Region Syddanmark
Sygehusvej 24, 6000 Kolding
Souschef til Hjerne- og Nervesygdomme – Kolding Sygehus, Sygehus Lillebælt
Faglig og relation stærk souschef søges til Hjerne- og Nervesygdomme, SLB – unik ledelsesmulighed
Er du sygeplejerske med lyst til at bringe dine ledelsesmæssige kompetencer i spil i et velfungerende og velorganiseret sengeafsnit med høj faglighed og et virkelig godt arbejdsmiljø? Har du mod på at være tæt på både driften, medarbejderne og den faglige udvikling? Så har vi en sjælden mulighed for dig: vi søger en souschef til Hjerne- og Nervesygdomme sengeafsnit, Kolding Sygehus.
Hos os bliver du en del af et tæt og tillidsfuldt ledelsesfællesskab med oversygeplejersken. Sammen sætter I retning og rammer for en engageret og faglig stærk medarbejdergruppe – altid med afsæt i patienten først og vores værdier: ordentlighed, samarbejde, excellence og fokus på resultater.
________________________________________
Om stillingen
Som souschef er du en synlig og nærværende leder. Du vil have en vigtig rolle i at understøtte den daglige drift, bidrage til et positivt arbejdsmiljø og sikre, at både faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Du er en central nøgleperson i relation til kompetenceudvikling, onboarding og sikring af flow i både personaledækning og patientforløb. En væsentlig del af din rolle bliver også at være en tydelig og værdibåret rollemodel – både i kommunikation, samarbejde og tilgang til patienter og pårørende.
Neurologisk erfaring er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er stærk i relationer, kan skabe struktur og overblik, afslutte opgaver og aktivt bidrage til et inkluderende og udviklende arbejdsmiljø.
________________________________________
Dine opgaver
Ledelse, drift og koordinering
• Sikre individuel og fleksibel vagtplanlægning i 12-ugers rul, herunder lønkodning
• Indgå som koordinator i din kliniske tid – med ansvar for patientflow og samarbejde på tværs
• Understøtte drifts- og personalemæssige opgaver sammen med oversygeplejersken, herunder deltagelse i medarbejderudviklingssamtaler og dialogsamtaler
• Bidrage til drifts- og udviklingstavlemøder og øvrige faste ledelsesfora
Udvikling, læring og Excellent Sygepleje
• Understøtte strategiske tiltag – eksempelvis faglige forbedringsprojekter, Fælles Beslutningstagning og Excellent Sygepleje
• Drive, fastholde og videreudvikle Excellent Sygepleje i afdelingen – sikre rammer for gennemførsel af refleksionsrum, læringsaktiviteter og faglige oplæg
• Planlægge og understøtte mentaliserende supervisionsforløb
• Planlægge og facilitere sygeplejefaglig kompetenceudvikling
• Bidrage til en stærk onboarding strategi for nyansatte
Udvikling og samarbejde på tværs
• Være en aktiv del af hele Hjerne- og Nervesygdommes udviklingsarbejde og implementering af nye opgaver – fx i forbindelse med sundhedsreformen
• Indgå i samarbejde med neurologisk ambulatorie, akutafdelingen og øvrige sengeafdelinger på Kolding Sygehus- herunder naturligt tage medansvar for kapaciteten i et fælles hus
________________________________________
Vi søger dig, der
• har erfaring med – eller stor lyst til – ledelse, driftsnære administrative opgaver og kompetenceudvikling
• har ordentlighed, stabilitet og et positivt sind som naturlige kendetegn
• skaber følgeskab gennem god dialog og relationel kommunikation
• er en tydelig rollemodel for det excellent i sygeplejen
• ser muligheder fremfor begrænsninger og trives i forandringer
• kan navigere i uforudsigelighed og samtidig holde fokus på struktur og afslutning af opgaver
• brænder for faglig ledelse og udvikling og for at skabe refleksion og læring hos kolleger
• gerne har erfaring fra neurologi – men det er ikke et krav, hvis du har en solid klinisk baggrund
• har erfaring med klinisk lederskab og lyst til relevant lederuddannelse
________________________________________
Om sengeafsnittet
Vi er et neurologisk sengeafsnit med 22 sengepladser, hvor vi modtager patienter med komplekse og akutte neurologiske lidelser såsom blodpropper i hjernen, hjerneblødninger og tumorer. Medarbejdergruppen består af engagerede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og servicemedarbejdere. Flere af medarbejderne er nøgleperson for sygeplejefaglige områder, ligesom der i afsnittet er udskrivningskoordinator, specialeansvarlig, ambassadører i Excellent Sygepleje og en lærings- og uddannelsesansvarlig. Vi samarbejder særlig tæt med neurologiske kollegaer i ambulatoriet og i Det Udekørende Team.
Vi har et unikt læringsmiljø, bl.a. gennem vores Studieunit, hvor elever og studerende får særlige muligheder for træning, refleksion og tæt vejledning. Unitten er udvidet til også at være en kompetenceunit for ansatte – med fokus på bl.a. neurologisk sygepleje, Excellent Sygepleje og udskrivelsesprocesser.
Et arbejdsmiljø med humor, faglighed og tillid
Medarbejderne fremhæver i vores nyeste medarbejdertilfredshedsundersøgelse især:
• Høj grad af tillid og psykologisk tryghed
• Stor indflydelse på egen opgaveløsning
• Klarhed om kerneopgaven
Vi hjælper hinanden, passer på hinanden og står sammen om opgaverne. Vi er en attraktiv og inkluderende arbejdsplads – og vi lykkes med at levere sygepleje af høj faglig kvalitet. Det blev tydeligt i Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, hvor vi er landets bedste neurologiske sengeafsnit, og da vi i 2025 vandt Sygehus Lillebælts Marguerittepris.
Vi er stolte – og vi er ambitiøse. Og vi glæder os til en souschef, der vil være med til at løfte os til nye sygeplejefaglige højder.
________________________________________
Det praktiske
• Stillingen er på fuld tid eller efter aftale
• Du vil have både administrative og kliniske opgaver – og fungere som koordinator i den kliniske tid
• Nærmeste leder er oversygeplejersken i sengeafsnittet, men du refererer direkte til Afdelingsledelsen
• Stillingen er primært i dagtid. Aften og weekendvagter kan forekomme
• Tiltrædelse: 1. februar 2026
• Samtaler: 22. og 23. december 2025
• Ansøgningsfrist: 18. december 2025 via link
Ønsker du en funktionsbeskrivelse, et besøg i afdelingen eller vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
• Oversygeplejerske Katrine Holm Christensen, tlf. 20 27 13 29
• Chefsygeplejerske Charlotte Løvgreen Troldborg, tlf. 51 36 88 30
Vi glæder os til at høre fra dig.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus -
Kontaktperson
Katrine Holm Christensen
Katrine.Holm.Christensen@rsyd.dk - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
234312 - Quick-nr.
484598 - Indrykningsdato
01-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus - Adresse
Sygehusvej 24, 6000 Kolding -
Kontaktperson
Katrine Holm Christensen
Katrine.Holm.Christensen@rsyd.dk - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2026 - Regionens jobnr.
234312 - Quick-nr.
484598 - Indrykningsdato
01-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-12-2025