxradiologi – både elektivt og akut, og som varetager en stor billeddiagnostisk udredningsopgave for både Diagnostisk Enhed og fra primærsektoren. Vi foretager fortsat gennemlysningsundersøgelser.

 

Torso-teamet afholder mange konferencer – herunder MDT-funktion med vores dygtige colorectalkirurger.  Vi har et tæt samarbejde med de gode kolleger i Klin. Fys. - ikke mindst på PET/CT-området.

 

Afdelingen har en stor uddannelsesopgave, som alle speciallæger deltager i at løfte.

 

Nordsjællands Hospital er ved at opføre et nyt hospital, som bliver rammen om vores nye afdeling i efteråret 2027. Der vil efter planerne blive indkøbt helt nye MR-skannere, flere nye CT- og PET-CT-skannere samt flere andre typer udstyr.

 

Vi arbejder tæt sammen med Klin. Fys. på at styrke vores forsknings- og innovationsprofil. Til den opgave ønsker vi en ildsjæl, som – sideløbende med de daglige opgaver i et travlt miljø – har mod på at søsætte og drive forskellige innovationsprojekter i afdelingen. Der vil både være tale om organisatorisk innovation (f.x. Vælg Klogt) men i høj grad også digitale projekter som f.x. AI til billedbehandling og kvalitetssikring.

 

Vi søger en overlæge

- som er dygtig til at prioritere sin tid, kan arbejde effektivt og målrettet og som trives med at få ”noget fra hånden”.

- som har stor erfaring på det thoraco-abdominale område og kan bruge denne faglighed til at styrke både den daglige drift og planlægge innovations- og forskningsprojekter.

- som ønsker at fastholde en bred radiologisk profil samt bevare kompetencer indenfor ultralyd og akutradiologi.

- som forstår vigtigheden af netværksrelationer både på tværs af regionen og tværregionalt

-som trives med at supervisere de mange yngre læger, som vi uddanner i afdelingen.

- som har lyst til at prioritere det gode, tværfaglige kollegaskab højt, og som er samvittighedsfuld, fleksibel og med på at træde til, når kollegerne har brug for hjælp.

 

"Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med thoracoabdominal diagnostik (CT, MR og ultralyd) på et relativt højt niveau. 

 

Tillige vil dokumenteret positiv erfaring med igangsættelse og understøttelse af innovationsprojekter vil blive vægtet højt."

 

Vi tilbyder til gengæld

- Et fagligt inspirerende arbejdsliv i et godt socialt miljø på et visionært og udviklingsorienteret akuthospital.

- Stor fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, hvor vi strækker os langt for at tilgodese individuelle hensyn.

- Gode muligheder for kurser og videreuddannelse.
- Mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale.

 

Stillingen

Stillingen som innovationsansvarlig overlæge opslås på 37 timer med vagtfunktion. Stillingen er forankret i afdelingens ledelsesgruppe. Om du kommer fra en afdelingslægestilling eller overlægestilling er i udgangspunktet underordnet, så længe du kan godkendes som overlæge.

 

Vagtdækningen overgår til TMC fra 22.00 - 07.30 alle dage. Vi forsøger, så godt vi kan at tilgodese individuelle behov i vagttilrettelæggelsen. Vores vagthavende læger er gode til at hjælpe hinanden og dække ind, hvis der er behov for det, og den arbejdsform håber vi, at du kan se dig selv som en del af.

Som en del af stillingen vil du få tæt samarbejde med den forskningsansvarlige overlæge fra Klinisk Fysiologi og Nuklearmedicin.

 

 

Løn - og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Ansættelse som overlæge forudsætter, at der kan opnås en tilfredsstillende overlægevurdering iht. regionens regler.

 

Ansøgningen

Ansøgningen fremsendes elektronisk senest d. 26. november 2025. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler efter aftale.

 

Ansøgningen skal forholde sig til de 7 lægeroller og ledsages af CV, dokumentation for autorisation og selvstændigt virke samt bevis for speciallægeanerkendelse og eventuelt akademiske grader eller andre, for stillingen, relevante dokumenter. Publikationsliste kan vedlægges, men er ikke et krav.
 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen eller Billeddiagnostisk Afdeling NOH, er du velkommen til at kontakte en af følgende:

 

Ledende overlæge Alexander Nygård 48 29 57 76 / Alexander.Nygaard.01@regionh.dk

Cheflæge Mette Marklund på telefon 61 71 15 22 / mette-charlotte.marklund@regionh.dk

Du kan læse mere om afdelingen på:

https://www.nordsjaellandshospital.dk/afdelinger-og-klinikker/billeddiagnostisk-afdeling/Sider/default.aspx

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Kontaktperson
    Bettina Bue
    bettina.bue@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265350
  • Quick-nr.
    483803
  • Indrykningsdato
    11-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital
  • Adresse
    Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Bettina Bue
    bettina.bue@regionh.dk
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265350
  • Quick-nr.
    483803
  • Indrykningsdato
    11-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2025
På baggrund af dette job