Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Introduktionsstilling i neurologi

Bispebjerg Hospitals Neurologiske Afdeling har en Introduktionsstilling i neurologi ledig til besættelse hhv. fra den 1. april og 1. juni 2026 eller snarest derefter og gerne med start i en uklassificeret stilling fra 1. februar.

Vi søger en videbegærlig, positiv kollega med interesse for neurologi. Du skal indgå i et højt specialiseret team af læger med udredning af patienter med akutte og elektive neurologiske sygdomme. Vores dynamiske teamstruktur giver dig mulighed for tæt samarbejde med eksperter inden for flere områder af det neurologiske speciale.

Neurologisk Afdeling varetager diagnostik og behandling af patienter fra optageområde Byen med diagnoserne stroke, hovedpine, Parkinson sygdom, hjernetumor og almen neurologi, men har derudover regions- og højt specialiseret funktion inden for atypisk Parkinson, Amyotrofisk Lateral Sklerose, hjerneskaderehabilitering og behandling af dystoni og spastisitet.

Vi har stort fokus på den akutte behandling af apopleksi og en speciallæge eller HU-læge varetager trombolysefunktionen for hele Region Hovedstaden hvert andet døgn.

Som reservelæge har du tilstedeværelsesvagt med to-holddrift på både hverdage og i weekend. Der er en forvagt og en mellemvagt til stede hele døgnet alle ugens dage. Der er fastlagt et 4 dages introduktionsprogram med generel introduktion til hospitalet, samt introduktion til den akutte og elektive neurologi.

Stillingen følger uddannelsesprogrammet for introduktion til neurologi med fast vejledertilknytning.

Vi prioriterer uddannelse og trivsel højt i vores afdeling med daglig undervisning, supervision og debriefing. 

Deltagelse i forskningsprojekter, udviklingsarbejde og undervisning kan tilbydes, hvis du er interesseret i at få yderligere erfaring inden for det neurologiske område. Der er i øjeblikket knyttet 4 Ph.D-studerende til afdelingen.

Afdelingen er normeret med 58 læger, heraf er der 34 speciallæger og ca. 20 yngre læger i uddannelsesstillinger. Her er 54 sengepladser fordelt på 3 afsnit.

Vi er fordelt på to matrikler, Bispebjerg og Bornholm, hvorfor der også er mulighed for arbejde på Bornholm i dagtiden på hverdage med stuegang eller i ambulatoriet.

Hør mere:

Du er meget velkommen til at kontakte cheflæge Marie Norsker Folke på telefon 3863 5224/2825 0793 eller mail: marie.norsker.folke@regionh.dk.

Løn- og ansættelsesforhold:

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Ansøgningsfristen er søndag den 15. december 2025.

Mød os på

LinkedIn: Neurologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Instagram: neurologien_paa_bispebjerg

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Marie Folke
    marie.norsker.folke@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    265593
  • Quick-nr.
    484370
  • Indrykningsdato
    25-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Marie Folke
    marie.norsker.folke@regionh.dk
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2026
  • Regionens jobnr.
    265593
  • Quick-nr.
    484370
  • Indrykningsdato
    25-11-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-12-2025
På baggrund af dette job