Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S

Vi søger en primærbehandler i en fast stilling til vores engagerede OPUS team på Amager!

Du bliver en del af OPUS Ambulatoriet, som har base i hjertet af Amager, og du vil blive en del af et fagligt kompetent team.

Vi søger dig som er uddannet sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut, psykolog eller socialrådgiver. Du er erfaren, engageret og brænder for at yde opsøgende og intensiv behandling for unge med psykoselidelser.

Hvem er vi?
OPUS er et ambulant behandlingstilbud til unge mellem 18-35 år med debuterende psykoselidelse. Behandlingen i OPUS tager udgangspunkt i en recovery-orienteret tilgang, hvor patienternes individuelle ønsker, mål og behov er omdrejningspunktet for behandlingen. Herudover er gruppebehandling, inddragelse af pårørende og samarbejde med relevante samarbejdspartnere, såvel interne som eksterne, en vigtig del af vores helhedsorienterede psykiatriske indsats.

OPUS-teamet består af sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer, socialrådgivere og psykomotorisk terapeut. Derudover er der ansat 3 speciallæger i psykiatri og 1 yngre læge, samt 1 sekretær og 1 afsnitsleder i ambulatoriet. Ledelsen af teamet udgøres af en afsnitsleder som er specialpsykolog og en afsnitsledende overlæge. Ambulatoriet er præget af stor aktivitet og engagement, hvor det tværfaglige samarbejde og faglig sparring er en central del af hverdagen. I dagligdagen er vi delt op i 2 mindre teams.

Hvad skal du arbejde med?
Du bliver ansvarlig for hele patientforløbet. Du vil have ansvar for ca. 12-14 patienter, der indgår i et helhedsorienteret behandlingsforløb i op til 2 år.

Som primærbehandler vil dine opgaver være, at: 

  • Varetage den terapeutiske behandling
  • Vurdere behov for og effekt af medicinsk behandling i samråd med teamets læger
  • Undervise patienter og pårørende i symptomer og mestringsstrategier, individuelt og i gruppe
  • Klæde dine kolleger på i forhold til din aktuelle monofaglige viden, samt indhente viden om de andre fagområder hos dine kolleger
  • Monofaglige opgaver alt efter faggruppe

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får en grundig oplæring i OPUS behandlingsprogrammet. Der vil være mulighed for faglig udvikling gennem fælles undervisning, temadage og supervision.

Vores trivsel anser vi for et centralt og fælles anliggende. Vi sætter pris på en let og uhøjtidelig tone, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder, og et godt kollegialt sammenhold. Derudover er det vigtigt, at alle oplever at både arbejdsliv og privatliv kan forenes.

Hvad er vores forventninger til dig?
Du har en uddannelse som sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog, og du har psykiatrisk erfaring. Som primærbehandler er det vigtigt, at du har konkret og praktisk erfaring med det psykiatriske speciale og indgår med interesse, nærvær og respekt. 

Du har forståelse for, hvad en psykisk lidelse kan gøre ved et ungt menneske med livet foran sig og hvordan det kan påvirke familien. Du er velfunderet i dit monofaglige speciale, så du kan navigere i et område i konstant forandring og samtidig bidrage ind i teamet med din monofaglige viden.

Desuden lægger vi vægt på, at du:

  • Kan skabe en god relation til patienterne og facilitere en god samtale
  • Trives i en hverdag hvor opgaverne er mangeartede, og ofte kræver både foranderlighed og skarp prioritering
  • Motiveres af det tværfaglige samarbejde med naturlig inddragelse af hele teamets kompetencer
  • Trives med selvstændigt arbejde og kan opsøge støtte og sparring hos ledelse og kolleger

Du forventes desuden at løse opgaver på tværs i organisationen, alt efter kvalifikationer og interesser.

Løn- og ansættelsesvilkår
En fast stilling på 37 timer med ønsket opstart d. 01. februar 2026.

Vi søger dig som er uddannet sygeplejerske, socialrådgiver, ergoterapeut, fysioterapeut eller psykolog og afhængigt af din uddannelsesbaggrund kan du ansættes på følgende måde:

  • I henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område.
  • I henhold til overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre.
  • I henhold til overenskomst for socialrådgivere
  • i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet fredag, lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt intro­program, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Gældende for alle er at du under ansættelsen er omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og gældende overenskomst.

Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Sara Zacho Clausen på 30 18 31 06. 

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via link senest d. 3. december 2025

Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 8 december 2025.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

 

Vil du vide mere om Psykiatrisk Center Amager? Se med her.

Du kan også læse mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Kontaktperson
    Sara Zacho Clausen
    sara.zacho.clausen@regionh.dk
  • Adresse
    Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265501
  • Quick-nr.
    484169
  • Indrykningsdato
    19-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Amager
  • Adresse
    Hans Bogbinders Allé 3, 2300 København S
  • Kontaktperson
    Sara Zacho Clausen
    sara.zacho.clausen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    265501
  • Quick-nr.
    484169
  • Indrykningsdato
    19-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    03-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Ambulatoriet for små børn, B391, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afd. Hillerød

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden  |  Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Psykolog

Opslået
06-11-2025

Ansøgningsfrist
24-11-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Specialpsykolog eller psykolog til søges Bostedsteam ved Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  ishøj store torv 20, 2635 Ishøj
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
11-11-2025

Ansøgningsfrist
03-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Erfaren psykolog søges til DAT-kompetenceteam ved Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  Brøndbyøstervej160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktion

Opslået
12-11-2025

Ansøgningsfrist
03-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vi søger en psykolog til ambulant psykoterapeutisk PTSD behandling i et nyt ambulatorium for PTSD, Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog

Opslået
18-11-2025

Ansøgningsfrist
02-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Psykolog til Ambulatorium for Angst og OCD på Psykoterapeutisk Center Stolpegård

Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Gentofte  |  Stolpegårdsvej 20, 2820 Gentofte
Psykolog

Opslået
12-11-2025

Ansøgningsfrist
03-12-2025