Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 37, 4700 Næstved

Øjenafdelingen søger kirurgi-interesseret reservelæge!

Ved Øjenafdelingen er 1 reservelægestilling ledig til besættelse pr 1.januar 2026 eller snarest derefter.

Vi søger dig, som har særlig interesse for oftalmologi og mikrokirurgi, men ikke nødvendigvis tidligere erfaring. Du får mulighed for at få indblik i et af oftalmologiens store områder - de kirurgiske nethindesygdomme. Arbejdet består overvejende i at assistere til de fleste typer nethinde-kirurgiske indgreb på Næstved-matriklens operationsgang, men andre funktioner kan eventuelt også komme på tale.

Ansættelsen er for 12 måneder, og arbejdstiden er alle hverdage kl. 7.30 – 15.00.

Dine kvalifikationer

Kolleger med gennemført KBU foretrækkes, men er ikke en betingelse. Du har eventuelt gennem din studietid og efterfølgende udvist særlig interesse for oftalmologien. Ansøgningen skal være motiveret med henblik på dit fremtidige virke inden for specialet. Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Fakta om Øjenafdelingen

Region Sjællands Øjenafdeling er delt på to matrikler, Næstved og Roskilde. Patienter med nethindekirurgiske sygdomme behandles i Næstved.

I det vitreoretinale team indgår 3 læger og 7 sygeplejersker, der samarbejder om operationerne. Operationer er såvel akutte som elektive.

I alt er der ansat ca. 100 medarbejdere på Øjenafdelingen, heraf 8 overlæger, 11 afdelingslæger, 10 læger i uddannelsesstilling, 3 reservelæger i uklassificeret stilling, samt en klinisk forskningsenhed med en professor og 4 ph.d.-studerende.

Afdelingen deltager i den prægraduate undervisning for medicinstuderende på Københavns Universitet

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler afholdes d.18. december 2025

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Anja Bate
    ajah@regionsjaelland.dk
    56513305
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    047732
  • Quick-nr.
    484652
  • Indrykningsdato
    02-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2025
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 37, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Anja Bate
    ajah@regionsjaelland.dk
    56513305
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Oftalmologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2026
  • Regionens jobnr.
    047732
  • Quick-nr.
    484652
  • Indrykningsdato
    02-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    16-12-2025
På baggrund af dette job