Region Midtjylland

ADA Klinik for bipolar sygdom 2603

Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus

Overlæge søges til Klinik for Bipolar Sygdom

Vi søger en overlæge til en fast stilling i Klinik for Bipolar Sygdom med tiltrædelse den 01.04.2026 eller efter nærmere aftale.


Om Afdeling For Depression og Angst (ADA)

Afdeling for Depression og Angst er en af fire hospitalsafdelinger, der til sammen udgør AUH Psykiatrien. Vi tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet til voksne patienter med lidelser inden for det affektive spektrum. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb, ofte rettet imod mere komplekse problemstillinger. Herudover er uddannelse og forskning blandt vore kerneopgaver. Afdelingen består af fire sengeafsnit, fem klinikker samt Psykiatriens Hus i Aarhus.
Vi lægger vægt på sammenhængende patientforløb, således at behandlingen i sengeafsnit og ambulatorier er integrerede og føles meningsfulde for patienterne. Vi har fokus på inddragelse af patienter og pårørende i udredningen og behandlingen.


Om klinik for Bipolar Sygdom (KB) 

KB er en større ambulant enhed under ADA. Udredning og behandling er tværfaglig og foregår på hovedfunktions- (HF) såvel som på regionsfunktionsniveau (RF). KB rummer bl.a. Bipolar Team 1 og 2, som har samme udrednings- og behandlingsopgave i forhold til den bipolare målgruppe. Personalegruppen i de bipolare teams består af overlæger, afdelingslæger, specialpsykologer, psykologer, specialsygeplejersker og sygeplejersker samt en fysioterapeut og en socialrådgiver. Der er videre tilknyttet læger og psykologer i uddannelsesforløb.

Bipolar team 1 og 2 varetager udrednings- og behandlingsindsatsen i forhold til patienter med såvel nydiagnosticeret som prævalent bipolar lidelse. Der er et specialiseret behandlingstilbud (TIBIS) til patienter med nydiagnosticeret bipolar lidelse, hvor der bl.a er fokus på systematisk udredning, herunder vurdering af differentialdiagnostik, comorbiditet (bl.a ADHD/ADD, angstlidelser og autisme), personlighedsmæssig og kognitiv funktion, samt sociale støttebehov. Behandlingsmæssigt er der tale om en kombineret medicinsk og psykologisk behandling, herunder gruppepsykoedukation. Til udvalgte patienter tilbydes desuden psykoterapi og kognitiv remediering, individuelt eller i gruppe. Ligeledes er der fokus på pårørendeinddragelse og særlig støtte til fastholdelse af unge i uddannelse og/eller på arbejdsmarkedet.


Ønskede faglige kvalifikationer

  • Speciallægeautorisation i psykiatri samt bred almenpsykiatrisk viden og erfaring.
  • Erfaring med eller interesse for det affektive fagområde samt for udviklingsarbejde.
  • Interesse for klinisk psykiatrisk forskning.


Ønskede personlige værdier og kvalifikationer

  • Positivt menneske med klare holdninger.
  • Engageret, omsorgsfuld og troværdig i kontakten til patienter, pårørende og medarbejdere.
  • Evne til at understøtte faglig identitet og udvikling i personalegruppen med særligt fokus på lægegruppen.
  • God til at samarbejde på alle niveauer.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø gennem sikker drift og dialogbaseret ledelse.
  • Evne til at arbejde struktureret og tænke organisatorisk.


Vi tilbyder

  • Mulighed for at præge retningen og videreudviklingen i en klinik med et stærkt tværfagligt miljø
  • En dynamisk arbejdsplads, hvor vi profilerer os fagligt som en dynamisk samarbejdspartner til de somatiske afdelinger på Aarhus Universitetshospital.
  • Mulighed for relevant faglig videreudvikling.


Stillingen ønskes besat pr. 01.04.2026 eller snarest derefter.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist d.08.01.2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i d.12.01.2026

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Ledende overlæge Farahna Harees (pernhare@rm.dk / 2325 8288) eller 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Sinne Eriksen
    sinnerik@rm.dk
    91168785
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63010
  • Quick-nr.
    484276
  • Indrykningsdato
    21-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
  • Kontaktperson
    Sinne Eriksen
    sinnerik@rm.dk
    91168785
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    63010
  • Quick-nr.
    484276
  • Indrykningsdato
    21-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    08-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Forskningsansvarlig overlæge søges til Afdeling for Psykoser, AUH Psykiatrien

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Overlæge  |  Psykiatri

Opslået
21-11-2025

Ansøgningsfrist
30-11-2025