Region Midtjylland

RP Midt Team for Depression og Mani Viborg

Søndersøparken 1, 8800 Viborg

Er du vores nye psykolog/special psykolog til Team for Depression og Mani i Viborg - med unik mulighed for at væremedskaber af nyt behandlingstilbud

Til vores ambulante enhed i Viborg søger vi fra 1. februar 2026 eller snarest derefter en autoriseret psykolog til fast stilling.

Der ønskes en psykolog med specifik erfaring på regionsfunktionsniveau i forhold til udredning og behandling af patienter med ny-diagnosticeret bipolar affektiv lidelse. Såvel som en særlig interesse til at være med til at organisere og til at give denne patientgruppe en 2-årig behandling.

Yderligere oplysninger om stillingen:

Team for Depression og Mani behandler patienter med svære affektive sindslidelser (depression og bipolar affektiv sindslidelse). 

Snart kommer vi til at give et 2-årigt behandlingsforløb for patienter med nydiagnosticeret Bipolar lidelse. Dette for patienter bosiddende i Viborg, Skive, Silkeborg og Gødstrups optageområde.

Ambulatoriet er et tværfagligt team fordelt på to matrikler i henholdsvis Viborg og Skive,og på et tidspunkt i 2026 også med fælles ledelse for team for Depression og Mani i Silkeborg.

Der er aktuelt 7 sygeplejersker i Viborg og 3 sygeplejersker i Skive, i alt 3-4 administrative medarbejdere og 3-4 læger. Endvidere en souschef fælles for de to team, der også er sygeplejerske. 

Teamet i Viborg har et tæt samarbejde med teamet i Skive. Der afholdes bl.a. i Viborg fælles ugentlige konferencer, personalemøder, fælles undervisning og temadage.

Teamets psykolog dækker opgaver for begge matrikler, og der kan forekomme enkelte kørselsdage til Skive i forbindelse med specifikke arbejdsopgaver. Ellers vil den daglige arbejdsdag fortrinsvis være i Viborg.

Den ugentlige arbejdstid for stillingen er 37 timer. 

Arbejdsopgaver:

  • Varetage psykopatologisk, differentialdiagnostisk udredning af patienter med komplekse, psykiatriske problemstillinger
  • Forestå udredning og behandling af patienter på regionsfunktion med bipolar lidelse herunder kunne lave kognitive vurderinger og gerne remedieringsforløb
  • Bidrage med faglige input ved den ugentlige behandlingskonferencer samt tværfaglige konference en gang om måneden med deltagere fra andre ambulante teams
  • Varetage terapigruppe sammen med sygeplejerske der har videreuddannelse i compassion fokuseret terapi.
  • Afgrænsede terapiforløb med patienter tilknyttet ambulatoriet i Skive og Viborg
  • Ved behov tage relevante psykolog-opgaver på tværs i organisationen; f.eks. i team for Depression og Mani i Skive.
  • Yde psykologfaglig sparring til kolleger
  • Yde fast supervision til et tværfagligt team eller sengeafdeling på tværs i organisationen en gang om måneden. 
  • Ved relevante kvalifikationer yde supervision af psykoterapi til læger under speciallægeuddannelse til psykiater eller til SPU under uddannelse 

Kvalifikationer:

  • Cand.psych. Aut. 
  • Uddannet specialpsykolog med erfaring inden for psykiatri
  • 2-3 årig psykoterapeutisk videreuddannelse 
  • Psykiatri erfaring/viden om psykopatologi og differentialdiagnostik
  • Erfaring med udredningsværktøjer som PSE, WAIS-IV, SCID 5 og kunne udføre dem selvstændigt
  • Erfaring med individuel såvel som gruppeterapiforløb i forhold til patientmålgruppen og særligt i forhold til patientgruppen med ny diagnosticeret Bipolar lidelse
  • Har erfaring/interesse for tværfagligt samarbejde med fx psykiater, sygeplejersker og socialfaglige medarbejdere
  • Har erfaring og interesse for at give supervision til psykologer og øvrige faggrupper (sygeplejersker og plejepersonale på sengeafdelinger)
  • Erfaring med at anvende Elektronisk patientjournal (EPJ) eller lignende dokumentationssystem
  • Har interesse for at varetage både udredning og terapeutisk behandling

Personlige egenskaber:

  • Gode samarbejdsevner og erfaring med tværfagligt samarbejde
  • Fleksibilitet, omstillingsparathed og selvstændighed
  • Rummelig, empatisk, god indlevelsesevne samtidig med evnen til at bevare sig selv og sætte klare rammer
  • Evne til at bevare overblik, til at arbejde selvstændigt, og stoppe op og søge mono eller tværfaglig sparring ved emotionelt pres
  • Ønske om faglig udvikling og fleksibilitet ift. mulighederne herfor

Vi kan tilbyde:

  • Et godt samarbejde i et engageret team der vægter sparring højt
  • Et arbejdsmiljø med en uhøjtidelig omgangstone
  • Stor selvstændighed i arbejdstilrettelæggelsen
  • Relevant efteruddannelse
  • Stort fokus på overholdelse af faglige standarder, implementering af Hamilton samrating, PROpsykiatri og anvendelse af A.D.A.M.
  • Løbende og relevant supervision; bl.a. månedlig testsupervision ved neuropsykolog fra anden afdeling
  • Fælles møder med psykologkolleger fra Viborg, Skive og Silkeborg
  • Mentorordning de første tre måneder og individuelt tilrettelagt 

Introduktionsprogram/ on boarding forløb

Generelt vægter vi det meget højt at have et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Spørgsmål?
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos funktionsleder Hanne Gaarde Nørgaard på 2120 6758. 

Træffes bedst i tidsrummet kl. 8-15.

Ansøgning samt bilag med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest torsdag d. 15. januar 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes i Regionspsykiatrien Midt i Viborg fredag d.23. januar 2026.


Du kan læse funktionsbeskrivelse for psykolog og specialpsykolog i Region Midtjyllands Psykiatri i Ansættelse af personale i Psykiatrien i Region Midtjylland, fællespsykiatrisk retningslinje 

Se evt. Specialpsykologers funktion - Specialpsykologuddannelsen

Du kan finde mere information om Regionspsykiatrien Midt på vores hjemmeside
http://www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-midt

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Kontaktperson
    Hanne Gaarde Nørgaard
    HANNOA@rm.dk
    21162676
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    63171
  • Quick-nr.
    484795
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Midt
  • Adresse
    Søndersøparken 1, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Hanne Gaarde Nørgaard
    HANNOA@rm.dk
    21162676
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2026
  • Regionens jobnr.
    63171
  • Quick-nr.
    484795
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    15-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Specialpsykolog til Team for Ungdomspsykiatri (TUP 1) i Skejby, fast stilling pr. 01.03.2026

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
Psykolog med specialfunktion

Opslået
27-11-2025

Ansøgningsfrist
12-01-2026