Region Midtjylland

Uddannelse, udvikling, forskning

Falkevej 3, 8600 Silkeborg

Sygeplejerske med forskningsambitioner søges til forberedelse af ph.d.-projekt

Vil du være med til at skabe ny viden om sygeplejens betydning for patienter i ortopædkirurgiske forløb og udforske, hvordan sygepleje kan bidrage til at styrke patienternes muligheder for at komme godt gennem et ortopædkirurgisk behandlingsforløb? 

Så er stillingen som forskningsassistent i Universitetsklinik for Interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb (UCOP) på Regionshospitalet Silkeborg måske noget for dig?

Om stillingen 
Stillingen er tidsbegrænset i 12 måneder, er på 37 timer/ugen og til besættelse 1. marts 2026 eller snarest herefter. Der er mulighed for forlængelse hvis der opnås fondsmidler til et ph.d. projekt.
Du bliver en del af UCOP, hvor du i tæt samarbejde med erfarne forskere og kliniske eksperter skal bidrage til udviklingen af et nyt sygeplejefagligt forskningsspor. 
Formålet med ansættelsen er at forberede en ph.d.-ansøgning, søge eksterne midler og gennemføre et mindre pilotprojekt som grundlag for et kommende forskningsforløb.

Arbejdet vil foregå i tæt relation til klinisk praksis og med fokus på at udvikle ny viden om, hvordan sygepleje kan styrke patienter i at håndtere og forstå deres forløb. Brugerinddragelse i form af dialog og samarbejde med patienter og kliniske fagpersoner vil være et naturligt og vigtigt element i ansættelsen.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte: 

  • Planlægning af et ph.d. projekt med støtte fra erfarne forskere
  • Involvering af patienter og klinikere i projektets udvikling og pilotafprøvning 
  • Udarbejdelse af ph.d.-protokol og fondsansøgninger 
  • Planlægning og gennemførelse af et pilotstudie inkl. kvalitativ dataindsamling, analyse og formidling 
  • Deltagelse i forskningsmøder og samarbejde på tværs af kliniske og akademiske miljøer

Vi forventer, at du: 

  • Er uddannet sygeplejerske og har en kandidatgrad
  • Har erfaring med kvalitativ forskning og kendskab til forskningsprocessens forskellige faser 
  • Har interesse for at undersøge og udvikle sygeplejepraksis, særligt i relation til patienters oplevelser, behov og muligheder i deres forløb 
  • Har gode samarbejds- og formidlingsevner både mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk

Det er en fordel, hvis du: 

  • Har erfaring med projektledelse eller udviklingsprojekter
  • Har kendskab til ortopædkirurgi eller det muskuloskeletale område 
  • Har erfaring med brugerinddragelse eller samarbejde med patienter og klinikere om forskning

Vi kan tilbyde et ambitiøst tværfagligt forskningsmiljø: 

  • Vi har gode rammer for forskning; hvor forskningsstøtte prioriteres højt, og tværfagligt forskningssamarbejde er normen 
  • Forskningsstøtte fra fundraiser, projektstøtte medarbejder og datamanager 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab 
  • Et tillidsbaseret og uformelt arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og trivsel er i fokus 
  • Sparring med seniorforskere, professorer og kliniske eksperter 
  • Der er fleksibilitet i tilrettelæggelse af arbejdet

Du vil blive ansat i UCOP og referere til forskningsleder Line Borreskov Dahl. 
Dine faglige vejledere vil være lektor Camilla Blach Rossen.

Om Center for Planlagt Kirurgi 
Forskningen i CPK er organiseret i centerets universitetsklinik (UCOP) med tværfaglig forskningsledelse. Bestående af forskningsleder Line Borreskov Dahl, Professor i medicinske antropologi Mette terp Høybye, samt professor og fysioterapeut David Høyrup Christiansen.

Center for Planlagt Kirurgi forsker i optimale måder at tilrettelægge patientforløb. Målet er forløb, der skaber værdi for patienterne, som er organisatorisk effektive og sundhedsøkonomisk rentable. Forskning i CPK foregår i tæt samspil med klinikken, patienter, praktiserende læger, kommuner og virksomheder.

I UCOP har vi et team, der supporterer forskerne i forhold til f.eks. fundraising, projektplanlægning, dataindsamling og -bearbejdelse. Det passer godt med vores hverdagsvision, som lyder - Vi er sammen om at skabe og dele viden der styrker patientforløb.

Universitetsklinik for Interdisciplinære Ortopædkirurgiske Forløb - Fagperson Hospitalsenhed Midt

CPK blev etableret i forbindelse med Region Midtjyllands omstillingsplan 2011-2012. Centret er det første af sin slags i landet, hvor en ortopædkirurgisk afdeling og en anæstesiologisk afdeling er lagt sammen med én ledelse, der består af en ledende overlæge i ortopædkirurgi, en ledende overlæge i anæstesiologi samt en oversygeplejerske. Centeret er den største enhed inden for planlagt kirurgi i Region Midtjylland.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Center for Planlagt Kirurgi.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til lektor Camilla Blach Rossen på tlf. 78416021 (hun er tilgængelig for spørgsmål fra 1. december). Indtil da kan du kontakte forskningsleder Line Borreskov Dahl på tlf. 7841 6029.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 1. januar 2026.
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 2 og 3.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Kontaktperson
    Line Borreskov Dahl
    LIEDHL@rm.dk
    +4578416029
  • Adresse
    Falkevej 3, 8600 Silkeborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske, Forskningssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-03-2026
  • Regionens jobnr.
    62896
  • Quick-nr.
    483838
  • Indrykningsdato
    11-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Silkeborg
  • Adresse
    Falkevej 3, 8600 Silkeborg
  • Kontaktperson
    Line Borreskov Dahl
    LIEDHL@rm.dk
    +4578416029
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske & Forskningssygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    02-03-2026
  • Regionens jobnr.
    62896
  • Quick-nr.
    483838
  • Indrykningsdato
    11-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    01-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Uddannelsesstilling til anæstesisygeplejerske på Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
25-09-2025

Ansøgningsfrist
23-11-2025

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejerske til Børn og Unge Sengeafsnit, Gødstrup. Vikariat, 37 t./uge, januar-maj

Regionshospitalet Gødstrup  |  Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Sygeplejerske

Opslået
07-11-2025

Ansøgningsfrist
19-11-2025