Region Hovedstaden
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup
Drømmer du om en central rolle i børne- og ungdomspsykiatrien? Så se her! Vi søger to nye SAK-/lægesekretærer til fuldtidsstillinger i ungeafsnit B293 og B295 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Det Ambulante Hus.
Brænder du for at gøre en reel forskel for børn og unge i psykiatrien? Er du struktureret, imødekommende, dedikeret – og uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator? Så skal du læse videre.
I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden varetager vi udredning og behandling for de mange børn og unge, som kæmper med alvorlige psykiatriske vanskeligheder. Som sekretær i BUC kommer du til at arbejde tæt sammen med vores mange dygtige og dedikerede klinikere, og varetage en understøttende og koordinerende funktion der muliggør, at de kan nå i mål med deres vigtige opgave.
Fra 1. januar 2026 deles afsnit B295 i to: B293 og B295, og derfor har vi brug for ekstra kræfter i begge afsnit.
I afsnit B295 kommer de unge i alderen 14-17 år med alle former for psykiatriske lidelser og forstyrrelser, af en sådan art eller sværhedsgrad, at de ikke lader sig undersøge/behandle i den unges hjemkommune eller i Psykologisk Pædagogisk Rådgivningsregi (PPR). Det nye afsnit B293 bliver et specialiseret psykoseafsnit, hvor vi samler speciale viden om patienter med psykose og vores 2-års OPUS Young forløb. Patienterne her er i alderen 12-17 år.
I B295 bliver du en del af et større sekretærteam på otte kollegaer – i B293 et mindre og tæt samarbejdende team på tre.
Det Ambulante Hus rummer fem afsnit og patientgrupper i alderen 8-17 år. Her er du omgivet af 29 administrative kollegaer – lægesekretærer, sundhedsadministrative koordinatorer, receptionist og serviceassistenter – som sikrer grundig oplæring og stærk sparring i hverdagen.
Alle sekretærer i BUC er samlet under titlen KS – Klinisk Sekretariat. Formålet er at styrke samarbejdet og sikre ensartede arbejdsgange på tværs af afsnit og matrikler. Vi arbejder løbende med faglig udvikling, undervisning og optimering – og lægger også vægt på et godt socialt fællesskab i en travl hverdag.
Om din rolle og opgave
Som sekretær hos os kommer du til at få en helt særlig og central funktion i børnene, de unges og familiernes udrednings- og behandlingsforløb. Det er dig, der formentlig er den første de møder, dig der booker deres tider, dig der koordinerer deres samlede forløb og dig, der tager telefonen når de ringer og har brug for informationer. Det er dit smil og din venlighed, de møder når de træder ind på vores matrikel, og det din indsamling og registrering af deres informationer og skemaer, der gør at forløbene ikke strander.
Din rolle og opgave er altså umådeligt vigtig – både for familierne og for de klinikere, der i det daglige varetager udredning og behandling af børnene og de unge.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
-
Booking og koordinering af patientaftaler i Sundhedsplatformen.
-
Rettidig og korrekt registrering i patientforløb.
-
Telefonbetjening i vores callcenter.
-
Tæt samarbejde med klinikere om udrednings- og behandlingsforløb.
-
Betjening af mini-reception og hovedreception ved fravær og ferie.
Vi arbejder med 4-ugers rulleplan, hvor vi ruller på både funktioner og pladser, og har gode muligheder for hjemmearbejde stort set hver uge.
Vores forventninger til dig
-
Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator.
-
Du har erfaring med Sundhedsplatformen (bredt kendskab er en fordel).
-
Du er struktureret, systematisk og god til at holde overblik.
-
Du er venlig og imødekommende og gør en dyd ud af at samarbejdet med kollegaer, såvel som patienter og pårørende.
-
Du er mødestabil og ansvarsfuld.
Organiseringen i Klinisk Sekretariat
Den samlede sekretærgruppe i BUC er organisatorisk samlet i det, vi i daglig tale benævner Klinisk Sekretariat. Vi består af en stor og engageret faggruppe på i dag godt 100 medarbejdere, der arbejder på at styrke og udvikle sekretærernes arbejdsopgaver og sikre, at vores patienter og pårørende oplever en ensartet høj kvalitet.
Klinisk Sekretariat har sekretærer fordelt på alle vores 5 matrikler (Glostrup, Det Ambulante Hus, Bispebjerg, Hillerød og på Bornholm – og snart også Rigshospitalet). Vi har 4 matrikelledende lægesekretærer/sundhedsadministrative ledere tilknyttet, hver deres matrikel samt en sekretariatsleder med ansvar for drift, udvikling og ledelse af Klinisk Sekretariat.
Løn og vilkår
Vi ønsker, at du starter den 1. februar 2026 - eller gerne før.
Stillingerne er på fuldtid, og arbejdstiden ligger primært mandag til fredag kl. 07.30–15.30.
Du ansættes i henhold til overenskomst for lægesekretærer m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.
Ansøgning
Send ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket senest torsdag den 11. december 2025. Fortæl gerne lidt om, hvem du er, og hvad vi kan forvente af dig.
Samtaler afholdes tirsdag den 16. december 2025 mellem kl. 9.00 og 12.00.
Vi ser rigtig meget frem til at høre fra dig!
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere om stillingen eller afsnittet, er du mere end velkommen til at kontakte vores matrikelledende lægesekretær / sundhedsadministrative leder Ditte Stokholm på mail: ditte.ankjaer.stokholm@regionh.dk eller på telefon: 21 70 41 93.
Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i Regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.”
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden -
Kontaktperson
Ditte Ankjær Stokholm
ditte.ankjaer.stokholm@regionh.dk - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265619 - Quick-nr.
484473 - Indrykningsdato
27-11-2025 -
Ansøgningsfrist
11-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden - Adresse
Sydvestvej 102, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Ditte Ankjær Stokholm
ditte.ankjaer.stokholm@regionh.dk - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
265619 - Quick-nr.
484473 - Indrykningsdato
27-11-2025 -
Ansøgningsfrist
11-12-2025
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
En sekretær til at gøre os endnu stærkere
Hvidovre Hospital | Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
LægesekretærOpslået
19-11-2025Ansøgningsfrist
10-12-2025 -
Genopslag Lægesekretær/SAK med interesse for økonomi og personaleadministration til Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
LægesekretærOpslået
18-11-2025Ansøgningsfrist
08-12-2025 -
Uddannet lægesekretær/SAK søges til Epilepsi- og Hovedpineklinik, Herlev og Gentofte Hospital – pr. 1. januar 2026
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
LægesekretærOpslået
13-11-2025Ansøgningsfrist
27-11-2025 -
Fertilitetsklinikken har plads til endnu en fantastisk lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
27-11-2025Ansøgningsfrist
15-12-2025 -
Sundhedsadministrativ medarbejder til Ambulatorium for Hjerte- og Lungesygdomme
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
LægesekretærOpslået
10-11-2025Ansøgningsfrist
30-11-2025