Region Hovedstaden
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Special- eller overlæge til endometrioseteamet i Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler på Rigshospitalet
Juliane Marie Centret
Endometrioseteamet i gynækologisk klinik, Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, søger en ny special- eller overlægekollega. Så har du interesse for endometriose, hormonbehandling og avanceret kirurgi, så er denne stilling noget for dig.
Vores endometrioseteam er et stærkt tværfagligt team, der består af tre overlæger, to speciallæger og fem sygeplejersker, der sammen har ansvaret for afdelingens højt specialiserede funktioner inden for endometriose. Vi har en helhedsorienteret tilgang til patienterne og sikrer både grundig udredning, behandling og opfølgning uanset behandlingsniveauet. Er der brug for kirurgi, udfører vi alle former for avanceret robot og laparoskopisk endometriosekirurgi. Vi har et godt samarbejde med både vores lokale mavetarmkirurger og urologer og vores søsterafdelinger på OUH og AUH.
Vi søger en kollega, som er engageret, ambitiøs og som brænder for at være med til at løfte og udvikle behandlingen for patienter med endometriose. Du skal derfor have en stærk faglig interesse for endometrioseområdet og motiveres ved at gøre en reel forskel for denne komplekse og ofte oversete patientgruppe. Som læge i endometrioseteamet forventer vi, at du har solid klinisk forståelse og interesse for både den endokrinologiske/medicinske del af behandlingen samt den kirurgiske behandling og at du har et ønske om at dygtiggøre dig indenfor avanceret endoskopisk kirurgi. Vi lægger ikke mindst vægt på, at du er samarbejdsorienteret og har lyst til at indgå i et tværfagligt arbejdsmiljø.
Dit arbejde vil bestå af funktioner i både ambulatoriet, på operationsgangen, til stuegang og i vagt.
Vi er i øvrigt en afdeling med højt til loftet og lige så høje ambitioner. Vores arbejdsmiljø er præget af stærk faglighed, en god omgangstone og godt humør. Du kan læse mere om afdelingen på vores hjemmeside:
https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/gynaekologisk-afdeling/Sider/default.aspx
Vi tilbyder
- At du bliver del af et energisk og ambitiøst endometrioseteam.
- En god og eftertragtet arbejdsplads for alle medarbejdere med udgangspunkt i værdierne åbenhed, gensidig respekt, god omgangstone, hjælpsomhed og anerkendelse.
Vi forventer til gengæld, at du
- Har dansk speciallægeanerkendelse og er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik.
- Har forskningserfaring, gerne erhvervet ph.d. grad.
- Møder udfordringer med godt humør og en konstruktiv tilgang.
Det er vigtigt at du skriver i ansøgningen, om du søger stillingen som speciallæge eller overlæge.
For ansøgere til overlægestillingen:
Bedømmelsen af ansøgernes faglige kvalifikationer vil ske på grundlag af ansøgers oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de 7 kompetenceområder, jf. ”Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden” fra 2007, der kan ses på www.regionh.dk
Ansøgningen vedlægges kopi af speciallægeautorisation, curriculum vitae indeholdende publikationsliste med angivelse af de 10 vigtigste publikationer. Publikationer vil blive rekvireret, såfremt dette måtte ønskes.
Ansættelsesvilkår
Fastansættelse, 37 timer om uge til besættelse pr. 1. maj 2026 eller efter aftale
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.
Du vil i din ansættelse referere fagligt til teamleder og overlæge Dorthe Hartwell samt til cheflæge Kasper Aaboe.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Kasper Aaboe, tlf. 35451320, mail: kasper.aaboe@regionh.dk eller teamleder og overlæge Dorthe Hartwell tlf 35454233, mail: Dorthe.Hartwell@regionh.dk
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfrist: 1. januar 2026
Samtaler: ultimo januar 2026
Søg stillingen via linket:
Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.
Rigshospitalet er en del af Region Hovedstaden.
Stillinger i Juliane Marie Centret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet -
Kontaktperson
Kasper Aaboe
Kasper.Aaboe@regionh.dk - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
265759 - Quick-nr.
484781 - Indrykningsdato
04-12-2025 -
Ansøgningsfrist
01-01-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet - Adresse
Blegdamsvej 9, 2100 København Ø -
Kontaktperson
Kasper Aaboe
Kasper.Aaboe@regionh.dk - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Gynækologi og obstetrik - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2026 - Regionens jobnr.
265759 - Quick-nr.
484781 - Indrykningsdato
04-12-2025 -
Ansøgningsfrist
01-01-2026