Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
Klinisk assistent søges til tværfagligt forskningsprojekt på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital
Vi søger en engageret og motiveret læge til et spændende tværfagligt forskningsprojekt på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.
Stillingen er tidsbegrænset til 12 måneder og ønskes besat hurtigst muligt. Herefter er der mulighed for Ph.d.-uddannelse i tilfælde af gensidig interesse.
Om projektet
Vi forsker i hormoner, der er vigtige for stofskiftet, og som menes at have betydning for udviklingen af sygdomme såsom diabetes. Med dette projekt vil du tage del i at undersøge glukagons betydning for glukosetransport i hjernen samt kognitiv funktion. Dette udforskes bl.a. ved hjælp af PET/CT-skanninger.
Forskningsgruppen består af læger, forskningsassistenter, ph.d.-studerende og postdocs, og du vil blive en del af et aktivt, tværfagligt forskningsmiljø med tæt samarbejde på tværs af afdelinger.
Dine primære arbejdsopgaver vil være at:
- Screene og rekruttere forsøgspersoner til kliniske forsøg på Bispebjerg Hospital
- Planlægge og udføre forsøgsdage, herunder blodprøvetagning og anlæggelse af venekatetre
- Deltage i og overvåge PET/CT-skanninger
- Bidrage til analyse og fortolkning af PET-data, herunder arbejde med kinetisk modellering
- Behandle og analysere biokemiske data fra blodprøver
- Have kontakt med forsøgspersoner samt forskere/læger, der er involveret i projektet
Vi søger en kollega, der:
- Er omhyggelig, struktureret og ansvarlig
- Har gode samarbejds- og kommunikationsevner, da du skal samarbejde med mange faggrupper og forsøgsdeltagere
- Kan arbejde selvstændigt og planlægge opgaver selv
- Har en god forståelse for matematik og fysik samt lyst til at lære mere om kvantitativ billedanalyse
Erfaring med kliniske forsøg og/eller PET/CT-skanninger er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder
Et spændende og alsidigt forskningsmiljø, hvor du får mulighed for både faglig udvikling og medindflydelse på projektets daglige drift. Du vil få oplæring i PET-metoder, dataanalyse og forskningsrelateret arbejde samt mulighed for at deltage i nationale og internationale videnskabelige møder.
Du bliver ansat på Klinisk Biokemisk Afdeling og din nærmeste leder er Nicolai J. Wewer Albrechtsen. Læs mere om vores forskning her:
Du vil arbejde i tæt samarbejde med gruppens dygtige forskere og læger samt kollegaer på Klinisk Fysiologisk/Nuklearmedicinsk Afdeling hvor PET-Scanningerne foregår.
Ansættelsesforhold
- Stillingen er fuldtid (37 timer/uge) og tidsbegrænset til 12 måneder
- Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
- Tiltrædelse: hurtigst muligt
Yderligere oplysninger
For yderligere information er du velkommen til at kontakte:
Ledende Overlæge og klinisk professor Nicolai J. Wewer Albrechtsen – tlf. 21 70 08 80 / nicolai.albrechtsen@regionh.dk
Ansøgningen bedes indeholde eksamenspapirer, autorisations-ID samt oplysninger om uddannelse og tidligere erfaring.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Klinisk Biokemisk Afdeling – en voksende og spændende afdeling
Vores afdeling yder døgnservice til Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Københavns praktiserende læger/speciallæger, psykiatrien og flere private hospitaler. Vi afgiver godt 10,5 millioner analysesvar årligt og flyttede i januar 2020 ind i nye laboratorielokaler med nyt apparatur. Vi har desuden en forskningsgruppe og dyrestald og varetager undervisning af bioanalytikerstuderende, medicinstuderende og læger i speciallægeuddannelse indenfor klinisk biokemi og farmakologi. Afdelingen har cirka 140 ansatte, hvoraf de ca. 80 er bioanalytikere. Aldersmæssigt spænder vi fra de helt nyuddannede til det grå guld, som alle er klar til at tage imod en ny kollega.
Du kan læse mere om afdelingen på: www.bispebjerghospital.dk/kba.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Nicolai Albrechtsen
nicolai.albrechtsen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265430 - Quick-nr.
483977 - Indrykningsdato
14-11-2025 -
Ansøgningsfrist
01-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Nicolai Albrechtsen
nicolai.albrechtsen@regionh.dk - Stillingstype
Læge - Speciale
Klinisk biokemi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265430 - Quick-nr.
483977 - Indrykningsdato
14-11-2025 -
Ansøgningsfrist
01-12-2025