Region Nordjylland

Sengeafsnit S7

Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg

Aktivitetsmedarbejder til vekslende og spændende arbejdsopgaver i psykiatrisk sengeafsnit

Søger du en stilling hvor høj faglig kvalitet og samarbejdet med fantastiske kollegaer i et dynamisk tværfagligt team giver en afvekslende hverdag så se her.

Aalborg Universitetshospital, Psykiatrien, Almenpsykiatrisk Afdeling, Syd, sengeafsnit S7, søger aktivitetsmedarbejder, enten med en sundhedsfaglig eller pædagogisk uddannelse til fast stilling på fuld tid i skiftende vagter.

Vi lægger stor vægt på at yde den bedste pleje og behandling med høj faglig kvalitet. Desuden prioriteres det højt at udvikle afsnittet som en god og spændende arbejdsplads, hvor vi alle tager ansvar og passer godt på hinanden.

Som aktivitetsmedarbejder hos os vil du være afsnittets ressourceperson omkring aktiviteter for patienterne. Din funktion vil bl.a. være at planlægge og udføre fysiske aktiviteter, andre aktiviteter og beskæftigelsestilbud med udgangspunkt i patientens pleje- og behandlingstilbud. Derudover vil dit arbejde bestå i at tilrettelægge og afvikle såvel individuelle som gruppebaserede aktiviteter under hensyntagen til de enkelte patienters forudsætninger. Målet er at understøtte udviklingen af patientens funktionsniveau og bedring. Du vil også skulle deltage i afsnittets daglige struktur og gøremål samt bidrage fagligt ved relevante møder, konferencer m.m. i afsnittet.

Om dig
Vi forventer, at du
  • har relevant uddannelse som fx pædagog, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut eller social- og sundhedsassistent og gerne erfaring med og interesse for psykiatrisk sygepleje
  • har erfaring med sundhedsfremme og forebyggelse
  • har interesse for fysisk aktivitet samt andre kreative udtryksmuligheder
  • har interesse i at lave gruppeforløb samt mere individuelle forløb for den enkelte patient
  • har lyst til at udvikle kompetencer inden for behandling og pleje af patienter med affektive lidelser
  • selvstændigt kan planlægge og strukturere dit arbejde og samtidig aktivt engagere dig i samarbejdet med dine kollegaer
  • evner at bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for et godt arbejdsmiljø og vores patienter
  • er nysgerrig og ser kritisk på vores praksis og bidrager med dine ideer og erfaringer
  • er medvirkende til at Psykiatriens værdigrundlag afspejles i patientarbejdet
     
Vi tilbyder
Du får et spændende og udfordrende job, hvor der er medindflydelse og en høj grad af faglighed. Du får dygtige kollegaer at sparre med, og du vil være omgivet af en ledelse og kollegaer, der brænder for specialet. Hos os er der plads til humor, til forskelligheder, både personligt og fagligt, og vi værdsætter at hjælpe hinanden og at der er en åben og god tone i samarbejdet.
Vi tilbyder grundig introduktion til specialet, fagrelevant undervisning og kurser, mentorordning med erfaren kollega samt fast månedlig supervision. Derudover kan vi tilbyde dig den kæmpe tilfredsstillelse, der ligger i at yde en sygepleje, som kan være medvirkende til at støtte et menneske, der ved indlæggelsen har svære depressive symptomer og i nogen tilfælde har mistet troen på, at livet er værd at leve, til at genvinde troen på fremtiden og virkelysten i livet.

Om os 
Patientmålgruppe afsnit S7  
De fleste patienter, der indlægges på S7, har sygdomme som bipolar lidelse, depression eller spiseforstyrrelser.

Det faglige miljø
Vi har fokus på faglig udvikling, og kompetenceudvikling prioriteres højt i afsnittet. Der er bl.a. målrettede kompetenceudviklingsforløb for hele personalegruppen, så vi kan tilbyde patienterne den bedste og mest optimale behandling. Hos os er der også ”plads” til nyuddannede.
 
Vi arbejder miljøterapeutisk og anvender kognitive metoder, adfærdsterapi og GEB (Guidet Egenbeslutning), som er en evidensbaseret metode til afklaring og mestring. Vi arbejder struktureret med fremadrettede individuelle behandlings- og plejeplaner samt aktivitetsskemaer. Derudover vægter vi psykoedukation højt, da en vigtig del af sygeplejen er at støtte patienten til at opnå viden om sin affektive lidelse, bl.a. med henblik på forebyggelse. Endvidere har vi stor fokus på, at behandlingen/plejen tilrettelægges i et samarbejde med patienten og de pårørende inddrages.

Vi har til stadighed fokus på faglig udvikling, dokumentation og den enkeltes kompetencer.
Personalet på S7 består af overlæge, læger under uddannelse, specialpsykolog, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, fysioterapeut, socialrådgiver og pædagoger.

Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
Se mere om S7 her …

Vil du vide mere  
Har du spørgsmål eller ønsker du yderligere oplysninger om stillingen eller afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte afsnitsledende sygeplejerske Annika Thomsen på tlf. 24618842.

Det praktiske 
Ansættelse: 1. februar 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 10. december 2025
Ansættelsessamtaler: Afholdes 15. – 12. og 18. december 2025
  • Stillingen er på fuld tid med blandede vagter
     
  • Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
     
  • Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge, men hvis et andet timetal ønskes, kan det aftales.
     
  •  Fra ca. maj 2026 vil tjenesten være placeret i Hospitalsbyen. Vi opfordrer ansøgere til at være opmærksomme på dette ved ansøgning.
     
  • Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
     
  • I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
     
  • Du kan her læse mere om Job og uddannelse i Psykiatrien Job og uddannelse 
     
  • Du kan læse mere om Psykiatrien og Almenpsykiatrisk Afdeling her Psykiatri.rn.dk

Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag. Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail, vil ikke blive behandlet.
 
Hvis du læser jobannoncen på Jobnet.dk
Jobbet kan i øjeblikket ikke søges via Jobnet. Vi henviser i stedet til Region Nordjyllands side for ledige jobs.
 
Om Region Nordjylland
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Læs mere om os på Job og uddannelse, og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin på Fra ansøgning til ansættelse.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Annika Thomsen
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    21933
  • Quick-nr.
    484265
  • Indrykningsdato
    21-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien - Region Nordjylland
  • Adresse
    Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Annika Thomsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    21933
  • Quick-nr.
    484265
  • Indrykningsdato
    21-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    10-12-2025
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Kirurgisk sygeplejerske? What’s in it for me?

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
14-11-2025

Ansøgningsfrist
15-12-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Hygiejnesygeplejerske – Vil du være med til at sætte fokus på infektionshygiejne i Region Nordjylland?

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
24-10-2025

Ansøgningsfrist
05-12-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Afsnit for kikkertundersøgelser, Mave- og Tarmkirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital søger en sygeplejerske

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
28-10-2025

Ansøgningsfrist
25-11-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske til Medicinsk og Ortopædkirurgisk Sengeafsnit MO3, Aalborg Universitetshospital, Thisted

Aalborg Universitetshospital  |  Højtoftevej 2, 7700 Thisted
Sygeplejerske

Opslået
07-11-2025

Ansøgningsfrist
23-11-2025

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Sygeplejerske søges til Kardiologisk Laboratorium, Aalborg Universitetshospital.

Aalborg Universitetshospital  |  Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
Sygeplejerske

Opslået
06-11-2025

Ansøgningsfrist
24-11-2025