Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Erfaren hospitalsfysiker til stråleterapi på Rigshospitalet
Vi søger en kollega til Afsnittet for Stråleterapi på Rigshospitalet med ansættelse 1. Januar 2026 eller snarest derefter.
Dine opgaver
Opgaverne som hospitalsfysiker på Rigshospitalet er særdeles alsidige og inkluderer klinisk arbejde i form af kvalitetssikring af behandlingen af hver enkelt patient, udviklingsarbejde i forbindelse med ibrugtagning af nyt udstyr og nye behandlingsteknikker samt løbende kvalitetssikring af teknisk udstyr. Rigshospitalet varetager behandling af en lang række hyppigt forekommende kræftsygdomme, men har samtidigt funktion af højt specialiseret hospital og behandler således også en række sjældne sygdomme. Derfor anvender og udvikler vi både hyppigt brugte behandlingsteknikker med stort patient flow og en række mere specialiserede behandlinger, f.eks. helkropsbestråling med fotoner og helkrops-hudbestråling med elektroner.
Dosisplanlægning foretages primært af et dedikeret team af (typisk) radiografuddannede dosisplanlæggere. Fysikergruppen skal kunne støtte dosisplanlægningsfunktionen efter behov.
Vi arbejder med et særdeles højt ambitionsniveau i forhold til både dosisplanlægning og behandling. Udvikling og forskning er højt prioriteret, og forventningen er, at vi til stadighed kan tilbyde nye og bedre behandlinger på niveau med de bedste afdelinger internationalt og bidrage positivt i det nationale samarbejde om stråleterapi. Samtidigt er afdelingen ligesom resten af sundhedsvæsnet under et demografisk pres og derfor er automatisering og bedre ressourceudnyttelse også en vigtig del af afdelingens udviklings- og forskningsfokus.
Afdelingen råder over lineære 3 Truebeam-maskiner med stereotaktisk MLC, 4 Truebeam-maskiner med konventionel MLC, 1 Halcyon- og 2 Ethos-maskiner, alle med Hypersight bileddannelse. Derudover råder vi over en MR-accelerator fra Viewray, som drives med virtuel adgang fra Herlev hospital. Vi har derudover brachyterapi til gynækologiske patienter og øjenmelanomer samt overfladeterapi. Vores afdeling er udstyret med de nyeste tekniske stråleterapiløsninger inden for adaptive behandlinger og kontrol af bevægelse under behandling. Diagnostisk råder vi over to CT-scannere og en 3T MR-scanner, og vi har adgang til PET-skanninger til stråleterapiplanlægning. I 2024 udførte vi 44.727 strålebehandlinger (fraktioner) på 4.364 targets i 3.600 patienter.
Du bliver en del af en dynamisk gruppe på 17 hospitalsfysikere (hvoraf nogle har kombinerede forsknings-kliniske stillinger). Derudover er der ansat 8 dosisplanlæggere, 2 IT-medarbejdere, 5 teknikere og 13 radiografer i scannerfunktion i fysiksektionen. Til dagligt arbejdes der i et tværfagligt miljø med speciallæger, der har ansvaret for behandlingen af de forskellige kræftsygdomme, og specialuddannede sygeplejersker og radiografer, der betjener behandlingsapparater. Hele Afsnittet for stråleterapi har i alt ca. 100 medarbejdere og tæt samarbejde med en større forskningsafdeling bestående af læger, fysikere, dataloger og ingeniører.
Din baggrund
Vi søger en erfaren hospitalsfysiker som enten har eller hurtigt kan opnå SIS godkendelse som hospitalsfysiker og evt ekspertgodkendelse. Erfaring med dosisplanlægning på et højt niveau vil anses som en fordel. Læs mere om jobbet som hospitalsfysiker på www.dsmf.org.
Desuden:
- Er du ansvarsfuld og sætter patientens tarv højest
- Er du ambitiøs, resultatorienteret og kvalitetsbevidst
- Har du flair og interesse for at tilegne dig ny viden samt deltage i kursusaktivitet
- Kan du indgå i teamarbejde både med andre fysikere og tværfagligt med sygeplejersker, radiografer, teknikere og læger. Dette gælder såvel inden for afdelingen som nationalt og internationalt
- Skal du kunne holde hovedet koldt og fagligheden i højsædet i mødet med såvel patienten som det øvrige personale
- Kan du forstå dansk, eller vil være interesseret i at tage intensive danske sprogkurser.
Vi tilbyder:
- Et indholdsrigt job, som har stor betydning både for den enkelte patient, men også for den fortsatte udvikling inden for kræftbehandling på Rigshospitalet og i det danske sundhedsvæsen.
- En fast stilling 37 timer ugentligt
- En stilling i en afdeling med et stærkt tværfagligt udviklingsmiljø og et højt ambitionsniveau.
Kontakt
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
Cheffysiker: Ivan Richter Vogelius
Tlf.: 35459885
Email: ivan.richter.vogelius@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er 19/12-2025.
Ansættelsessamtaler vil finde sted løbende. Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via linket.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej -
Kontaktperson
Ivan Vogelius
ivan.richter.vogelius@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Fysiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265741 - Quick-nr.
484733 - Indrykningsdato
03-12-2025 -
Ansøgningsfrist
19-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Blegdamsvej - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Ivan Vogelius
ivan.richter.vogelius@regionh.dk - Stillingstype
Fysiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2026 - Regionens jobnr.
265741 - Quick-nr.
484733 - Indrykningsdato
03-12-2025 -
Ansøgningsfrist
19-12-2025