Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup

Bliv klinisk sygeplejespecialist i Afsnit for Hjerneskade, Rigshospitalet

Vil du stå i spidsen for at udvikle sygeplejen til patienter med erhvervet hjerneskade? Brænder du for evidensbaseret praksis, faglig innovation og at gøre en reel forskel i komplekse patientforløb?

Så er det måske dig, vi som er vores nye kliniske sygeplejespecialist?

 

Om os:

Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet Glostrup tilbyder regional og højt specialiseret rehabilitering til patienter med erhvervede hjerneskader. Vi har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne.

Vores patienter har erhvervede hjerneskader efter f.eks. trafikulykker, svære hjerneblødninger, iltmangel efter hjertestop eller cerebrale infektioner. Forløbene er komplekse, og sygeplejen kræver derfor både stærk faglighed, specialiseret viden og stor menneskelig indsigt.

Vi er i en spændende udvikling og planlægger en udvidelse med et nyt afsnit for højt specialiseret hjerneskaderehabilitering, som vi forventer at åbne i starten af 2026

Vores afsnit for hjerneskade er placeret i det smukke Bodil Eskesen Centret, hvor vi har gode faciliteter. Vi kan tilbyde vores patienter store og lyse enestuer med eget badeværelse, varmtvandsbassin til træning, stor tagterrasse og udendørs rehabiliteringsområder. Vi tilbyder i det hele taget topmoderne rammer, der i den grad understøtter rehabilitering.

Vores vision i HRS er at skabe patientforløb på internationalt niveau, præget af høj faglighed, tværfagligt samarbejde, forskning tæt integreret i klinikken – og et arbejdsmiljø, hvor psykologisk tryghed, læring og medledelse er centrale værdier.

Vi er i gang med en spændende faglig udvikling og har her et særligt fokus på Fundamentals of Care (FoC) og Family-centered Care. Vi ønsker at styrke og udvikle vores sygeplejefaglige kompetencer både inden for den neurologiske og akutte sygepleje.

Vi søger derfor en klinisk sygepleje specialist, som kan være med til at løfte det arbejde, vi allerede har sat i gang – og som tør tage arbejdshandskerne på. 

 

Dine arbejdsopgaver:

Som klinisk sygeplejespecialist får du en central rolle i at udvikle og styrke sygeplejen i afsnittet.

  • Lede og drive udviklingen af evidensbaseret sygepleje i tråd med afdelingens og hospitalets visioner og strategier.
  • Identificere vidensbehov og stå for kompetenceudvikling – både via bedside undervisning, monoprofessionel og tværfaglig undervisning samt supervision.
  • Samarbejde tæt med afsnittets anden kliniske sygeplejespecialist, Jeanette, afsnits og afdelingsledelsen, udviklingsterapeuter og forskningsafdelingen.
  • Være til stede i klinikken: Indtage en central rolle i faglige diskussioner og udvikling, samtidig med at du understøtter kvalitet og faglig forankring på gulvet.
  • Udvikle og forankre kliniske retningslinjer og instrukser.
  • Initiere og deltage i kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter.
  • Være nøgleperson i samarbejdet omkring de instrumentelle, teoretiske og relationelle aspekter af sygeplejen.

Du har:

  • Anerkendende, nysgerrig og lyttende tilgang
  • Gode samarbejdsevner
  • Faglig ambition og tager initiativrig 
  • og kan være med til at skabe et positivt og lærende arbejdsmiljø
  • Stærke undervisnings- og vejledningskompetencer
  • Solid klinisk erfaring inden for neurologi og/eller akut sygepleje
  • Autorisation som sygeplejerske samt en relevant master- og/eller kandidatuddannelse

Vi tilbyder dig

  • En central rolle i en ambitiøs og engageret afdeling med meget høj faglighed
  • Et dynamisk udviklingsmiljø med stort fokus på kvalitet, forskning og tværfagligt samarbejde
  • Mulighed for faglig sparring på højt niveau – både lokalt og i nationale netværk
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok

Arbejdstid:
Stillingen er primært i dagtid på hverdage, med arbejde gennemsnitligt hver 6. weekend. Vores vagtplanlægning sker naturligvis i tæt dialog med dig.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål eller lyst til at besøge os og se afsnittet, er du meget velkommen til at kontakte:

  • Chefsygeplejerske Henriette Christensen: Tlf. 23 63 55 39
  • Klinisk sygeplejespecialist Jeanette Eriksen: Tlf. 40 15 16 74

Du kan også se mere om vores hverdag og vores flotte hus på vores Instagram-profil: @rh_hjerneogrygmarvsskader.

Ansøgning

Tiltrædelse: 1. marts 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: 6. januar 2025

Samtaler afholdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.

Vi glæder os til at høre fra dig!

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Henriette Dorte Christensen
    henriette.dorte.christensen.01@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265775
  • Quick-nr.
    484817
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Henriette Dorte Christensen
    henriette.dorte.christensen.01@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2026
  • Regionens jobnr.
    265775
  • Quick-nr.
    484817
  • Indrykningsdato
    05-12-2025
  • Ansøgningsfrist
    06-01-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Barselsvikariat – Sygeplejerske med assisterende afsnitsleder funktion til intensivt døgnafsnit D2, Psykiatrisk Center Glostrup

Psykiatrisk Center Glostrup  |  norstjernevej 27, 2600 Glostrup
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialfunktion & Administrativ sygeplejerske

Opslået
25-11-2025

Ansøgningsfrist
09-12-2025

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Oversygeplejerske søges til nyoprettet afsnit for Højt Specialiseret Hjerneskaderehabilitering

Rigshospitalet  |  Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Sygeplejerske med specialfunktion

Opslået
01-12-2025

Ansøgningsfrist
04-01-2026