Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
introduktionslæge i geriatrisk/intern medicinsk speciale på 2 sygehuse i regionen.
Du har nu mulighed for at prøve kræfter med et geriatrisk/intern medicinsk introduktionsuddannelse på 2 sygehuse i regionen.
Der er endnu engang mulighed for et spændende forløb ved Esbjerg Sygehus i samarbejde med Geriatrien i Odense og Kolding Sygehus.
2 introduktionsstillinger med ansættelse i 6 måneder på 2 sygehusenheder. De første 6 måneder vil være den geriatriske del af introduktionsuddannelsen. Det er 3. gang, vi tilbyder disse delte forløb, med stor succes.
Vi søger 2 introduktionslæger pr 1. marts 2026 eller efter nærmere aftale.
Introduktionsstilling 1: 6 måneders ansættelse på geriatrisk afdeling på OUH kombineret med 6 måneder ansættelse på medicinsk afdeling på Esbjerg Sygehus
Introduktionsstilling 2: 6 måneders ansættelse på medicinske sygdomme på Kolding Sygehus med tilknytning til geriatrisk sengeafsnit og specialambulatoriet i geriatri, kombineret med 6 måneder ansættelse på medicinsk afdeling på Esbjerg Sygehus
Om Esbjerg Sygehus:
Introduktionsstillingerne vil være tilknyttet M2- diabetes -og ældremedicinsk afdeling. På den ældre medicinske afdeling i Esbjerg har vi pr. 1/3-26 1 ansat geriater, samt 2 HU forløb i intern medicin – geriatri.
Sygehuset har 4 medicinske afdelinger med separate ledelser, herunder uddannelsesansvarlige overlæger og uddannelseskoordinerende yngre læger. Vi arbejder tæt sammen om Yngre lægers uddannelse, og prioriterer dette arbejde i det daglige.
Afdelingen vægter supervision ved en erfaren kollega, som gør dig i stand til at håndtere mere komplicerede patientcases, samt at du kan arbejde selvstændigt. Vi har fokus på ultralyd hos klinikeren.
Stillingen indgår i de medicinske afdelingers for- og mellemvagtslag i tilstedeværelsesvagt. Vi har speciallæger i tilstedeværelse døgnet rundt, 2 bagvagter (medicinsk/kardiologisk), 2 mellemvagter (medicinsk) og 2 forvagter (medicinsk/kardiologisk). Vi har et godt teamarbejde, og du er aldrig alene i vagten.
Din arbejdstid er ca. 40 % i Fælles Akut Modtagelsen i medicinsk/kardiologisk team. De resterende 60 % af arbejdstiden er på dit stamafsnit med stuegang, ambulatorie mv.
Esbjerg er et akutsygehus og et universitetssygehus, hvor de første medicinstuderende startede i sommeren 2022.
Se mere om Esbjerg sygehus, under diabetes- og hormonsygdomme samt under Nyresygdomme her.
Om Kolding Sygehus:
Introduktionsstillingen vil være tilknyttet afdelingen Medicinske Sygdomme på Kolding sygehus og Med tilknytning til Ældremedicinsk Ambulatorie, og Medicinske Senge A, som er Ældremedicinsk Sengeafdeling.
I alt har afdelingen ca. 30 speciallæger og ca. 40 uddannelseslæger.
Vi er en afdelingen som prioriterer uddannelse og samarbejde højt.
Du vil få vagtfunktion i mellemvagtslaget med vagt i Akutafdelingen. Du vil indgå i et stort team af læger både i vagt, men også i de daglige funktioner.
Derudover vil du have mulighed for i et vist omfang at have mere administrative og organisatoriske funktioner i afdelingen. Alle uddannelseslæger deltager i organisationsudvikling med små forbedringsprojekter, som har til fokus at optimere patientforløb og arbejdsgange for dig og dine kolleger
Du vil have mulighed for at lære basal ultralyd i form af FLUS. I 2021 modtog afdelingen sammen med Akutafdelingen Uddannelsesprisen på Sygehus Lillebælt for vores uddannelsesindsats inden for ultralyd.
Læs mere om afdelingen her.
Om Odense Universitetshospital:
Introduktionsstillingen vil være tilknyttet Geriatrisk afdeling G i Odense.
Afdelingen prioriterer den gode brede uddannelse. Du vil derfor møde en afdeling, hvor uddannelse og udvikling prioriteres højt i det daglige arbejde. Vi lægger vægt på supervision og feedback i vores arbejde med patienten og din uddannelse, samtidigt med at vi har fokus på teamsamarbejde og kommunikation med andre læger og faggrupper.
Specialet i sig selv giver en god grobund for udvikling af de intern medicinske kompetencer, da den ældre medicinske patient er præget af multimorbiditet, polyfarmaci og funktionstab, der alt sammen spiller ind i deres sygdomspræsentation og behandling. Dette, sammen med fokus på uddannelsen, gør, at du vil få en god, bred medicinsk uddannelse på afdelingen samt lære at håndtere de akutte medicinske tilstande ved dit arbejde i FAM.
Forskningsenheden for Afdeling G har en unik sammensætning med hele 4 professorer med forskellig faglig baggrund som gør, at der er mulighed for et forskningsprojekt, der passer til dig.
Afdelingen har 2.700 indlæggelse pr. år, hvor 97% af patienterne indlægges akut. Den gennemsnitlige liggetid er ca. 6,0 dage. Til afdelingen er der et ambulatorium, hvor hovedparten af patienterne udredes for intern medicinske sygdomme samt årsager til fald og svimmelhed.
Dine arbejdsopgaver vil ligge i ambulatoriet, sengeafsnittet og i FAM. Dine opgaver vil være stuegang, ambulant udredning og varetagelse af vagtfunktion i FAM sammen med det medicinske vagthold der er på arbejde i dag- og aften/nattevagter.
Du kan læse om afdelingen på www.ouh.dk
Vores forventninger til dig:
- At du altid sætter patienten først – også i en travl hverdag.
- At du har færdiggjort din KBU stilling på ansættelsestidspunktet. Det gør ikke noget, at du lige nu er i gang med din KBU.
- At du byder dig til, når der er pres på afdelingen med fyldte senge og ekstra arbejdsopgaver.
- At du er god til at skabe fagligt flow i patientforløbene.
- At du deltager aktivt i den daglige, kliniske vejledning af KBU lægerne og er bevidst om, at du er rollemodel for dem.
- At du altid holder en god tone i hverdagen – både over for patienter, pårørende og kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for Yngre Læger.
Hør mere:
Du kan høre mere om afdelingerne og stillingerne ved at kontakte
Esbjerg Sygehus:
Cheflæge Majbritt Grønborg Knudsen, tlf. 20233472, e-mail majbritt.grønborg.knudsen@rsyd.dk eller uddannelsesansvarlig overlæge Alice Skovhede Nielsen, e-mail alice.skovhede.nielsen@rsyd.dk
OUH
Cheflæge Anette Tanderup telefon 21374798, e-mail anette.tanderup@rsyd.dk, eller uddannelsesansvarlig overlæge Søren Kasch, telefon 4061 3163, e-mail soeren.kasch@rsyd.dk
Kolding Sygehus
Overlæge og speciallæge i geriatri Karine Vigestad Rauff, e-mail Karine.Vigestad.Rauff@rsyd.dk eller Uddannelsesansvarlig overlæge Matilde Kanstrup Glesner, tlf. 76 36 05 43, e-mail: Matilde.glesner@rsyd.dk
Din ansøgning:
Du ansøger gennem linket nedenfor. Send din ansøgning samt relevante bilag. Anfør i din ansøgning hvilke/hvilken stilling du søger og din prioritering i forhold til de 2 stillinger.
Ansøgningsfrist:
Din ansøgning skal være os i hænde senest d. 27/11-26
Ansættelsessamtaler:
Forventes afholdt den i den 28/11-26 i Kolding
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg -
Kontaktperson
majbritt Grønborg Knudsen
Majbritt.Gronborg.Knudsen@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234191 - Quick-nr.
483937 - Indrykningsdato
13-11-2025 -
Ansøgningsfrist
27-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
majbritt Grønborg Knudsen
Majbritt.Gronborg.Knudsen@rsyd.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Intern medicin: Geriatri - Ansættelsesform
Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
234191 - Quick-nr.
483937 - Indrykningsdato
13-11-2025 -
Ansøgningsfrist
27-11-2025