Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C
Introduktionsstillinger i kirurgi på Kirurgisk Afdeling A, OUH pr. 1. marts 2026
Er du interesseret i kirurgi og har du lyst til at arbejde i en spændende afdeling? Så søger vi lige nu to læger til introduktionsstillinger.
Ansættelsen er delt med seks måneder i Svendborg/Nyborg og seks måneder i Odense på kirurgisk Afdeling A
Hvem søger vi
Vi søger dig, der gerne vil arbejde sammen med et hold af engagerede kolleger, er nysgerrig, opsøgende og gerne vil afprøve det kirurgiske speciale.
Du vil møde læger fra alle stadier i uddannelsen, KBU-læger, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger og speciallæger i kirurgi, samt uddannelseslæger til almen praksis, akutmedicin og plastikkirurgi.
Som introduktionslæge vil du starte med seks måneder i Svendborg/Nyborg, hvor du er vagtfri med fokuseret oplæring i endoskopi og galde- og hernieoperationer. Herefter vil de sidste seks måneder foregå i Odense, med henblik på erhvervelse af akutte kompetencer inden for både udredning og behandling.
Du kommer til at arbejde i en afdeling, hvor vi har en uformel tone. Vi sætter pris på humor og kan godt lide at lave sociale arrangementer efter arbejde. Vi har et godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrupperne, og der er altid mulighed for hjælp og supervision, som vi har meget fokus på.
Ved ansøgning opfordrer vi til at fremsende procedure/operationsliste.
Som ny introduktionslæge tilbyder vi dig
- Et godt introduktionsprogram med fokus på både teori og praksis
- Indplacering i forvagtslaget med gode muligheder for supervision af tilstedeværende speciallæge
- Oplæring i gastrointestinal endoskopi, analkirurgi og galdevejs- og herniekirurgi jf. målbeskrivelsen for introduktionsstilling i kirurgi
- Alle dagsfunktioner er superviseret af tilstedeværende speciallæge
- Obligatorisk grisekursus med træning i laparoskopisk og åben kirurgi. Herudover laparoskopi og endoskopisimulator kursus
- Kursus i anastomoseteknik (TissueLab to gange årligt)
- Individuel uddannelsesplan med udgangspunkt i dine kompetencer; vores mål er at gøre dig klar til at ansøge - og få - hoveduddannelsesstilling efterfølgende
- Ud over de obligatoriske kurser vil du få tilbudt yderligere ét relevant kursus på 2-3 dages varighed efter individuel aftale.
Fakta om afdelingen
Kirurgisk Afdeling A er fordelt på 3 matrikler; Nyborg, Odense og Svendborg.
Der er ca. 340 ansatte, heraf ca. 45 speciallæger og 25 yngre læger ansat i den samlede afdeling.
Kirurgisk Afdeling A har i alt 64 senge og afdelingen har 85.000 – 90.000 behandlinger/kontakter om året. Kirurgisk Afdeling A har et samlet løn- og driftsbudget på 256 mio. kr.
Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Yngre Læger.
Stillingen er omfattet af aftale om lokal løndannelse for yngre læger m.fl.
Yderligere oplysninger:
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Uddannelsesansvarlig overlæge Signe Bremholm Ellebæk, mail: signe.bremholm.ellebaek@rsyd.dk
tlf.: 2342 0666
Speciallæge med uddannelsesansvar Maja Mi Thygesen, mail maja.mi.thygesen2@rsyd.dk tlf.: 2969 4626
Målbeskrivelse og uddannelsesprogram fremsendes pr. mail ved anmodning.
Ansøgningsfrist tirsdag d. 2. december 2025
Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 9. december 2025 i dagtid i Odense.
Der vil blive indhentet børneattest ved ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Syddanmark -
Kontaktperson
Joan Hyldeberg Skovshoved Andersen
Joan.Hyldeberg.Skovshoved.Andersen@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
233996 - Quick-nr.
484010 - Indrykningsdato
14-11-2025 -
Ansøgningsfrist
02-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Syddanmark - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Joan Hyldeberg Skovshoved Andersen
Joan.Hyldeberg.Skovshoved.Andersen@rsyd.dk - Stillingstype
Introduktionsstilling - Speciale
Kirurgi - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
233996 - Quick-nr.
484010 - Indrykningsdato
14-11-2025 -
Ansøgningsfrist
02-12-2025