Region Sjælland
Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Overlæge til Nuklearmedicinsk afdeling i Næstved
Vi søger en overlæge til Nuklearmedicinsk afdeling i Region Sjælland med hovedtjenestested i Næstved og mulighed for enkelte dage med udetjeneste i Køge og hjemmearbejdsdage.
Nuklearmedicin er samlet organisatorisk i én regional afdeling under Sjællands Universitetshospital med afsnit i Køge og Næstved. Den samlede afdeling har omkring 45 medarbejdere.
Mere end halvdelen af din – og dine kollegers – arbejdstid drejer sig om PET. Udover almindelige FDG-PET/CT skanninger udfører vi også skanninger til planlægning af stråleterapi og hjerne-PET. Du skal også beskæftige dig med almen nuklearmedicin, hvor vi leverer et bredt spektrum fra renografi over knogleskintigrafi til spytkirtelscintigrafi. Herudover laver vi UL af thyreoidea i forbindelse med scintigrafi samt radiojodbehandlinger.
Vi har moderne udstyr, i Næstved står både en digital PET/CT og SPECT/CT. Næstved-afsnittet råder i alt over 2 SPECT/CT – kameraer, 1 gammakamera samt 2 PET/CT-kameraer foruden UL-scanner og apparatur til distal blodtryksmåling mv. Vi har gennem årene arbejdet med opgaveglidning, således at lægegruppen kan koncentrere sig om lægefagligt relevant arbejde.
Lidt om os
Vi er en afdeling med en flad ledelsesstruktur og godt kollegialt sammenhold og samvær med flere sociale arrangementer. Vi har samtidigt et højt fagligt niveau og en effektiv samarbejdsform, men finder altid tid til et godt grin i en travl hverdag.
Vi har et godt samarbejde med alle de kliniske specialer, ikke mindst med radiologisk afdeling omkring PET/CT og stråleterapien i forbindelse med RTP-scanninger.
Lidt om dig
Vi ønsker en kollega, der udover at være overlægekvalificeret i klinisk fysiologi og nuklearmedicin også har gode personlige egenskaber med godt humør og betydeligt fagligt engagement. Du brænder ikke blot for PET/CT men også det almen nuklearmedicinske område. Det er ønskværdigt med erfaring, så du umiddelbart kan indgå i vores lille team, der laver indtegninger til RTP. Du udviser fleksibilitet og gode samarbejdsevner og har lyst til tværfagligt teamarbejde. Sidst, men ikke mindst har du et ønske om fortsat uddannelse og udvikling til gavn for patienterne i Region Sjælland.
Du bedes i ansøgningen beskrive og gerne dokumentere dine kompetencer i forhold til de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser samt Professionel), da dette vil indgå i den faglige bedømmelse.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus -
Kontaktperson
Bente Sonne
besn@regionsjaelland.dk
47325801 - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved - Stillingstype
Læge, Overlæge, Speciallæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
047342 - Quick-nr.
484084 - Indrykningsdato
17-11-2025 -
Ansøgningsfrist
30-11-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Næstved Sygehus - Adresse
Ringstedgade 61, 4700 Næstved -
Kontaktperson
Bente Sonne
besn@regionsjaelland.dk
47325801 - Stillingstype
Læge & Overlæge & Speciallæge - Speciale
klinisk fysiologi og nuklearmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
047342 - Quick-nr.
484084 - Indrykningsdato
17-11-2025 -
Ansøgningsfrist
30-11-2025