Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Stråleterapeut eller S-radiograf til fast stilling eller vikariat i Stråleterapien
Vi søger en uddannet stråleterapeut eller s-radiograf til en fast stilling eller vikariat i Stråleterapien, Afdeling for Kræftbehandling, Herlev og Gentofte Hospital med start den 1. februar 2026 eller efter aftale.
Vil du arbejde med teknik, kvalitetssygepleje og kortidskontakt med kontinuitet inden for kræftbehandling og vil du have en central rolle i patientens første møde med Stråleterapien, hvor du får mulighed for at arbejde med CT, MR, import og indtegning af OAR, så er der nu en enestående mulighed for denne unikke kombination i vores speciale og i et miljø præget af samarbejde, udvikling, spændende teknologi og nærværende patientkontakt.
Stråleterapi er et speciale i konstant udvikling, hvor flere faggrupper sammen har opgaven med at planlægge og varetage strålebehandling og pleje til kræftpatienter. Vi arbejder på hele tiden at være i front med forskning og udvikling af nye behandlingsmetoder. Vi deltager aktivt i forskning og udviklingsprojekter med både sygeplejefagligt- og teknisk fokus. Vores fælles mål er at give den enkelte patient den bedste behandling og den bedste understøttende pleje.
Du får mulighed for at blive en del af en personalegruppe med en uhøjtidelig venlig omgangstone og et højt fagligt niveau., som er grundlaget for god behandling af vores patienter, deres pårørende og os selv. Vi er en stor gruppe engagerede og kompetente medarbejdere, som arbejder sammen om et godt arbejdsmiljø, hvor vidensdeling og sparring mellem alle faggrupper er karakteristisk for os.
Vi søger en stråleterapeut eller S-radiograf, der har lyst til at være en del af vores nye strategi, hvor vi ønsker at skabe større fleksibilitet og flere karriereveje.
Det betyder, at du vil få mulighed for at veksle mellem vores behandlingsudførende afsnit og vores behandlingsforberedende afsnit. I begge afsnit vil der være grundig oplæring, og det aftales individuelt, hvor længe du kommer til at være i hvert afsnit.
Du får mulighed for at:
- arbejde med kræftpatienters behov for behandling og understøttende pleje, da patientforløberne ofte strækker sig over flere uger
- få kompetencer til at være en del af kurative og palliative patientforløb lige fra patientens første møde med Stråleterapien frem til afslutningen af behandlingen
- arbejde i en teamstruktur med 3-6 stråleterapeuter, hvor alle er opmærksomme på at gøre deres bedste
- arbejde med avanceret teknisk udstyr og præcision i et tæt tværfagligt samarbejde med sygeplejersker/radiografer, fysikere, læger, dosisplanlæggere og teknikere
- blive en del af en velfungerende og imødekommende personalegruppe
- arbejde i tidsrummet fra klokken 7.00 – 20.00 med få vagter på lørdage, søn- og helligdage.
Vi kan tilbyde:
- individuel oplæring tilpasset dine erfaringer og med tilkoblet mentor.
- en stor tværfaglig gruppe af samarbejdspartnere
- en arbejdsplads med et speciale i konstant udvikling
- stor indflydelse på vagt- og ferieplanlægning
- et udfordrende og ansvarsfuldt arbejde.
- nem adgang til offentlig transport og gratis parkering i hospitalets parkeringshus.
Din profil:
- du er uddannet stråleterapeut eller S-Radiograf og har dansk autorisation
- du har lyst til at arbejde med kompleks understøttende pleje til patienter i kræftbehandling
- du vægter tværfagligt samarbejde højt
- du har personlige ressourcer til at indgå i de faglige- og menneskelige problemstillinger, som behandling og pleje af patienter i alle stadier af kræftsygdomme kræver
- du er fleksibel, serviceminded og ansvarsbevidst.
Vil du vide mere:
Vil du vide mere om stillingen eller har du lyst til at besøge Stråleterapien, hvor du kan opleve vores hverdag, så er du meget velkommen.
Kontakt oversygeplejerske Nana Hviid Dinesen på telefon 38 68 23 77 eller overradiograf Anja Nielsen på telefon 38682515 eller konstitueret Oversygeplejerske Tina Staalhøj på telefon 38682445
Ansøgningsfristen er den 10. december 2025. Samtalerne holdes i uge 50 og 51 2025.
Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Nana Hviid Dinesen
Nana.hviid.dinesen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Radiograf med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-02-2026 - Regionens jobnr.
265630 - Quick-nr.
484455 - Indrykningsdato
26-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Almen praksis - Region Hovedstaden - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Nana Hviid Dinesen
Nana.hviid.dinesen@regionh.dk - Stillingstyper
Radiograf med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
02-02-2026 - Regionens jobnr.
265630 - Quick-nr.
484455 - Indrykningsdato
26-11-2025 -
Ansøgningsfrist
10-12-2025