Hjertesygdomme læger
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Introduktionsstillinger i Intern Medicin på Hjertesygdomme, Regionshospitalet Horsens
Hjertesygdomme, Regionshospitalet Horsens, tilbyder til 1-årige introduktionslægestillinger til besættelse pr. 1. marts 2026.
Hjertesygdomme, Regionshospitalet Horsens
Hjertesygdomme er en nystartet afdeling med ca. 85 ansatte, heraf 20 læger, der varetager udredning og behandling af patienter på hovedfunktionsniveau indenfor kardiologi.
Hjertesygdomme er organiseret med et sengeafsnit med 23 sengepladser (heraf 3 intern-medicinske sengepladser), et ambulatorie og en akut klinik.
Der varetages udredning og behandling af patienter med mistænkt og bekræftet hjertesygdom af både akut og kronisk karakter. Vores udredningstilbud inkluderer bl.a. ekkokardiografi, hjerte-CT, Holtermonitorering, arbejdstest og Døgn-BT.
Hjertesygdomme varetager præhospital televisitation af patienter med mistænkt hjertesygdom og modtager akutte hjertepatienter døgnet rundt. Vores vagtberedskab består af kardiologisk forvagt (kl. 8-18), en fælles medicinsk/kardiologiske mellemvagt (kl. 8-18/kl. 17:30-8:30) og kardiologisk bagvagt (tilstede kl. 8-21 og derefter på tilkald). I perioden kl. 21-8 samarbejder og superviseres den fælles medicinske/kardiologiske mellemvagt med og af tilstedeværende medicinsk bagvagt.
Vi tilbyder
- Introduktion til kardiologi og bred intern medicin
- Et trygt arbejdsmiljø med godt kollegialt samarbejde på tværs af faggrupper og speciale
- Et engageret læringsmiljø med mulighed for supervision døgnet rundt
- Grundig introduktion til arbejdsfunktioner, inkl. følgevagter til relevante funktioner
- Typisk vagtfrihed de første 2-3 uger, vurderes ud fra den enkeltes kompetencer
- Oplæring i EKG og tele-visitation
- Struktureret oplæring i ekkokardiografi
- Mulighed for erfaring på bagvagtsniveau i den sidste del af stillingen, vurderes ud fra kompetencer (altid superviseret)
Arbejdstilrettelæggelse
Du vil som introduktionslæge deltage i vagtfunktionen, hvor man placeres i for- eller mellemvagt efter kompetencer. Typisk placeres introlægen i den døgndækkede, fælles medicinske/kardiologiske mellemvagt, hvor man varetager præhospital televisitation, modtagelse af akutte og subakutte hjertepatienter og superviserer forvagtens arbejde. I perioden fra kl. 15.00 til 8.00 har man i samarbejde med tilstedeværende medicinsk bagvagt desuden ansvaret for de 2 intern medicinske sengeafsnit. Som mellemvagt er man desuden leder af hospitalets hjertestopshold (superviseret af medicinsk bagvagt).
Udover vagtfunktion deltager introduktionslægen i stuegang superviseret af speciallæge samt ambulatoriearbejde, hvor der er mulighed for selvstændige ekko-ambulatorier, såfremt tilstrækkelige kompetence heri opnås. I weekender deltager man i vagt(kl. 8-18/kl. 17:30-8:30) og stuegangsfunktioner (kl. 8-15) efter rul.
Forventninger til dig
- At du er indstillet på at indgå i en ofte travl, men også alsidig, spændende og lærerig hverdag
- At du tager ansvar for egne opgaver og er engageret i egen læring
- At du bidrager til det gode tværfaglige samarbejde vi har i Hjertesygdomme
- At du har interesse i det kardiologiske speciale
- At du er villig til at deltage i supervision og uddannelse af yngre kolleger og andre faggrupper
I uddannelsesprogrammet indgår de obligatoriske uddannelses- og undervisningstilbud. Afdelingen deltager i uddannelsen af medicinstuderende.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Yngre Læger.
Yderligere information
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til speciallæge Claus Kjær Pedersen på tlf. 78 42 67 01; e-mail: clapes@rm.dk
Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.
Ansøgningsfrist: 18.12.2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 07.01.2026
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Claus Kjær Pedersen
claupede@rm.dk
78426701 - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63165 - Quick-nr.
484787 - Indrykningsdato
04-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-12-2025
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Claus Kjær Pedersen
claupede@rm.dk
78426701 - Stillingstype
Læge - Speciale
Intern Medicin - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2026 - Regionens jobnr.
63165 - Quick-nr.
484787 - Indrykningsdato
04-12-2025 -
Ansøgningsfrist
18-12-2025