Kvalitet og Innovation
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Risikomanager til Hospitalsenhed Midt
Vil du være med til at styrke patientsikkerheden på Hospitalsenhed Midt sammen med ledere, medarbejdere og hospitalets samarbejdspartnere? Vi søger en ambitiøs og udviklingsorienteret risikomanager til Kvalitet og Innovation, der vil bidrage til en stærk læringskultur og til at forebygge utilsigtede hændelser på tværs af afdelinger, hospitaler og sektorer.
Dine arbejdsopgaver
Som risikomanager vil du blive en del af hospitalets patientsikkerhedsteam. Teamets kerneopgave er at støtte og facilitere hospitalets afdelinger i arbejdet med patientsikkerhed – både på strategisk og operationelt niveau.
Patientsikkerhedsteamets hovedopgaver omfatter:
- Analyse, opfølgning og læring af utilsigtede hændelser: facilitere hændelsesanalyser og skabe rammer for åben og tryg dialog samt sikre systematisk opfølgning, så erfaringer fra utilsigtede hændelser omsættes til konkrete forbedringer i behandling, pleje og patientovergange.
- Facilitering af tværfaglige møder og workshops: Samle medarbejdere og ledere om at identificere løsninger baseret på erfaringer fra utilsigtede hændelser.
- Datadrevet analyse: Analysere patientsikkerhedsdata fra DPSD (DanskSikkerhedsDatabase) og identificere tendenser og risikoområder, der kan understøtte målrettede forbedringstiltag
- Netværk og samarbejde: Understøtte hospitalets patientsikkerhedskoordinatorer, og styrke samarbejdet på tværs af afdelinger, samt eksternt med kommuner, almen praksis og regionale fora.
- Forberedelse af tilsyn: Være tovholder ved tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed og bistå hospitalets afdelinger i forberedelse og afholdelse af tilsynene.
- Strategiske indsatser: Medvirke til udvikling og implementering af indsatser, der forebygger utilsigtede hændelser, og sikre at læring omsættes til forbedringer.
- Undervisning: Undervise nøglepersoner og ledelser i patientsikkerhed
Ud over ovenstående opgaver bidrager alle kvalitetskonsulenter til fællesinitiativer som fx netværksarbejde og fokusuger, ligesom alle er kontaktperson for en eller flere afdelinger.
Du vil arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger i Kvalitet og Innovation, Administrationen og klinikken. De konkrete arbejdsopgaver vil skifte over tid, efterhånden som udviklings- og forandringsbehovene i Hospitalsenhed Midt ændrer sig, og vil i første omgang afhænge af ansøgerens profil.
Kvalitet og Innovation
Kvalitet og Innovation består af 12 konsulenter med forskellig baggrund. Vi arbejder med bl.a. patientsikkerhed, dataunderstøttet kvalitetsudvikling, dokumentation og forenkling af kliniske retningslinjer, datasikkerhed samt infektionshygiejnisk rådgivning og undervisning. Samtidig understøtter vi hospitalets transformation med fokus på fravalg, forenkling og digitalisering.
Hvem er du og hvad forventer vi?
Vi ønsker en teamorienteret og ansvarlig kollega, der er nysgerrig, god til at tilegne sig ny viden og ønsker at være en del af både vores faglige og sociale fællesskab.
Du har en sygeplejefaglig uddannelse suppleret med en relevant kandidatuddannelse og gerne bred klinisk erfaring.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har viden om og erfaring med arbejdet omkring patientsikkerhed - såvel proaktiv som reaktivt, som fx forbedrings- og implementeringsprojekter på tværs af afdelinger og sektorer
- Kan skabe et trygt læringsmiljø og har erfaring med at samarbejde og drive komplekse processer tæt på klinikken, med mange interessenter, såvel ledere som medarbejdere med tværfaglig baggrund
- Arbejder struktureret, analytisk og selvstændigt – og kan overholde deadlines.
- Er en stærk kommunikator – både mundtligt og skriftligt.
- Bygger relationer og skaber fremdrift på tværs af afdelinger og stabsfunktioner samt med vores samarbejdspartnere i fx kommuner, almen praksis og øvrige samarbejdspartnere.
- Er udadvendt, har humor og kan trives i en uhøjtidelig omgangstone
Vi kan tilbyde dig:
- Vi kan tilbyde en arbejdsplads med erfarne og kompetente kolleger, albuerum og gode udviklingsmuligheder i en enhed, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke og bruges konstruktivt.
- Vi har en uformel omgangsform, hvor der er fokus på, at alle medarbejdere har adgang til faglig sparring samt sikkerhed for ledelsesmæssig opbakning og afklaring, når det er nødvendigt.
- Vi har fleksordning i Administrationen.
Stillingen er ledig til besættelse den 1. februar. Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge og indplaceres i henhold til gældende overenskomst med den relevante faglige organisation.
Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Kval.& innovationschef, Rikke Ringgaard Steffensen på tlf. +4524922251.
Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 14. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19. december 2025.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg -
Kontaktperson
Rikke Ringgaard Steffensen
Rikke.Jepsen@stab.rm.dk
+4578445511 - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg - Stillingstyper
Sygeplejerske, Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
63035 - Quick-nr.
484402 - Indrykningsdato
26-11-2025 -
Ansøgningsfrist
14-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Viborg - Adresse
Heibergs Alle 4, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Rikke Ringgaard Steffensen
Rikke.Jepsen@stab.rm.dk
+4578445511 - Stillingstyper
Sygeplejerske & Administrativ sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
63035 - Quick-nr.
484402 - Indrykningsdato
26-11-2025 -
Ansøgningsfrist
14-12-2025
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Sygeplejerske til neurologisk sengeafsnit, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
28-10-2025Ansøgningsfrist
05-12-2025 -
Psykiatrisk Klinik 2 i Randers søger en sygeplejerske til vores fantastiske Team for Psykose, da én af vores erfarne sygeplejersker går på efterløn
Regionspsykiatrien Randers | Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
SygeplejerskeOpslået
19-11-2025Ansøgningsfrist
14-12-2025 -
Sygeplejerske søges til en fast stilling i Klinik for Depression
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
SygeplejerskeOpslået
05-11-2025Ansøgningsfrist
01-12-2025 -
Nyuddannet eller erfaren? Kom og bliv en del af vores dygtige team i Kirurgisk sengeafsnit - vi glæder os til at tage jer med ind i vores fællesskab, og søger nye kolleger pr. 1/2-26 eller efter aftale
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
SygeplejerskeOpslået
21-11-2025Ansøgningsfrist
12-12-2025 -
Genopslag - Socialsygeplejerske til Akutafdelingen, Hospitalsenhed Midt (Viborg)
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
SygeplejerskeOpslået
05-11-2025Ansøgningsfrist
27-11-2025