Medicinsk Afdeling
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske, Klinik og sengeafsnit for Blodsygdomme
Vil du arbejde et sted, hvor man kender sine patienter – og de kender os? Hvor faglighed, hjælpsomhed og humor går hånd i hånd – også når det er alvorligt?
Vi søger nemlig en sygeplejerske, som:
- Har erfaring med hæmatologi eller kræftpatienter (ikke et krav).
- Har lyst til at arbejde med mennesker, der er ramt af kræft, hvor kommunikation, empati og åndelig omsorg er vigtige dimensioner i sygeplejen.
- Ser værdien i et følge patienten igennem hele behandlingsforløbet.
- Har et godt fagligt engagement og gode samarbejdsevner.
- Formår at skabe og bevare et godt overblik og er i stand til at arbejde selvstændigt.
- Vil bidrage til fællesskab, læring og udvikling.
Hvis du kan se dig selv i dette, så er Afsnit for Blodsygdomme måske det helt rigtige sted for dig – læs videre og få mere at vide om stillingen og os.
Om stillingen
I denne rotationsstilling vil du starte i klinikken det første år for herefter at rotere til sengeafsnittet. Dette giver dig et bredt perspektiv på arbejdet med hæmatologiske patienter, hvor du vil få muligheden for at opbygge erfaring for hele patientens forløb - fra diagnostik til behandling og opfølgning.
Om os
Afsnit for Blodsygdomme på Regionshospitalet Gødstrup er en del af Medicinsk Afdeling og består af både klinik og sengeafsnit. I afsnittet har vi desuden en aktiv forskningsenhed, hvor der løbende arbejdes med nationale og internationale studier til afprøvning af nye behandlingsprincipper.
Beskrivelse af klinikken
I klinikken vil du blive en del af et engageret og erfarent team på 17 sygeplejersker, der årligt modtager ca. 12.000 ambulante patienter med både benigne og maligne blodsygdomme. Vi arbejder i en flad struktur, hvor vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt. Fælles for os er høj faglighed, omsorg og lysten til at udvikle os – altid med patienten i centrum.
Vi følger patienten igennem hele forløbet – fra diagnostik til behandling og opfølgning – og vi tilrettelægger individuelle behandlingsforløb for hver enkelt patient. Vi behandler med kemoterapi, antistoffer og transfusioner samt udfører knoglemarvsundersøgelser og venesectio.
I klinikken bliver du særligt god til:
- At skabe tætte relationer til patienter og pårørende i lange forløb
- At kommunikere med alvorligt syge patienter og støtte dem i håb og mestring
- At udføre avanceret behandling og instrumentel sygepleje
- At oplære patienter i hjemmebehandling og følge deres udvikling
Sygeplejerskerne i klinikken fortæller:
- “Kontaktsygeplejerskeordningen betyder meget for os – vi kender patienterne, og de kender os. Det giver tryghed og sammenhæng i de lange patientforløb.”
- “Faglighed bliver prioriteret her – vi lærer hele tiden og deler viden.”
- “Vi ser hinanden og bakker op, når det bliver svært eller travlt.”
- “Samarbejdet på tværs af faggrupper fungerer rigtig godt – strukturen er flad, og hjælpsomheden stor.”
- “Og så har vi altså de skønneste patienter – vi griner meget, også sammen med dem, selvom det kan være alvorligt.”
Beskrivelse af sengeafsnittet
Sengeafsnit for Blodsygdomme har specialefunktion for de hæmatologiske patienter, der har behov for indlæggelse. Afsnittet har 17 sengepladser, hvor vi udreder, behandler og yder sygepleje til patienter med hæmatologisk sygdom i alle faser af deres forløb. Derudover varetager vi pleje og behandling af almen medicinske patienter, der indlægges via Akutafdelingen. Det betyder, at hos os, vil du få bred erfaring inden for sygepleje til kroniske og akutte samt palliative og terminale patientforløb.
Vi arbejder i teams med tildelt patientpleje, så vi både sikrer helhedsplejen og samtidig løfter i flok, når opgaverne er mange.
Hvad kan vi tilbyde dig?
- Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb med vores introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske og mentor og med løbende opfølgning.
- Mulighed for sygeplejefaglig refleksion samt specialerelateret undervisning.
- Høj faglighed i et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor det gode patientforløb er helt centralt.
- Kompetente og engagerede kollegaer, som brænder for sygeplejen til de hæmatologiske patienter.
- Et godt arbejdsmiljø præget af engagement, ansvarlighed, faglig sparring, kollegial omsorg, åbenhed og humor.
- De bedste muligheder for personlig og faglig udvikling.
Stillingen er en fast stilling med rotation, hvor du det første år er i klinikken og derefter i sengeafsnittet. Der er weekendvagt i sengeafsnittet hver 6. weekend det første år. Herefter hver 3. weekend.
Stillings- og funktionsbeskrivelse : sengeafsnit
Stillings og funktionsbeskrivelse : Klinik
Er du blevet nysgerrig, og har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske for klinikken: Marie Primdahl Veng på tlf. 24495182 eller oversygeplejerske for sengeafsnittet: Malene Holdgaard på telefon 78431589. Vi tilbyder også gerne en rundvisning i afsnittet.
Praktiske informationer:
Ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse af betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Ansøgningsfrist: Søndag 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 26. november om formiddagen.
Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup på Medicinsk Afdeling - Regionhospitalet Gødstrup
Du har også mulighed for at følge Medicinsk Afdeling på LinkedIn, Facebook og Instagram.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Marie Primdahl Veng
Marie.primdahl.veng@goedstrup.rm.dk
24495182 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
62886 - Quick-nr.
483815 - Indrykningsdato
11-11-2025 -
Ansøgningsfrist
23-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Marie Primdahl Veng
Marie.primdahl.veng@goedstrup.rm.dk
24495182 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
62886 - Quick-nr.
483815 - Indrykningsdato
11-11-2025 -
Ansøgningsfrist
23-11-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Psykiatriens Hus i Silkeborg søger sygeplejerske til Psykoseteam
Regionspsykiatrien Midt | Falkevej 5, 8600 Silkeborg
SygeplejerskeOpslået
30-10-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Sygeplejerske eller social og sundhedsassistent til fast stilling og vikariat på Kvinder og Nyfødte sengeafsnit.
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
29-10-2025Ansøgningsfrist
17-11-2025 -
Sygeplejerske til Team for Ældrepsykiatri ved Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
SygeplejerskeOpslået
31-10-2025Ansøgningsfrist
28-12-2025 -
Sygeplejerske til Akut Voksenmodtagelse, Aarhus Universitets Hospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
31-10-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025 -
Sygeplejerske til Psykiatrisk sengeafsnit S1, Regionspsykiatrien Randers
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
10-11-2025Ansøgningsfrist
30-11-2025