Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Vi søger en portør/portørredder

Har du lyst til et afvekslende og alsidigt job i naturskønne Narsaq, så har vi job til dig pr. D. 5. januar 2026, eller efter aftale.

Vi tilbyder:

  • Narsaq Sundhedscenter er normeret til 2 portør-redder-stillinger - du får 1 fast kollega, som kender stedet gennem flere år
  • God introduktion i portør-redderens daglige rutiner
  • Godt samarbejde alle faggrupper imellem 
  • Dejlig arbejdsplads med godt sammenhold
  • Alle står klar med en hjælpende hånd

Vi søger dig, der:

  • Har en portør-redder-uddannelse
  • Indgå i frontpersonalet med stor kontaktflade
  • Faglig dygtig og nærværende samt rolig i pressede situationer
  • Dobbeltsproget, serviceminded og tager opgaverne på dig
  • 40 timers arbejdsuge og indgår i beredskabet med hjemmevagt på tilkald

Om os:

Sundhedscentret har 21 medarbejdere – læge, sygeplejersker, assistenter, tolke, afdelingsmedhjælpere, sekretær og ernæringsassistent

Der er 11 sengepladser i afdelingen

Din nærmeste leder er afdelingssygeplejersken.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 5. januar 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 15. december 2025

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske Susanne Schwarz på tlf. (+299) 66 12 11 eller på e-mail: SUSC@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    05-01-2026
  • Quick-nr.
    484090
  • Indrykningsdato
    18-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
    personale@peqqik.gl
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    05-01-2026
  • Quick-nr.
    484090
  • Indrykningsdato
    18-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Qaqortoq Sygehus søger portørredder

Grønlands Sundhedsvæsen
Portør

Opslået
09-10-2025

Ansøgningsfrist
20-11-2025