Intensiv
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overlæge til Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital pr. 1. maj 2026
Ved Intensiv Øst, Aarhus Universitetshospital er en overlægestilling ledig til besættelse pr. 1. maj 2026.
Intensiv Øst tilbyder intensiv terapi på et højt specialiseret niveau og har både landsdels- og landsfunktion inden for flere områder. Afsnittet er kendetegnet ved store faglige udviklingsmuligheder og komplekse patientforløb. Lægegruppen er fleksibel, engageret og præget af høj arbejdsglæde. Vi har fokus på den enkeltes faglige udvikling og interesser med det fælles mål at skabe en unik og helstøbt arbejdsplads.
Vi søger en klinisk erfaren speciallæge i anæstesiologi med solidt kendskab til intensiv terapi. Efteruddannelse inden for intensiv terapi – f.eks. EDIC, SSAI-uddannelse, erfaring fra faglige selskaber og specialiserede funktioner som børneintensiv og ECMO-behandling – vil være en fordel, men er ikke et krav. Vi lægger stor vægt på gode samarbejdsevner og evnen til at trives i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor der ofte skal træffes hurtige og velovervejede beslutninger.
Vores kommende kollega skal medvirke til at videreudvikle vores kerneopgave – at levere intensiv terapi til patienterne på et højt fagligt niveau. Samtidig ønsker vi at styrke kvalitet, udvikling og den kliniske ledelse – både mono- og tværfagligt i afdelingen og i samarbejdet med vores eksterne partnere.
Det vil være en fordel, hvis du har dokumenteret erfaring inden for:
- Forskning, herunder kliniske forsøg
- Uddannelse, især den lægelige videreuddannelse
- Tværfagligt samarbejde og udvikling
Intensiv er delt i to store afsnit - Intensiv Øst og Intensiv Nord, med henholdsvis 21 og 18 behandlingspladser. Desuden består Intensiv af Respirationscenter Vest, en Præparation og et Sekretariat.
Intensiv Øst yder primært intensiv terapi til patienter fra Hjertesygdomme, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Mave- og Tarmkirurgi, Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Infektionssygdomme, Blodsygdomme, Led– og Bindevævssygdomme, Kræftafdelingen, Hudafdelingen, Kvinder og fødsel og Børn og Unge. Alle børn under 13 år med intensivt terapi behov indlægges på Intensiv Øst. Derudover varetager afdelingens speciallæger akutkald i samarbejde med HU-læger og anæstesi i card. lab.
Intensiv Nord yder primært intensiv terapi til patienter fra Akutafdelingen, Lungesygdomme, Diabetes og Hormonsygdomme, Ortopædkirurgi, Hjerne- og Rygkirurgi, Neurologi, Øre-, Næse- og Halskirurgi, Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Nyresygdomme, Urinvejskirurgi samt Ældresygdomme.
Der varetages lægebilsfunktion og anæstesi til ECT og MR.
Der ydes i begge afsnit intensiv terapi til højt specialiserede afdelinger. Der udveksles lægelig hjælp mellem de to afsnit ved behov. Der foregår desuden på speciallægeniveau udveksling mellem de to afsnit.
Intensiv deltager i undervisning og uddannelse af medicinstuderende, hoveduddannelseslæger, sygeplejersker og specialsygeplejersker i intensiv terapi. Interesse for og erfaring med undervisning af forskellige personalegrupper er derfor vigtigt.
Der er til stillingen knyttet formaliseret vagtforpligtigelse i et 10-skiftet rul med 5 tilstedeværelsesvagter pr. 10 uger. Herudover er der et 12-skiftet rul for speciallæger, og et 7-skiftet rul for læger i hoveduddannelse i anæstesiologi. Der er tre læger i tilstedeværelsesvagt alle ugens 7 dage, heraf altid en speciallæge med særlige kompetencer i børn og ECMO.
Løn- og ansættelsesforhold iht. overenskomsten vedr. overlæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Yderligere oplysninger om stillingen herunder funktionsbeskrivelser vil kunne indhentes hos:
Cheflæge Dorte Bülow Keld: dortkeld@rm.dk, tlf.: 3091 0695 eller ledende overlæge Lisbeth Liboriussen: lislib@rm.dk, tlf.: 2058 8320.
Den faglige bedømmelse vil ske på basis af ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland”.
I forbindelse med ansøgningen skal skema til lægefaglig bedømmelse udfyldes.
Funktionsbeskrivelsen kan findes her.
Ansøger skal i sin ansøgning forholde sig til og i videst muligt omfang dokumentere sine kvalifikationer inden for de syv kompetenceområder.
Ansøgning sendes elektronisk og stiles til cheflæge Dorte Bülow Keld, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N.
Ansøgningsfrist: 15. december 2025
Der afholdelse ansættelsessamtaler 6. januar 2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Dorte Keld
3091 0695 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63014 - Quick-nr.
484376 - Indrykningsdato
25-11-2025 -
Ansøgningsfrist
15-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Dorte Keld
3091 0695 - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
63014 - Quick-nr.
484376 - Indrykningsdato
25-11-2025 -
Ansøgningsfrist
15-12-2025