Socialmedicinsk Enhed
Havrevangen 1, 9000 Aalborg
Sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/Lægesekretær til Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital
En stilling som sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær er ledig til besættelse på Socialmedicinsk Enhed 1. februar 2026.Vi søger en initiativrig kollega, der trives med en travl og varieret hverdag, hvor opgaverne spænder fra at understøtte det kliniske arbejde på enheden til at facilitere et stærkt samarbejde med de nordjyske kommuner. Er du god til at prioritere, koordinere og kommunikere med mange forskellige interessenter, så er dette job måske noget for dig!
På Socialmedicinsk Enhed søger vi nu en sundhedsadministrativ koordinator (SAK)/ lægesekretær til at indgå i vores fælles tværgående sekretariat.
Socialmedicinsk Enhed består af Socialmedicinsk Afsnit, Center for Funktionelle Lidelser og en kommende Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft. I Socialmedicinsk Enhed arbejder sekretærer, læger, psykologer, fysioterapeuter og forskningsmedarbejdere.
Socialmedicinsk Afsnit er regionens tilbud om sundhedsfaglig rådgivning inden for beskæftigelsesområdet til alle kommuner i Region Nordjylland, hvor fokus er på rådgivning omkring borgerens helbredsforhold med et helhedsorienteret perspektiv og med fokus på funktionsevne. Center for Funktionelle Lidelser har regionsfunktion til behandling af patienter med funktionel lidelse. I den kommende Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft vil der foregå udredning og behandling af patienter med komplekse senfølger efter kræft.
Afdelingen tager del i uddannelse af læger i samfundsmedicin, hvor sekretariatet administrativt understøtter dette arbejde.
Vi har brug for en ny kollega, der er uddannet sundhedsadministrativ medarbejder eller lægesekretær og som vil være med til at understøtte det tværgående sekretariatsarbejde i en afdeling, der i nærmeste fremtid står overfor en række spændende forandringer. Dels afventer vi aktuelt en ny reform af beskæftigelsesområdet med betydning for vores arbejdsopgaver – og arbejdsgange, dels er vi som følge af målsætninger i Kræftplan V i gang med at etablere Klinik for Komplekse Senfølger efter Kræft. Hertil kommer, at vi i efteråret 2025 flytter i andre lokaler på Sygehus Syd.
I sekretariatet varetages mange forskellige opgaver, som du vil skulle indgå i, herunder:
- Journalføring og registrering: i hhv. Book-Plan, NordEPJ og SBSYS.
- Sagshåndtering og kommunikation i EG-Sundhed (IT platform ml. region og kommuner).
- Opgaver vedr. IT i samarbejde med IT afd.: opsætning og installation af computere, vedligeholdelse og opdatering af software, installation og konfiguration af software. (NordEPJ, Book-Plan, Office-pakken osv.), hjælpe klinikere med brugen af IT-systemerne.
- Referentfunktion: Deltagelse i møder og udarbejdelse af referater.
- Ny klinik: Deltagelse i administrative opgaver ifm. opstart og udvikling af en ny klinik.
- Kontakter og aftaler: Hjælp til at administrere kontakter med leverandører (IT-services, rengøring, vedligeholdelse osv.) og samarbejdspartnere i kommunerne.
- Indkøb: Bestilling af kontorartikler, IT-udstyr mv.
- Aktivitetsregistrering og optælling i kliniske afsnit samt ift. kommuneopgaver.
- Økonomi: samarbejde med økonomiafdeling, udfærdigelse af fakturaer mv.
- Tovholder på kommunesager sammen med afdelingens læger og psykologer.
- Tovholder på samarbejdsflader og kommunikation med kommuner.
Det er et krav at du
- har et godt kendskab til IT/er IT superbruger (ovenfor nævnte systemer samt Excel og Word) – og har lyst til at lære og dygtiggøre dig yderligere.
- er stærk i registrering og har lyst til at ”nørde” med Bookplan.
- kan arbejde systematisk, selvstændigt og struktureret – og holde mange bolde i luften.
- kan koordinere og prioritere egne arbejdsopgaver, mens du samtidig har blik for den samlede gruppes opgaver.
- er ansvarsbevidst og har blik for kvalitetssikring.
- besidder gode kommunikative færdigheder, såvel skriftligt som mundtligt.
- er engageret og bevarer humøret, når rutineprægede opgaver og udfordringer skal løses, men som samtidig trives med forandringer og en omskiftelig hverdag.
- er en teamplayer, der forstår vigtigheden af samarbejde på tværs, da en stor del af arbejdet er et samspil med regionens kommuner, andre afdelinger og den tværfaglige personalegruppe på afdelingen.
Hvad kan vi tilbyde?
Vi kan tilbyde et godt og fleksibelt arbejdsmiljø på en afdeling med stor tværfaglighed. Mulighed for at indgå i en varieret hverdag med mange forskellige typer opgaver samt mulighed for at være med til at starte og udvikle ny klinik.
Sekretariatet er afdelingens maskinrum og består aktuelt af 5 medarbejdere med kortere og længere tids erfaring på enheden. I sekretariatet er der en afsnitssekretær. Afdelingen består herudover af ca. 35 medarbejdere.
Hvad er socialmedicin?
Socialmedicin bygger på et helhedssyn og lægger vægt på forebyggelse, opmærksomhed omkring den enkeltes funktionsevne og ressourcer samt en erkendelse af tværfaglig nødvendighed. Formålet med det kliniske arbejde indenfor socialmedicinen er at bevare eller udvikle bedst mulig funktion på trods af helbredssvækkelse på grundlag af en samlet biologisk, psykologisk og social analyse, målsætning og handleplan.
Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte: afsnitssekretær Annette Brautsch Thomsen på tlf. 97 66 41 41 eller chef Malene Løgsted Nesgaard på 97 66 41 33.
Samtaler forventes afholdt torsdag 18.12.2025
Bemærk: I 2026 flytter Aalborg Universitetshospital ud i Hospitalsbyen i Aalborg Øst (Læs mere: Byg hospitalsbyen). Du vil derfor blive ansat med tjenestested på Havrevangen 1, 9000 Aalborg til og med oktober 2026 og tjenestested på Syd-matriklen på adressen Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg pr. oktober 2026.
----------------------------------------------------------------------------------
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital -
Kontaktperson
Malene Løgsted Nesgaard - Adresse
Havrevangen 1, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
21919 - Quick-nr.
484178 - Indrykningsdato
19-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Havrevangen 1, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Malene Løgsted Nesgaard - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
21919 - Quick-nr.
484178 - Indrykningsdato
19-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Billeddiagnostisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
10-11-2025Ansøgningsfrist
19-11-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Patologiafdelingen, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Ladegårdsgade 3, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
14-11-2025Ansøgningsfrist
05-12-2025 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Billeddiagnostisk Afdeling (Hobro) på Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
11-11-2025Ansøgningsfrist
19-11-2025 -
Bliv en af vores nye Lægesekretærer / Sundhedsadministrative koordinatorer – Anæstesi og Intensiv, Aalborg Universitetshospital
Aalborg Universitetshospital | Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
LægesekretærOpslået
17-11-2025Ansøgningsfrist
27-11-2025