Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Klinisk sygeplejespecialist - med fokus på senfølger efter kræft
Onkologisk Afdeling i Vejle søger en engageret, dynamisk og ambitiøs klinisk sygeplejespecialist i en fuldtidsstilling.
Som klinisk sygeplejespecialist indgår du i Enhed for Excellent Sygepleje sammen med de øvrige kliniske sygeplejespecialister.
Enheden står i spidsen for udvikling og forskning i Excellent Sygepleje til gavn for patienter og pårørende.
I Onkologisk Afdeling yder vi Excellent Sygepleje, der er baseret på forskning og forankret i kernebegreberne: velvære, nærvær, høj faglighed, person-centrering, tillid, etik og relation.
Senfølger efter kræft er et prioriteret område og derfor søger vi en klinisk sygeplejespecialist, der brænder for:
- Mødet med patienterne i Senfølgeklinikken – både fysisk, på video og i telefonen
- Udvikling og forskning i Excellent Sygepleje til patienter med senfølger efter kræft. Dette i tæt samarbejde med det tværlige senfølge-team.
- Udvikling af sygeplejerskernes personlige, faglige, kliniske, teoretiske og metodiske kompetencer
I Onkologisk Afdeling er tilgangen, at sygeplejefaglig udvikling og forskning i høj grad retter sig imod de problemer, udfordringer, behov og livsfænomener, som patienter og pårørende oplever i forbindelse med sygdom, behandling og pleje. Det betyder, at den viden der sammen med patienter og pårørende bliver genereret via udvikling og forskning, skal være med til at kvalificere sygeplejerskerne og den kliniske praksis til gavn for patienter og pårørende.
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sygepleje til mennesker med kræft, samt erfaring med projekt- og forskningsledelse.
Teamet af kliniske sygeplejespecialister varetager i fællesskab en bred vifte af opgaver:
Udvikling og forskning i Excellent Sygepleje
- Integrere Excellent Sygepleje som tænkehorisont
- Initiere og lede sygeplejefaglige og tværfaglige projekter
- Vejlede, implementere og fastholde nye tiltag og projekter
- Søge fondsmidler
Kompetenceudvikling
- Klinisk vejleder for sygeplejersker på Specialuddannelse i kræftsygepleje
- Kollegial feedback
- Sygeplejefaglig sparringspartner for den sygeplejefaglige ledelse
- Sygeplejefaglig refleksion
Formidling og undervisning
- Deltage på konferencer med mundtlige oplæg og posters lokalt, nationalt og internationalt
- Publicere artikler både nationalt og internationalt lokalt, nationalt og internationalt
- Undervisning af kollegaer
Vi forventer, at du er:
- ivrig efter at arbejde specifikt med patienter med senfølger efter kræft
- klinisk og teoretisk forankret
- en god kollega med udpræget gode samarbejdsevner på tværs af fagligheder og sektorer
- kritisk reflekterende selvstændigt og sammen med kollegaer
- anerkendende og empatisk
- arbejder evidensbaseret, systematisk og selvstændigt – særligt med udvikling og forskning i senfølge-klinikken
- stolt af dit fag, åben, ærlig, respektfuld og god til at danne faglige netværk
- skriftlig kompetent
- vant til og har lyst til at arbejde i et krydsfelt med mange forskellige opgaver - både som tovholder og samarbejdspartner
Uddannelse
Relevant sundhedsfaglig uddannelse på kandidat eller masterniveau. Gerne med en ph.d.
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i en stabsfunktion til chefsygeplejersken og indgår i et team af 3 kliniske sygeplejespecialister. I samarbejde med de ledende sygeplejersker har de kliniske sygeplejersker ansvar for udvikling og udmøntning af den overordnede strategi for sygeplejen i Onkologisk Afdeling. Der kan også være opgaver relateret til udvikling af sygeplejen generelt på SLB.
Du skal forvente at have 2 dage i senfølge-klinikken om ugen. Dette er med henblik på til stadighed at være klinisk forankret og udvikle senfølge-klinikken.
Der er mulighed for udvikling af egne kompetencer via kurser, konferencer og evt. Ph.d.-forløb.
Aflønning sker efter overenskomst indgået mellem Sundhedskartellet og Danske Regioner.
Onkologisk Afdeling
Udviklingen af sygeplejen på Sygehus Lillebælt (SLB) tager afsæt i målsætningen om ” Patienten først”, herunder værdierne resultater, ordentlighed, samarbejde og excellence, samt ”Referencerammen for sygepleje på SLB”.
Onkologisk Afdeling på Vejle Sygehus er et af Danmarks 6 kræftcentre. Afdelingen tilbyder medicinsk kræftbehandling, strålebehandling og pallierende behandling og pleje til patienter med kræft.
Vi er ca. 300 engagerede medarbejdere fordelt på flere faggrupper. Vi arbejder systematisk, har høj faglig kvalitet i behandling og pleje og har høj patienttilfredshed.
Afdelingen består af følgende afsnit: Ambulatorium, Medicinsk Fysik, Stråleterapi, Sengeafsnit A270, Afsnit for Åbne Indlæggelser A160, Enhed for Lindrende Behandling, Patienthotel, Klinisk Forskningsenhed samt en stab med bl.a. sekretariat og ledelsessupport.
Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse
Ansøgningsfrist er d. 10. december 2025
Ansættelsessamtaler afholdes d. 15. december 2025
Tiltrædelse d. 1. februar 2026 eller efter aftale
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte:
Klinisk Sygeplejespecialist Mette Stie på tlf. 79409174
Chefsygeplejerske Dorthe Kronborg på tlf. 79406062
Vision og værdier på Sygehus Lillebælt SLB intra - Sider - Visioner og værdier
Referenceramme for sygeplejen på Sygehus Lillebælt Sygehus Lillebælt
Onkologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt – hjemmeside Onkologisk Afdeling, Vejle. Specialiseret ikke-kirurgisk kræftbehandling.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Kirsten Bjerre
kirsten.margrete.bjerre@rsyd.dk - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
234283 - Quick-nr.
484439 - Indrykningsdato
26-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Kirsten Bjerre
kirsten.margrete.bjerre@rsyd.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske med specialuddannelse - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
234283 - Quick-nr.
484439 - Indrykningsdato
26-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025