Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Bioanalytiker til Laboratorie og Prøvetagning – Bornholms Hospital

Bliv supergeneralist på Danmarks mindste akuthospital – hvor faglighed, nærhed og variation går hånd i hånd

Vil du arbejde et sted, hvor du kan sætte hele din bioanalytikerfaglighed i spil – hver dag?
Hvor du bliver en del af et lille, tæt team med stærke relationer, bredt ansvar og mulighed for at løse opgaver på tværs af hele laboratoriet?

Så send en ansøgning til Bornholms Hospital
Vi søger en dygtig og engageret bioanalytiker til en fast stilling i Laboratorie og Prøvetagning. Her får du et attraktivt individuelt vagtrul, en hverdag med både rutine, variation og akutte opgaver – og mulighed for at udvikle dig til en af landets mest alsidige generalister.

Stillingen besættes pr. 1. marts 2026 – eller efter aftale.

Hvad gør os til en særlig arbejdsplads?

Bornholms Hospital er regionens mindste hospital – og samtidig Danmarks mindste akuthospital.
Det betyder:

Tæt samarbejde på tværs

Her kender vi hinanden. Ikke kun i laboratoriet, men på hele hospitalet. Det giver faglige relationer og en kultur, hvor vi løser opgaver sammen.

Tre specialer – én arbejdsplads

Du får mulighed for at arbejde inden for:

  • Klinisk biokemi
  • Klinisk mikrobiologi
  • Klinisk immunologi

Den brede palet af analyser gør vores hverdag både dynamisk og udviklende – og aldrig ensformig.

En uundværlig funktion i patientforløbet

Laboratoriet udfører 1,3 mio. analyser årligt og betjener både hospitalets afdelinger og øens praktiserende læger. Det betyder stor variation i opgaverne og tæt patientkontakt.

En afdeling hvor trivsel tages alvorligt

  • Vi har fokus på medarbejder trivsel og arbejdsmiljø og arbejder målrettet med en retfærdig vagtfordeling, langsigtet planlægning, god kommunikation og et stærkt kollegialt fællesskab.

Her er plads til humor, forskelligheder og et godt grin i en travl hverdag.

Dine arbejdsopgaver

Som bioanalytiker hos os vil du:

  • Arbejde inden for alle tre specialer
  • Indgå i dag-, aften- og nattevagter samt weekend og helligdage
  • Have patientkontakt i forbindelse med prøvetagning
  • Medvirke aktivt til drift, kvalitetsudvikling og optimering af arbejdsgange
  • Tænke selvstændigt, professionelt og proaktivt i en travl hverdag
  • Bidrage til afdelingens gode arbejdsmiljø og samarbejdskultur

Du har gerne følgende kompetencer

  • Er uddannet bioanalytiker (nyuddannet eller erfaren)
  • Arbejder kvalitetsbevidst, struktureret og omhyggeligt
  • Trives med variation, ansvar og tæt patientkontakt
  • Kan tage selvstændige beslutninger og samtidigt være en holdspiller
  • Kan give og modtage konstruktiv feedback
  • Har en positiv indstilling til forandringer og til tider travle perioder
  • Er serviceminded, hjælpsom og smilende

Vi tilbyder dig

  • En spændende og bred faglig hverdag, hvor kvalitet er i fokus
  • Grundig og individuelt tilrettelagt oplæring – du er vagtfri i hele oplæringsperioden
  • Et vagtrul over 6 uger, planlagt i god tid
  • Et stærkt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • En afdeling med humor, tryghed og respekt for hinandens forskelligheder
  • Ledelse med fokus på dialog, faglig udvikling og gensidig tillid
  • Mulighed for midlertidig bolig i op til ca. 4 måneder ved tilflytning

Om os

Laboratorie og Prøvetagning på Bornholms Hospital har 33 medarbejdere og har et bredt analyserepertoire. Vi har samarbejde og sparring med flere hospitaler og afdelinger i Region Hovedstaden, bl.a. Rigshospitalet, Bispebjerg og Hvidovre Hospital,

Se vores afdeling i serien Vores lille hospital:
https://www.tv2bornholm.dk/area/specifiktv/id/844315

Løn og ansættelse

  • Fast fuldtidsstilling med en normering på 37 timer/uge inkl. vagter
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
  • Ansættelsessted: Bornholms Hospital, Ullasvej 8, 3700 Rønne

Ansøgningsfrist:

Ansøgning, CV og dokumentation for tidligere beskæftigelse sendes via ”søg job” her på siden senest d. 15. januar 2026. Samtaler planlægges afholdt d.21.-22. januar 2026.    

Hvis muligt indhentes der referencer.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Chefbioanalytiker Vinnie Pedersen på tlf.: 38671720 / 21276154 eller mail: vinnie.pedersen@regionh.dk

Du kan også kigge forbi og få en fornemmelse af afdelingen. Hvis du vil være sikker på, at vi er til stede, er det en god idé at ringe først.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Læs om Bornholms Hospitalwww.bornholmshospital.dk

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Vinnie Sys Pedersen
    vinnie.pedersen@regionh.dk
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265588
  • Quick-nr.
    484362
  • Indrykningsdato
    25-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Vinnie Sys Pedersen
    vinnie.pedersen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265588
  • Quick-nr.
    484362
  • Indrykningsdato
    25-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytikere til Patologiafdelingen Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Bioanalytiker

Opslået
11-11-2025

Ansøgningsfrist
03-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker til Klinisk Biokemisk afdeling til Herlev og Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
Bioanalytiker

Opslået
13-10-2025

Ansøgningsfrist
01-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker til fertilitetsklinikken hos Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler, Herlev Hospital

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Bioanalytiker

Opslået
13-11-2025

Ansøgningsfrist
09-01-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Engagerede bioanalytikere til ambulatorierne på Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Bioanalytiker

Opslået
13-11-2025

Ansøgningsfrist
08-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Bioanalytiker eller anden sundhedsfaglig uddannet Prøvetager til vores udkørende Team - mobillab.

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
Bioanalytiker

Opslået
09-10-2025

Ansøgningsfrist
08-12-2025