Kræftafdelingen
Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge/speciallæge i brystkræft, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
“ Vil du være med til at udvikle og styrke brystkræftbehandlingen i et stærkt, dedikeret og innovativt team? Hos os får du mulighed for at bringe din faglige ekspertise i spil, tænke nyt og samtidig få indflydelse, ansvar og plads til dine ambitioner – alt sammen i et miljø præget af høj kvalitet og stærkt sammenhold.”
Vi søger en engageret overlæge/speciallæge til vores brystkræft team i Kræftafdelingen, hvor du bliver en del af et fagligt stærkt og tværfagligt miljø med fokus på høj kvalitet i patientforløb, forskning og klinisk udvikling. Du vil blive en del af et stærkt og trygt fagligt fællesskab.
Om Regionshospitalet Gødstrup
Det nye Regionshospital Gødstrup er patientens hospital, hvor organisering og tilrettelæggelse af processer sikrer gode patientoplevelser og høj faglig kvalitet.
Sammenhængende og effektive patientforløb går hånd i hånd med kvalitetsudvikling, innovation, forskning og uddannelse. Vi vil være det foretrukne lærings- og forskningshospital i Danmark.
Vi er en arbejdsplads, hvor arbejdsmiljø og bæredygtighed er i centrum. De fysiske forhold – funderet på design, arkitektur og bæredygtige løsninger – understøtter gode arbejdsgange og trivsel gennem et forstærket fokus på løsningen af kerneopgaven.
Om Kræftafdelingen
Kræftafdelingen varetager medicinsk kræftbehandling for et befolkningsunderlag på ca. 516.000 borgere.
Vi behandler patienter med følgende kræftdiagnoser: c. mammae, c. pancreas, c. pulm., c. colorectal, c. ovarie og c. prostata.
Afdelingen består af:
- En kræftklinik
- Et sengeafsnit for kræftbehandling og lindrende behandling
- Enhed for Lindrende Behandling med udgående team
Et fagligt miljø med fokus på udvikling, samarbejde og trivsel
Som overlæge/speciallæge i Kræftafdelingen får du mulighed for at præge både det faglige og det kollegiale miljø. Vi har en klar ambition om at være førende inden for vores felt, men ved samtidig, at høj kvalitet i patientbehandlingen hænger tæt sammen med et godt arbejdsmiljø.
Vi arbejder målrettet med trivsel, faglig stolthed og samarbejde på tværs. Som ledelse har vi særligt fokus på at styrke tonen og kommunikationen i afdelingen, så alle kan trives og blive hørt. Vi er i en positiv udvikling, hvor respekt, åbenhed og fælles ansvar er i centrum.
Samarbejdet med de øvrige faggrupper i afdelingen – herunder sygeplejersker, lægesekretærer og øvrige samarbejdspartnere – er varmt og præget af gensidig respekt for hinandens faglighed. Det tværfaglige samarbejde er en af afdelingens store styrker, og du vil opleve engagerede kolleger, der løfter i flok, deler viden og har en oprigtig interesse i at skabe gode forløb for patienterne.
Om stillingen
Stillingen er tilknyttet teamet for patienter med brystkræft.
Vi varetager den medicinske behandling af patienter med brystkræft i hele Vestjylland, herunder neoadjuverende, adjuverende og palliativ behandling. Hvert år modtager vi lidt over 500 nyhenviste patienter, og vores arbejde er præget af tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker og sekretærer, hvor vi sammen sikrer høj kvalitet og sammenhæng i patientforløbene.
Vi lægger stor vægt på funktionen som patientansvarlig læge, så hver patient oplever tryghed, sammenhæng og personlig kontakt gennem hele behandlingsforløbet.
Derudover har vi et tæt og velfungerende samarbejde med brystkirurgisk, patologisk og mamma radiologisk afdeling på Regionshospitalet Viborg og deltager i tre tværfaglige videokonferencer om ugen. Teamet er også aktivt involveret i forskning, udvikling og det nationale arbejde i fagudvalget i Medicin Rådet og medicinsk fagudvalg i DBCG.
Som speciallæge forventes det, at du engagerer dig i kliniske lægemiddelforsøg og bidrager til et tæt tværfagligt samarbejde med både kolleger og sygeplejersker, hvor nære relationer og koordinering er i centrum. Der forventes desuden en aktiv deltagelse i det nationale samarbejde om behandlingstilbud til vores patienter.
Du får stor indflydelse på det faglige arbejde, og vi ser dig have en central rolle i afdelingens faglige udvikling.
Patientforløb med kontinuitet og fælles beslutninger
Vi lægger vægt på, at patienterne oplever kontinuitet og sammenhæng i deres forløb.
Derfor har vi stor fokus på ordningen: Patient-ansvarlig-læge, hvor patienten i stort omfang følges af den samme læge gennem hele behandlingsforløbet.
Vi inddrager patienterne aktivt gennem Fælles Beslutningstagen og AmbuFlex, fordi vi ser patienten som specialist i eget liv.
Patientkontakten foregår både ved fysisk fremmøde og via telefon- eller videokonsultationer fra hjemmet.
Om dig
Vi søger en overlæge, der:
- Er speciallæge i onkologi
- Har erfaring med brystkræft og gerne kliniske forskningsprojekter
- Trives i et tværfagligt miljø og aktivt bidrager til samarbejde med sygeplejersker, forskningsenheden (KFE) og øvrige specialer.
- Brænder for at kombinere patientbehandling med klinisk forskning og udvikling af nye behandlingsmuligheder
- Trives i et miljø i udvikling, hvor du bidrager til en kultur præget af dialog, tillid og faglig sparring
- Har et ønske om at skabe arbejdsglæde – både for dig selv og dine kolleger
Vagtforhold
Du indgår i afdelingens beredskabsvagthold, som dækker vagter fra hjemmet kl. 15.30–08.00 alle dage. Derudover vil der være stuegangsfunktion i dag tid om lørdagen og stuegangsfunktion hjemmefra om søndagen svarende til én weekend i løbet af 10 uger.
Ansættelsesforhold
- Du bliver ansat i Kræftafdelingen og refererer til afdelingens ledelse, cheflæge Trine Heide Øllegaard og chefsygeplejerske Charlotte Fog Nielsen
- Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
- Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation
- Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge, Regionshospitalet Gødstrup – Speciallæge i onkologi
- Ved ansøgning til overlægestillingen skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.
- Tiltrædelse efter aftale.
Praktisk information
- Ansøgningsfrist: 12. december 2025
- Samtaler: forventes afholdt i uge 51
- Yderligere oplysninger:
- Cheflæge Trine Heide Øllegaard, mobil 30 31 02 47
- Chefsygeplejerske Charlotte Fog Nielsen, mobil 25 33 56 54
Du kan søge stillingen ved at klikke på ”send ansøgning”, vedhæfte din ansøgning og CV.
Læs mere om et job med drive, dygtige kolleger og muligheder på Regionshospitalet Gødstrup.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup -
Kontaktperson
Trine Heide Øllegaard
trine.oellegaard@auh.rm.dk
30310247 - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning - Stillingstype
Overlæge, Afdelingslæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
62988 - Quick-nr.
484193 - Indrykningsdato
19-11-2025 -
Ansøgningsfrist
12-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Gødstrup - Adresse
Hospitalsparken 15, 7400 Herning -
Kontaktperson
Trine Heide Øllegaard
trine.oellegaard@auh.rm.dk
30310247 - Stillingstype
Overlæge & Afdelingslæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
62988 - Quick-nr.
484193 - Indrykningsdato
19-11-2025 -
Ansøgningsfrist
12-12-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Overlæge i lungekræft, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge | Klinisk onkologiOpslået
07-11-2025Ansøgningsfrist
01-12-2025 -
Overlæge/Speciallæge til Enhed for Lindrende Behandling, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge & Afdelingslæge | Klinisk onkologiOpslået
19-11-2025Ansøgningsfrist
12-12-2025 -
Overlæge i prostatakræft, Kræftafdelingen, Regionshospitalet Gødstrup
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
Overlæge | Klinisk onkologiOpslået
07-11-2025Ansøgningsfrist
01-12-2025