Billeddiagnostik: Stab A
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Et radiografjob med fællesskab, faglighed og udvikling i fokus på Aalborg UH
Hos Billeddiagnostisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital afsnit Syd, Nord og Hospitalsbyen søges der pr. 1. januar 2026, eller efter aftale, radiografer til faste stillinger og vikariater. Vi vil særligt prioritere radiografer med kompetencer indenfor beskrivende radiografi, MR, neurointervention eller mammografi.Vi søger kolleger, der har lyst til at blive en del af et stærkt kollegialt og fagligt fællesskab. Hos os er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme værdier som vægtes højt og som vi arbejder aktivt med hver dag – i mødet med patienterne, i samarbejdet med hinanden og i måden vi udvikler vores fag på.
Som radiograf hos os vil du deltage i det almene radiograffaglige arbejde ud fra de kompetencer, du besidder inden for røntgen, ultralyd, gennemlysning, MR, CT, mammografi, beskrivende og/eller interventionelle procedurer. Afdelingen opererer med skiftende vagter – dag, aften, nat, weekend og helligdage.
Vi kan tilbyde
- Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor erfaringer, viden og idéer deles og hvor vi hjælper hinanden med at lykkedes i hverdagen.
- En kultur hvor vi løfter hinanden og fejrer fælles succeser, og hvor tillid og ordentlighed for hinanden prioriteres.
- Et fagligt spændende og udviklende miljø med stor selvstændighed, hvor du kan blive udfordret og udvikle dine kompetencer.
- Et tæt og støttende tværfagligt samarbejde med radiologer og klinikere, hvor tillid, ordentlighed og professionalisme danner fundamentet for en høj kvalitet på vores undersøgelser.
- Ønskeplan i vagtplanlægningen, så du har indflydelse på din hverdag samtidig med, at afdelingens drift fungerer optimalt.
Vi leder efter dig, der
- Er uddannet radiograf
- Har lyst til at tage ansvar og deltage i afdelingens udvikling, samtidig med at du værdibevidst arbejder ud fra indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.
- Er grundig, kvalitetsbevidst, initiativrig og kan bidrage aktivt til det stærke kollegiale fællesskab.
- Trives i en varieret og uforudsigelig hverdag, er fleksibel og hjælpsom og ser muligheder i udvikling og forandring.
- Brænder for at gøre en forskel for den enkelte patient, når både menneskelige og teknologiske aspekter skal forenes i vores diagnostiske undersøgelser.
Din udvikling og karriere
- Grundig oplæring og mentorordning
- Mulighed for løbende at udvikle og udvide sine kompetencer
Hvem er vi?
Afdelingen består af flere matrikler beliggende på afsnit Farsø, Hobro, Thisted, Syd, Nord og Hospitalsbyen. På matriklerne Syd, Nord og Hospitalsbyen er afdelingen inddelt i specialerne Kar, Urologi, Gastro, Akut, Orto, Pædiatri, Neuro, Thorax/Onko og Mamma. Et at disse specialer vil du blive en del af, set ud fra dine kompetencer, interesser og afdelingens behov. Vi lægger stor vægt på kvalitet, faglighed og udvikling, som i dagligdagen understøttes af fagpersoner med forskellige ansvarsområder. Herunder udviklingsradiografer inden for MR, CT og det konventionelle område, afdelingens kvalitetsansvarlige radiografer, projektansvarlig radiograf og klinisk uddannelsesansvarlig radiograf. Vi arbejder struktureret med simulationstræning, hjertestopundervisning og speciale/modalitetsspecifik undervisning.
Bemærk: Vi er i gang med flytning af Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med delt tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg samt Hospitalsbyen på adressen Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup.
Ansøgningen skal være os i hænde senest 3. december 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 11. december 2025.
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overradiograf Christina Breinholt Sørensen på tlf. 23748709 eller mail chbas@rn.dk, Ledende oversygeplejerske, Tina Stenholt Kristensen tlf. 25579000 eller t.stenholt@rn.dk, Ledende overradiograf, Lone Nielsen tlf. 25275048 eller lone.n@rn.dk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes reference efter aftale og børneattest i forbindelse med ansættelse.
----------------------------------------------------------------------------------
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Christina Breinholt Sørensen - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
21883 - Quick-nr.
483901 - Indrykningsdato
12-11-2025 -
Ansøgningsfrist
03-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Christina Breinholt Sørensen - Stillingstyper
Radiograf - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
21883 - Quick-nr.
483901 - Indrykningsdato
12-11-2025 -
Ansøgningsfrist
03-12-2025
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til uddannelsesstilling i stråleterapi eller uddannet stråleterapeut/s-radiograf søges til Stråleterapien, Onkologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
RadiografOpslået
03-11-2025Ansøgningsfrist
24-11-2025 -
Radiograf til fastansættelse i Billeddiagnostisk Afsnit, Regionshospital Nordjylland, Frederikshavn
Regionshospital Nordjylland | Barfredsvej 83, 9900 Frederikshavn
RadiografOpslået
06-11-2025Ansøgningsfrist
20-11-2025